Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinranke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middel-Sommervarme er 20° C., og hvis
Middel-Vintervarme andrager + 5° til 0° C.
Vinstokken trives paa meget forskelligartet
Jordbund, men kræver, at Jorden maa have en
ret høj varme- og vandbindende Evne.
Desuden maa de Arealer, der vælges til Kultur,
være sydlig eksponerede; Markerne anlægges
derfor paa sydlig vendende Skraaninger,
»Vinbjerge«, og behandles inden Plantningen
grundig ved Jordbearbejdning, Afvanding, Rydning
for Sten og Ukrudt, rigelig Tilførsel af Gødning
etc.; den bedste Gødning skal være Kompost
med Guano eller med Superfosfat og Kali.
Planterne sættes i Rækker med visse
Mellemrum, hvis Størrelse afhænger af forskellige
Forhold. I vore Dage plantes saa vidt muligt kun
Stiklinger af 1 eller 2 Sorter sammen. I
Mellemeuropa bindes Skuddene, efter som de
vokser til, fast til Stænger af 1—2 m’s Højde, og
ved Beskæring holdes Planterne saa stærkt
nede, at de ikke naar op over Stængerne; dette
sker af Hensyn til Udnyttelsen af den større
Varme nær Jordens Overflade. I Sydeuropa
kan Stammen derimod føres betydelig højere
til Vejrs, som Espalier, i Loggiaer o. s. v. I
øvrigt er Behandlingen af Kulturerne meget
forskellig, alt efter Egn, Race, Anvendelse og
andre Forhold. Naar Druerne om Efteraaret
modnes, afplukkes de klasevis eller undertiden
enkeltvis, efter som de modnes.
Ved Kulturen er der i Tidens Løb opstaaet et
meget stort Antal Varieteter eller Racer af
Vinstokken. En uden Hensyn til Synonymer
foretagen Optælling vilde give over 2000 Sorter,
men en kritisk Bearbejdelse skal kunne
reducere dette Tal til mellem 300 og 400, af hvilke
kun Halvdelen faas i Planteskoler.
Klassificering og Beskrivelse af Sorterne udgør en særlig
Videnskab, Ampelografi. Forskellige
Ampelografer har opstillet »Systemer«, der dog
her maa lades ude af Betragtning.
Blandt Vinstokkens talrige Fjender inden for
Plante- og Dyreriget maa nævnes
Snyltesvampen Oidium Tuckeri, der kan fremkalde
overordentlig farlige Epidemier i Vinkulturerne
(saaledes i 1840’erne), og Bladlusen Phylloxera
vastatrix, som med en nordamerikansk
Vinranke-Sort overførtes fra Nordamerika til
Frankrig. Med voldsom Hurtighed udbredte
dette Dyr, der lever paa Vinstokkens Rødder,
sig over Frankrigs Vinbjerge, saaledes, at i
1877 var c. 650000 ha angrebne; se Vinlus.
Ved Krydsning af den europæiske Vinstok med
nordamerikanske Sorter og ved Podning af den
paa samme har man fremstillet nye Racer, der
er mere modstandsdygtige over for Lusens
Angreb.
Anvendelsen af V.-Arterne er meget
betydelig. Først og fremmest til Vin (s. d.). Druerne
spises dels paa Avlestedet, dels eksporterede;
saaledes forsendes fra Spanien (Valencia og
Almeria) de grønne kødfulde Druer vidt om.
De tørrede Druer, Rosiner (s. d.), er
ligeledes en vigtig Handelsvare. En ejendommelig
Kulturform giver smaa, sorte Druer uden Frø,
de saakaldte Korender; de har Navn efter
Korinth i Grækenland. Endelig benyttes
Vinstokken og flere af de ovenfor nævnte V.-Arter
samt endnu andre som Dekorationsplanter til
Dækning af Mure, Plankeværker, Søjler o. s. v.
Om dette samt om Drivning af Vin i Vinhuse
etc. se Ampelopsis.
A. M.
Dyrkning af V. paa Friland kan i
Danmark kun finde Sted under de gunstigste
Forhold, nemlig ved en Sydmur, og Jorden maa
være nærende og kalkrig, f. Eks. kalkmerglet
Markjord; ellers maa der tilsættes Kalk og
Kogødning, og den maa ikke lide af Grundvand.
Om Sommeren dækkes Rabatten med gammel
Gødning for at holde Rødderne i Overfladen.
Vifteformen vil være den bedste til
Frilandskultur, og til Udplantning benyttes Planter med
3 Ranker. Disse skæres tilbage over 2 Knopper,
og af de udviklede Skud beholdes kun eet paa
hver Ranke, der ved den paafølgende
Vinterbeskæring skæres over 5—6 Knopper, og af de
deraf udviklede Skud bibeholdes kun 2—3, dels
til at bære Frugt, dels til Bæreranker for
næste Aar. De frugtbærende Skud knibes over
2 Blade over den ansatte Blomsterstand, og
derefter fremkommende Sommersideskud over
1 Blad. Ved næste Vinterbeskæring fjernes
overflødige Kviste, og de øvrige beskæres som foran
nævnt. Til denne Kultur egner sig følgende
Sorter: Chasselas rouge. Precoçe de Malingre,
Tidlig blaa Leipziger og Tidlig grøn Leipziger, som
kan være modne i Septbr eller først i Oktbr.
Som en Overgang til egentlig Vindyrkning
under Glas kan der under mindre Forhold med
Held dyrkes V. ved at lede Ranker fra en
udenfor plantet Vinstok ind under Glastaget paa et
mindre Væksthus, der er opført ved en Husmur
eller anden Mur, og uden Anvendelse af
Varmeledning opnaas at faa ret gode Vindruer af
bedre Sorter i Septbr—Oktbr.
Dyrkning eller Drivning af V. under Glas
havde her i Danmark naaet et højt Trin, saavel
i større Privatgartnerier som i enkelte
Handelsgartneriet der væsentlig var baseret paa
denne Kultur. Men i de senere Aar er den
indskrænket betydeligt, for de førstes
Vedkommende paa Grund af Tidernes Ugunst, og for
de sidstes ved tiltagende Indførsel af Druer fra
Lande, der er gunstigere stillet i klimatisk
Henseende. Kulturen sker almindelig i større
Saddeltagshuse med Glasfladerne i Vest og Øst, og
forsynet med Varmeledninger, og Luftvinduer
langs Rygningen. Sidemurene maa være lave,
c. 75 cm over Jorden, og under Jordoverfladen
være bygget paa Buer, hvorved Rødderne faar
Adgang til at brede sig i den udenfor liggende
Rabat, hvor Jorden er tilberedt paa samme
Maade som indenfor. Jorden maa bestaa af
Græstørvjord, tilsat med gammel Gødning,
Kalkgrus, knuste Østersskaller, Hornspaaner o.
l. langsomt virkende Gødningsstoffer.
Undergrunden maa helst være fast, men dog
saaledes, at staaende Vand forhindres ved, at den
har Hældning mod en Drænledning.
Varmeledninger lægges paa hver Side af Gangen, som
gnar midt i Huset. Til at bære Rankerne
anvendes et Espalier af Snore af galvaniseret,
snoet Jerntraad, der trækkes 40—45 cm under
Glasfladen, for at Bladene ikke skal komme i
for nær Berøring med denne. Efter de
anvendte Sorters mere eller mindre kraftige Vækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
