Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 236 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinje - Vinje, Aasmund Olafsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Eng, 6,0 km² Udslaatter, 185,2 km² Skov, 60,2
km² Ferskvand; Resten Udmark, Snaufjeld,
Indsøer og Myr. Jordbrug, der dog hemmes
ved Herredets Højde over Havet, og særlig
Fædrift er de vigtigste Næringsveje; ligeledes
er Skovdriften af Betydning, Jagt og Fiskeri
samt Husflid (Træskæring) spiller ogsaa en
Rolle, ligesaa Turistrafikken. Herredet har
gode Fjeldbeiter. Et Skiferbrud drives; i tidligere
Tid blev drevet en Blyertsgrube. V. Kirke,
opført 1796, ligger ved Vinjevand; Nesland Kirke,
opført 1847, ligger i Herredets sydlige Del; paa
begge Steder stod tidligere Stavekirker, fra
hvilke enkelte Minder er bevarede; i Neslands
gamle Stavekirke indviedes Skt. Olaf’s hellige
Kors den 3. Aug. 1242. Grungedal Kirke, opført
1813, ligger ved det lange og smalle
Grungevand. Blandt Herredets Veje er den vigtigste
Hovedvejen fra Telemarken til Odda i
Hardanger, Haukelivejen, med Statens Fjeldstue
Haukelisæter; denne Vej gennemskærer Herredet
fra Ø. mod Vest; langs denne Vej ligger en
Række Hoteller, Grunge, Dal, Rui, Haukeli,
Botnen, Vaagsli, Haukelisæter, Hovedvej fra
Vinje fører mod S. til Mo; endvidere fører
Bygdevej fra Lofthus ved Vinjevand til Kostveit
ved Totakvand, ligesom der findes enkelte
kørbare Gaardveje. Antagen Formue 1925 var 6,1
Mill. Kr. og Indtægt 877000 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. Helland, »Bratsberg
Amt« [Oslo 1900]).
(N. S.). M. H.

Vinje, Aasmund Olafsen, norsk
Digter, f. i Vinje i Telemarken 6. Apr. 1818, d. i
Gran paa Hadeland 30. Juli 1870. Faderen var
ved Sønnens Fødsel Lodbruger paa Gaarden
Vinje i Vinje
Præstegæld og
overtog kort
efter en liden
Husmandsplads under
samme Gaard,
det var en
begavet, vittig
Mand, som ved
sin
Selvstændighedstrang og
sin kaade Mund
lagde sig ud med
mange i
Bygden. Aasmund
fik tidlig
erfare, hvad det
vilde sige at
være en
saadan Husmands Søn; Misundelsen mod de bedre
stillede vækkedes hos ham, og han higede
efter højere Kaar. Efter Konfirmationen blev den
læselystne Gut sendt nogle Maaneder paa et
Hjælpeseminarium i Kvitesejd, cg 18 Aar
gammel blev han ansat som Omgangsskolelærer i
Hjembygden. Om Somrene arbejdede han som
Slaattekarl paa Gaardene eller som
Driftegjæter i Fjeldene, og han skar Træsko til Salg;
han sparede Penge sammen af alle Kræfter for
at kunne slippe ud til et Samfund med rigere
Muligheder end den afstængte Fjeldbygd, og
ved Hjælp af et Laan kunde han efter 5 Aars
Lærergerning komme af Sted til Asker
Seminarium. Her arbejdede han haardt, læste
adskilligt uden for Skolefagene, og hans
ejendommelige Personlighed med den udprægede Trang
til fri Prøvelse begyndte allerede at bringe ham
i Konflikter med Omgivelserne; han opponerede
mod de religiøse Autoriteter, og hans Døletale
vilde ikke godt lade sig passe ind i det danske
Skriftsprogs Rammer. Efter 2 Aars Ophold blev
han udeksamineret med Udmærkelse, og det
følgende Aar (1844) fik han en Timelærerpost
ved Mandal’s Borgerskole. Medens han
underviste i de lavere Klasser, deltog han samtidig
som Elev i de højere Klasser, tog desuden
Privattimer i levende og døde Sprog og læste
meget paa egen Haand, særlig Filosofi; han blev
en flittig Bidragyder i Byens Avis, og han
optraadte som aktiv Politiker i Fællesskab med
den vordende Oppositionshøvding S. Jaabæk.
Snart blev Mandal ham en for snæver
Virkekreds; han forsøgte at vinde videre ud dels
som Sømand, dels som Handelsmand. Men til
Slut skilte Byen sig selv af med ham; han
havde i »Morgenbladet« skrevet en spottende
Kritik over en kristelig Skolebog, og 1848 blev han
opsagt fra sin Skolepost. Han drog nu til Oslo,
og understøttet af oppositionelle Venner kunde
han gennemgaa Heltberg’s (s. d.)
»Studenterfabrik«. Han fik Artium med Haud 1850 og
begyndte efter Andeneksamen at studere Jus; han
tog juridisk Embedseksamen med Laud i Decbr
1856, blev autoriseret som Overretssagfører og
var et Par Aar Advokatfuldmægtig, men drev
det aldrig til selvstændig Virksomhed i dette
Fag. Det var de litterære Interesser, han
havde viet sit Livsarbejde til.

A. O. Vinje.

Revolutionerne i 1848 havde grebet ham
stærkt, og den efterfølgende Reaktion gav ham
Modbydelighed for de politiske Partier, medens
han selv sluttede sig til den unge norske
Arbejderbevægelse. Filosofiske, historiske og
naturvidenskabelige Studier frigjorde ham endda
mere fra de bestaaende Opfattelser, og navnlig
blev han levende paavirket af den danske
Forfatter M. Goldschmidt; han vilde ligesom denne
staa frit til alle Sider, han lærte for Livet at
se d-et relative i al Sandhed. Han fandt
ligesindede Venner i Henrik Ibsen og Paul
Botten-Hansen, og sammen med dem forsøgte han sig
1851 med et satirisk Ugeskrift »Andhrimner«,
en Efterligning af Goldschmidts »Corsaren«;
det maatte dog hurtig gaa ind. Samtidig var
han imidlertid blevet Christiania-Korrespondent
til »Drammens Tidende«, hvoraf han havde sit
tarvelige Levebrød i 8 Aar. Med disse
Korrespondancer begyndte han at vække Opsigt,
Beundring og Indignation i videre Kredse; thi de
ejede et ætsende Vid, som tvang Folk til at
læse dem, og intet eller ingen kunde være tryg
paa ikke at rammes af den djærve Spot. I
disse Aar blev han ogsaa mere og mere søgt
som Lejlighedsdigter og navnlig som Festtaler;
i sine Taler havde han altid de mest
overraskende Vendinger og Indfald, og de
bevægede sj£ i pludselig Kast mellem sublim Patos
og drastisk Ironi. Endnu stod han imidlertid
midt i en gærende Udvikling, og navnlig
kæmpede han haardt for at finde klart og stærkt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>