- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
249

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winroth, Alfred Ossian - Vin-Rude - Winschoten - Winsford - Vinskat - Winsløw, Carl - Winsløw, Frederik Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Rättsväsenda och juridisk utbildning«
fremkaldte mere Modsigelse end Tilslutning. Efter
W.’s Død udgav Kurt Lamm »Köp av lös
egendom« (1917). W. var en Enspændernatur. I
Skrifter som »Svensk styrelse och byråkrati«
(1906) og de sidste Dele af »Strödda uppsatser«
— nogle med ret forbløffende Titler —
fremtraadte en ikke ringe Bitterhed, Sarkasme og
Pessimisme. (Litt.: W. Sjögren i
»Tidsskrift for Retsvidenskab«, XXVIII [1915], S.
125—28; Johan C. W. Thyrén i »Akademiska
tal (1888-1915)« [Lund 1916], S. 124-28).
Fz. D.

Vin-Rude, se Ruta.

Winschoten [’vensko.tə(n)], By i nederlandsk
Provins Groningen, staar ved Kanalen
Winschoter Diep i Forbindelse med Byen
Groningen, har 3 Kirker, Latinskole, et
Handelskammer, Jernbanestation, Handel med Kvæg
og Korn, Fabrikation af Cigarer, driver
Garveri, Farveri, Kalk- og Teglbrænderi og har
(1920) 12885 Indbyggere. — I Nærheden, ved
Heiligerlee, vandt Ludvig af Nassau 23. Maj
1568 en Sejr over Spanierne. Blandt de Faldne
var Adolf af Nassau, for hvem der her er
rejst et Mindesmærke.
(M. Kr.). M. H-n.

Winsford [’winsfəd], By i det nordlige
England, Cheshire, ved Weawer, som her bliver
sejlbar, har talrige Saltkilder og Saltsyderier.
(1921) 10957 Indbyggere. Ved Udpumpning af
Saltvandet er store Arealer underminerede, og
Indstyrtninger kan ventes.
(M. Kr.). M. H-n.

Vinskat er enten Indførselstold eller
indenlandsk Forbrugsafgift. I første Tilfælde
rammer Skatten næsten altid en Luksusgenstand,
og maa derfor siges at være berettiget. Som
indenlandsk Forbrugsafgift hører den til den
Gruppe af disse Afgifter, der rammer
spirituøse Drikke og er som saadan at anbefale.
Noget taler dog her for at fritage den lettere
Vin, som den jævne Befolkning anvender i det
daglige Forbrug, og lægge Vægten paa en
Beskatning efter Kvaliteten, hvilket frembyder en
Del tekniske Vanskeligheder, der til Dels har
forsinket V.’s Udbredelse.

Den indenlandske V. har antaget forskellige
Former: som Skat paa det beplantede Areal,
paa det færdige Produkt, paa Vinens
Forsending (derunder Indførsel i Byerne) eller
Indlagring i Kælderne, som Handelsafgift hos
Vinhandleren eller Udskænkeren, som Licensafgift
m. m.

I Tyskland var den indenlandske
Vinbeskatning tidligere Enkeltstaternes Sag, og
anvendtes bl. a. af Württemberg og Baden, men i 1918
indførtes en Rigsbeskatning, der som Helhed
baade rammer den Vin, der sælges, og den,
der forbruges i egen Husholdning. Dog gives
i visse Tilfælde Skattefritagelse, naar Vinen er
produceret af egne Druer og nydes i Huset
eller af Bedriftens Landarbejdere. I Frankrig
var Vinbeskatningen tidligere meget indviklet,
men forenkledes og nedsattes ved Love af 1900
og 1902 (samtidig med, at Brændevinsskatten
forhøjedes) og er nu væsentlig en
Forsendelsesafgift. I Italien indførtes i 1919 en
Forsendelsesafgift paa Vin. I England beskattes Vinen
kun ved Told og Licens for Vinhandel.

I Danmark er der dels Told paa indførte
udenlandske Vine, dels en Forbrugsafgift paa
i Indlandet producerede Frugtvine m. m.
Tolden udgør efter Toldloven af 1924 for
mousserende Vin 6 Kr., for andre Vine paa Flasker
og Balloner af højst 3 Liters Indhold 4 Kr. pr. l,
og for Vin paa større Beholdere efter
Alkoholindholdet fra 0,75 til 1,15 Kr. pr. kg, hvortil for
Tiden kommer en Tillægsafgift. For
indenlandsk Frugtvin, Druevin. Cider m. m., der
fremstilles af indenlandsk Frugt, betales efter
Alkoholindholdet fra 15 til 45 Øre, for andre
Varer 75 Øre pr. l; ogsaa her betales for Tiden
en Tillægsafgift.
C. T.

I Norge svares der af Vin paa Fad en
Told af 40 Øre pr. kg (l), af stille Vin og
mousserende Vin paa Flasker henholdsvis 80 Øre
og 3 Kr. pr. kg.
K. Ø.

Winsløw, Carl, kaldet W. jun., dansk
Skuespiller, f. 19. Febr 1796 i Kbhvn, d. 6.
Oktbr 1834 smst. W. blev 18 Aar gammel Elev
ved det kgl. Teater, men det varede længe,
inden han brød igennem; det synes, som om en
Studierejse 1823 til Tyskland, hvor han saa den
store Karakterskuespiller Ludwig Devrient,
frigjorde hans Evner, i hvert Fald voksede han i
de følgende Aar til en udmærket Kunstner
baade af komisk og alvorlig Art. Paa det
morsomme Omraade skabte han i de da nye
Vaudeviller og Lystspil flere Figurer, f. Eks.
Zierlich i »Aprilsnarrene«, Klister i »De
Uadskillelige« og Joseph Golz i »Østergade og
Vestergade«, der paa Baggrund af Virkelighedsstudier
virkede som lystige Karikaturer, der dog ikke
Saarede den gode Smag, thi W. bevarede midt
i Løjerne altid Stilsikkerhed. Denne kom ham
ogsaa til Gode i finere Lystspilroller, blandt
hvilke var den sarkastiske Robert i »Amors
Genistreger«. Paa det alvorlige Omraade stod
Dr. Ryge ham i Vejen, og det var ikke ofte,
W. fik en betydelig Rolle, men naar det skete,
gennemarbejdede han Stoffet med psykologisk
Sans og skabende Fantasi, der bragte ham
Sejren; mellem saadanne Roller var den onde
Korherre i »Juta«, den sagtmodige Schewa i
»Jøden«, den djærve Kold i »Tordenskjold« og
endelig Ludvig XI i Delavigne’s Folkeskuespil.
Kun een Gang, 15. Maj 1834, evnede hans
stærke Villie at gennemføre dette Sjælemaleri af
menneskelig Usselhed i Kongeham; han havde
udpenslet det i højst interessante Enkeltheder
og samlet dem til en mægtig virkende Helhed,
men dermed var hans legemlige Kraft brudt,
og han optraadte ikke senere. W. efterlod flere
dygtigt udførte Tegninger af sine bedste
Figurer, f. Eks. Jøden Golz; han havde ogsaa
Betydning som Maskør, idet Færdigheden i at
forandre Ansigtet med Farver først gennem
ham og hans Elev, Frisør Hoppensach, blev
almindelig blandt Teatrets Kunstnere. (Litt.:
Dr. Ryge, »Critisk Sammenligning« [1832]; A.
Bournonville
, »Mit Theaterliv«, II [1865];
Robert Neiiendam, »Breve fra danske
Skuespillere og Skuespillerinder«, II [1912]).
R. N.

Winsløw, Frederik Christian, dansk
Kirurg, f. i Kbhvn 12. Marts 1752, d. smst. 24.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free