- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
238

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinje, Aasmund Olafsen - Vinkel (matematik) - Vinkel (teknisk) - Winkel, Jan te - Winkel, Lammert Allard te - Winkelblech, Karl Georg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rejst 1892; Barndomshjemmet er fra 1904
overtaget til Vedligeholdelse af Herredsstyrelsen.
(Litt.: »Norsk Forf.-Leks.«, VI: »Nordmænd i
det 19. aarh.«, II, ved H. Koht; Vetle
Vislie
, »A. O. V.« [Bergen 1890]; V. Vislie.
»Aasmund V.« [Kria 1906]; Richard
Berge
, »Storegut« [Kria 1906]; H. Koht, »A. O.
V. Stutt livsskildring« [1909]; samme i
»Nordmænd i det 19. aarh.«, III [1914]; Knut
Liestøl
, »V.« i »Vore høvdinger« [1914]).
(Halvdan Koht). E. S-n..

Vinkel (mat.). To Linier (OA og OB),
dragne ud fra samme Punkt (O), siges at danne
en V. (AOB); Punktet kaldes V.’s Toppunkt,
Linierne dens Ben. Lægger man en Cirkel,
der ved Radier er delt i 360 kongruente Udsnit
(Transportør), med sit Centrum i O, og det
viser sig, at OA og OB deler Cirklen i g Udsnit
og 360 —g Udsnit, siges OA og OB at danne en
V. paa g Grader (g°) eller paa (360—g°). Er
omvendt opgivet, at OA og OB’s Vinkel er g°,
kan man ved Hjælp af Cirkelen tegne dem i
deres rigtige indbyrdes Stilling; hvorledes man
ved en Udvidelse af Reglen kan afsætte V.
med Gradantal, som er større end 360 eller
negative, er omtalt under trigonometriske
Funktioner
. Vinkelenheden 1° deles i 60
Minutter (60’), 1’ i 60 Sekunder (60"). Som
Maal for en V. bruges ogsaa Længden af den
Bue, som dens Ben afskærer paa en Cirkel med
Centrum i Toppunktet, maalt med Radius som
Enhed; V. siges saa at være udtrykt i Tal eller
i Bue (for Radius 1). V. paa 90° (i Tal π/2)
kaldes ret, V. paa 180° (π) lige; disse i
Forening med 270° (3/2) deler de første 360° i 1.,
2., 3. og 4. Kvadrant. En V. i 1. Kvadrant
kaldes spids, en i 2. Kvadrant stump. To
V., der tilsammen udgør 90°, 180° eller 360°,
kaldes henholdsvis Komplement-,
Supplement- og Eksplementvinkler.
Har to V. med Gradantal mellem 0 og 180 et
Ben fælles og de andre i hinandens
Forlængelse, kaldes de Nabovinkler; de udgør
tilsammen 180°. En ret Vinkel er = sin
Nabovinkel. Forlængelserne af en V.’s Ben ud over
Toppunktet danner V.’s Topvinkel;
Topvinkler har samme Gradantal. Foruden Center-
og Periferivinkler (s. d.) kan ogsaa andre V.
maales ved Cirkelbuer. En V., hvis Toppunkt
ligger uden for en Cirkel, og hvis Ben begge
skærer Cirkelen, er i Gradantal = den halve
Differens mellem de mellem Benene liggende
Buer; ligger V.’s Toppunkt inden for Periferien,
har den halvt saa mange Grader som de af
dens og dens Topvinkels Ben afskaarne Buer
tilsammen. Ved V. mellem to rette Linier, der
ikke ligger i samme Plan, forstaas V. mellem
to Paralleller med dem, trukne gennem samme
Punkt. Til Definition paa to Liniers V. føres alle
andre Vinkeldefinitioner tilbage. En Linies V.
med en Plan er dens V. med dens Projektion
paa Planen; to Planers V. dannes af deres
Skæringslinier med en tredie Plan vinkelret paa
dem begge. Naar man taler om Kurvers eller
Fladers V. i et Skæringspunkt, sættes i Stedet
for Kurverne og Fladerne deres Tangenter og
Tangentplaner.
Chr. C.

[1]

Vinkel (tekn.), forkortet Benævnelse for ret
Vinkel, benyttes ogsaa om de Redskaber, ved
hvilke denne afsættes eller kontroleres. Disse
er hos Træarbejderen gerne af Træ, hos
Metalarbejderen af Jern eller Staal. Skal V. lægges
an mod en Kant paa Arbejdsstykket, har den
ene Gren et Anslag eller et Bryst, en saakaldet
Ansatsvinkel.
(F. W.). D. H. B.

Winkel [’veŋkə£], Jan te, nederlandsk
Sprogmand og Litteraturforsker (1847—1927),
Professor ved Amsterdams Universitet. Han
har udfoldet en frugtbar Forfattervirksomhed
som nederlandsk Sprog- og Litteraturhistoriker.
Som W.s Hovedværk plejer man at regne hans
»Geschiedenis der Nederlandsche letterkunde«
(3 Bind 1888). Desuden har han skrevet en
»Overzicht der Nederlandschen letterkunde«
(1882, 5. Udgave 1898) og en »Geschichte der
niederländischen Litteratur bis zum 17.
Jahrhundert« (i Paul’s »Grundriss der
germanischen Philologie«) (2. Udgave 1901). Af
sproglige Værker fra hans Haand kan nævnes:
»Nederlandsche spraakkunst« (2 Bind 1886—88),
»De beoefening der Germanistiek« (1892) og »De
Noordnederlandsche tongevallen« (1898).
Endvidere »Inleiding tot de geschiedenis der
Nederlandsche taal« (1904), samt paa Tysk
»Geschichte der niederländischen Sprache« (1901).
W. var ogsaa en fortrinlig Kender og flittig
Udgiver af middelnederlandsk Litteratur, har
saaledes udgivet Værker af Maerlant og Bredero.
Han har ogsaa udgivet litterært-sproglige
Tidsskrifter navnlig »Tijdschrift voor
Nederlandsche taal- en Letterkunde« (1871—75).
(A. I.). V. K.

Winkel [’veŋkə£], Lammert Allard te,
nederlandsk Filolog, f. i Arnhem 1806, d. i
Leyden 1868, blev 1851 Professor ved Universitetet
i Leyden og Lærer for Prinsen af Oranien, men
opgav sin Stilling ved Universitetet for
udelukkende at medvirke ved Udgivelsen af De Vries’
store Ordbog. Desuden har han skrevet en
Række specielle Arbejder angaaende
nederlandsk Sprog og Grammatik og har bidraget til
at bringe System i den nederlandske
Retskrivning.
(A. I.). V. K.

Winkelblech [’veŋkəlblæk], Karl Georg,
kendt under Pseudonymet Karl Mario, tysk
socialøkonomisk Forfatter (1810—65), fra 1839
Professor ved den højere Industri- og
Haandværksskole i Kassel. W.’s Navn er knyttet til
et større, ufuldendt Værk, »Untersuchungen
über die Organisation der Arbeit, oder System
der Weltökonomie« (Bind I—III i 4 Dele,
Kassel 1850—59; 2. Udgave, Tübingen 1884—86),
mærkeligt som den første videnskabelige og
systematiske Udformning af Socialismens


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free