Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinkelprismet - vinkelret - Winkelried, Arnold - Vinkelskriver - Vinkelspejlet - Vinkelvægtstang - Winkler, Hans Karl Albert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det bestaar af et Prisme (s. d.) af Glas, som i
sine almindeligst anvendte Former har et af de
i hosstaaende Figurer ved de fuldt optrukne
Linier angivne Hovedsnit. De med Skravering
betegnede Sideflader, af hvilke de i Fig. 2
angivne danner en Vinkel paa 45° med hinanden,
er forsynede med Spejlbelægning. Prismernes
Anvendelse grunder sig paa Lovene for
Lysstraalernes Brydning og Tilbagekastning,
saaledes som det i Figurerne er antydet ved de
punkterede Linier, der viser, at Lysstraalen
efter at have passeret igennem Prismet danner
en Vinkel paa 90° med sin oprindelige Retning.
- De angivne Former af V. har man tillige
gjort anvendelige til Afsætning af Vinkler paa
180° ved i det saakaldte Prismekors at
stille 2 Prismer saaledes oven paa hinanden, at
de tilsammen angiver en Vinkel, der er lig
Summen af 2 rette. Medens det enkelte Prisme
finder Anvendelse til at bestemme Fodpunktet
for en Perpendikulær fra et Terrainpunkt til
en med Landmaalerstokke udstukken ret Linie
eller til i et bestemt Punkt af denne at afsætte
en Perpendikulær, benyttes Prismekorset
tillige til Opsøgning af Punkter i en ret Linie
mellem 2 ved Signaler (Landmaalerstokke)
mærkede Punkter i denne. — Saavel det enkelte
som det dobbelte Prisme er anbragt i en
Metalindfatning, der er forsynet med et lille
Haandtag.
P. T.
vinkelret (mat.). Naar to Kurver, to Flader
eller en Kurve og en Flade danner en ret
Vinkel (se Vinkel), siges de at være v. paa
hinanden. I Stedet for v. bruges undertiden Ordet
perpendikulær, se ogsaa Normal.
Chr. C.
Winkelried [’venkəlri.t], Arnold, var
ifølge Overleveringen en Schweizer fra Stans
i Unterwalden, der ved heltemodig at ofre sit
Liv skaffede sine Landsmænd Sejren over
Hertug Leopold III af Østerrig i Slaget ved
Sempach 9. Juli 1386, hvorved Schweizerbønderne
sikrede deres Uafhængighed af Habsburgerne.
Det fortælles, at Schweizerne, som angreb,
forgæves søgte at bryde igennem de østerrigske
Ridderes Række, der stod med fældede Lanser.
Da bad W. sine Landsmænd om at sørge for
hans Hustru og Børn og slog Armene om en
Favnfuld Lanser, som han trak til sig, hvorpaa
han gennemboret segnede om. Gennem det Hul,
han derved brød i Riddernes Slagorden,
trængte Schweizerne frem og tilføjede Habsburgerne
et knusende Nederlag. Til W.’s Ære er derfor
et Mindesmærke rejst i Stans 1865, og
Understøttelseskassen for faldne schweiziske Krigeres
Enker og Børn bærer hans Navn. Nogen
sikker historisk Hjemmel for, at denne Heltedaad
er udført af W., haves imidlertid ikke. De
samtidige korte schweiziske Beretninger nævner
hverken W. eller hans Daad, ikke heller de
samtidige østerrigske Kilder. Først en Krønike
fra Zürich fra 1438 omtaler, at Bedriften blev
udøvet, men nævner intet Navn. Hovedkilden
til Beretningen om Slaget ved Sempach, den
saakaldte »Halbsuterlied«, forfattet af en
Borger i Luzern Halbsuter (1431—80) og
nedskrevet i Reformationstiden, nævner, at en
Winkelried øvede Heltedaaden, og Historiskriveren
Tschudi (1505—72) har tillagt denne W.
Fornavnet Arnold. — Østerrigeren Lorenz rejste
1860 første Gang Tvivlen om Fortællingens
historiske Sandhed, adskillige senere Granskere
benægter den rent ud; og selv om en Slægt
Winkelried findes bosat i Unterwalden paa den
Tid, Slaget stod, kan ingen A. W. paavises,
som med Sikkerhed kan siges at være den
omtalte Helt. (Litt.: Lorenz, »Leopold III u.
d. Schweizerbünde« [Wien 1860]; Kleissner,
»Die Quellen zur Sempach-Schlacht« [1873};
Hartmann, »Die Schlacht bei Sempach«
[1886]).
(J. L.). H. J-n.
Vinkelskriver, et Ord, der antages dannet
efter det tyske »Winkeladvokat« ɔ: en Person,
der praktiserer som Sagfører uden at være
berettiget dertil og derfor til en vis Grad maa
optræde skjult. V. bruges ogsaa som Betegnelse
for dem, der i juridiske Anliggender anvender
uværdige Kunster og Kneb og paa en
smaatskaaren, hensynsløs Maade udnytter Loves og
Retshandlers Ordlyd, og udtrykker altsaa noget
lignende som »Lommeprokurator«.
(E. T.). K. Hch.
Vinkelspejlet er et lille Redskab, der
ligesom Vinkelprismet (s. d.) bruges i
Landmaalingen til Afsætning af rette (og lige)
Vinkler. Det bestaar af 2 smaa firkantede,
planslebne Spejle, som indfattede i Metalrammer er
anbragte i en Metalkasse, der oftest har Form
som et tresidet Prisme, hvis ene Sidevæg
mangler. Sædvanlig er det ene Spejl fastskruet,
medens det andet ved Hjælp af Korrektionsskruer
kan indstilles saaledes, at Spejlene danner en
Vinkel paa 45° med hinanden. Kassen er enten
forsynet med vinduesformede Udskæringer i
Sidevæggene oven over Spejlene eller afskaaret
i Højde med Spejlenes øverste Kant, og paa
dens Underside er der anbragt et lille
Haandtag. — V.’s Anvendelse beror paa Loven for
Lysets Tilbagekastning, ifølge hvilken
Lysstraalen efter at være tilbagekastet fra de 2 Spejle
danner med sin oprindelige Retning en Vinkel,
der er dobbelt saa stor som Vinklen mellem
Spejlene. — Ved at stille 2 Vinkelspejle
saaledes oven paa hinanden, at de tilsammen
giver en Vinkel, der er lig Summen af 2 rette,
kan et saadant Dobbeltspejl ligesom
Prismekorset (se Vinkelprisme) anvendes til
Afsætning af Vinkler paa 180°.
P. T.
Vinkelvægtstang, en vinkelbøjet
Vægtstang (s. d.).
Winkler [’veŋklər], Hans Karl Albert,
tysk Botaniker, f. 1877, blev i 1901 Privatdocent
i Tübingen og rejste i Aarene 1903—04 til
Ceylon, Java, Ny-Guinea m. fl. St. 1905 udnævntes
han til Professor i Botanik i Tübingen; 1912
blev han Direktør for Hamburgs botaniske
Statsinstitut, og 1919 Professor ved Universitetet i
Hamburg. W. har især beskæftiget sig med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
