Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winstrup, Peter - Vinsuppe - Vinsyre - Winteceaster - Vintem - Vinter (astronomisk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom til at spille en betydelig politisk Rolle. Ved
Skånes Overgang fra Danmark til Sverige fandt
han sig uden større Vanskeligheder i den ny
Regime og synes oven i Købet at være traadt
i et forholdsvis fortroligt Forhold til Karl X
Gustaf, der gjorde ham til Adelsmand og
overdrog ham at udarbejde Plan for et Universitet
i Lund. Under Formynderregeringen blev W.,
sandsynligvis ikke uden Grund, mistænkt for
Upaalidelighed mod de Svenske, og det
overvejedes at afsætte ham. Ved Universitetets
Tilkomst 1668 blev det heller ikke W., der fik
dets Ledelse betroet, men Sognepræsten
Bernhard Oelreich. Dette medførte et bittert
Fjendskab mellem de to Mænd, begge despotiske og
heftige, og en Kamp, i hvilken efterhaanden
hele det ny Universitets Lærerpersonale
inddroges; Universitetets Virksomhed under dets
første Periode, indtil Begyndelsen af den
Skaanske Krig, lammedes herved fuldstændigt. Naar
Oelreich 1672 forflyttedes til Bremen som
Superintendent, blev W. endelig Prokansler, men
det lykkedes ham ikke at gøre sig gældende
og forsone de stridende Partier. 1676 indstillede
Universitetet foreløbig sin Virksomhed, og midt
under Krigen døde W. W., som havde et
eget Bogtrykkeri i Lund, har efterladt sig en
Række Prædikener og Taler samt et større
Værk Pandecta sacra s. commentarii in
historiam J. Chr. ab evangelio Matthæo
conscriptam (1676).
G. C.
Vinsuppe, se Suppe.
Vinsyre, C4H6O6, er en fireatomig, tobasisk
organisk Syre, hvis rationelle Formel er COOH.
CHOH. CHOH. COOH. Den kendes i fire
Modifikationer, nemlig Højrevinsyre,
Venstrevinsyre, Druesyre (racemisk V.)
Mesovinsyre (optisk uvirksom V.). Af
disse er Druesyren en Forbindelse af lige
Molekyler Højre- og Venstrevinsyre og drejer
derfor ikke Lysets Polarisationsplan; den kan
atter spaltes i de to sidstnævnte Syrer, medens
Mesovinsyren, der heller ikke virker paa
Polarisationsplanet, ikke kan spaltes paa nævnte
Maade. Alle disse Former af V. er Dioxysyrer
af Ravsyre og giver ved Ophedning med
Jodbrinte først Æblesyre og til sidst Ravsyre, idet
der udskilles Jod. Højrevinsyre (Almindelig
V.), Venstrevinsyre (Antivinsyre) og
Mesovinsyre er stereoisomere (se Stereoisomeri).
Den almindelige V. eller Højrevinsyre findes
udbredt i Planteriget dels i fri Tilstand, dels
som Salte; i Vindruer er den til Stede baade i
fri Tilstand og som surt Kaliumsalt (Vinsten).
Ved Gæring af Druesaften udskilles Vinsten,
efterhaanden som Alkoholdannelsen skrider
frem; den er da meget uren og farvet; til
Fremstilling af V. koges den med Vand under
Tilsætning af Kalk og Kalciumklorid, hvorved
at V. omdannes til Kalciumsalt (Kalciumtartrat);
dette sønderdeles derpaa med Svovlsyre,
hvorved der dannes Kalciumsulfat, medens V.
frigøres og gaar i Opløsning. Denne Opløsning
giver ved Inddampning raa Vinsyre, som
renses ved Opløsning, Filtrering gennem Benkul
og Omkrystallisation.
Ren V. danner store, klare Krystaller, som
er letopløselige i Vand og Alkohol, men næsten
uopløselige i Æter; den smelter ved 170° og
giver ved stærkere Ophedning forskellige
Anhydrider, derefter Pyrodruesyre, CH3,CO.COOH,
og Pyrovinsyre, C3H6(COOH)2; til sidst
forkuller den; under Ophedningen til højere
Temperatur giver den Lugt som brændt Sukker. V.
kan reducere en ammoniakalsk Sølvopløsning,
saaledes at Sølvet udskilles som et spejlende
Beslag.
V.’s Salte kaldes Tartrater,
Kaliumditartrat, surt vinsurt Kali,
Vinsten, Tartarus eller Cremor tartari,
C4H5KO6, udskilles, som ovenfor nævnt, under
Druesaftens Gæring; det fremstilles i ren
Tilstand ved Fældning af et opløseligt Kaliumsalt
med Overskud af V. og er meget
tungtopløseligt i koldt Vand (1:240). Ved Neutralisation
med Natriumkarbonat giver det
Seignettesalt, Rochellesalt, Kalium-Natriumtartrat,
C4H4KN2O6+4H2O, der danner store,
letopløselige Krystaller. Kalciumtartrat, C4H4
CaO6+4H2O, dannes ved Fældning af en
Opløsning af et Kalciumsalt med en Opløsning af
et normalt vinsurt Salt som et hvidt, meget
tungtopløseligt Bundfald. Det findes i flere
Planter; Saltet er opløseligt i kold Natronlud;
denne Opløsning gelatinerer ved Opvarmning.
Koges en Opløsning af Vinsten med
Antimonilte, dannes
Kalium-Antimonyltartrat eller Brækvinsten, C4H4K(SbO)O6
+ 1/2 H2O, som er tungtopløselig i koldt Vand
og finder Anvendelse i Medicinen og i
Farveriet. Kupritartrat er opløseligt i Natron
med blaa Farve (Fehling’s Vædske); denne
Opløsning reduceres af mange Sukkerarter, idet
der udskilles Kobberforilte.
Ophedes V. i tilsmeltede Rør med 16 %
Vand til 175°, dannes Druesyre (se
ovenfor), som krystalliserer med 1 Molekyle Vand.
Neutraliseres en Opløsning af denne Syre halvt
med Natrium- og halvt med
Ammoniumhydroxyd, dannes efter langsom Afdampning og
Henstand under 28 Natrium-Ammoniumtartrat; der
udskiller sig store Krystaller, af hvilke nogle
er formede som Spejlbilledet af de andre.
Adskilles disse mekanisk, og fremstilles derpaa
V. af hver Sort; giver den ene Højre-V., den
anden Venstre-V.
Venstre-V. ligner i fri Tilstand og i sine Salte
fuldstændig Højre-V., men drejer som nævnt
Lysets Polarisationsplan til venstre. Lige
Molekyler Højre- og Venstre-V. forener sig under
Varmeudvikling og danner Druesyre.
Mesovinsyre eller optisk uvirksom V.
faas ved Ophedning af en af de tre andre
Modifikationer med 16 % Vand til 160° i
tilsmeltede Rør i et Par Dage. Opvarmes den
med 16 % Vand til 175°, gaar den over til
Druesyre (optisk neutral V.).
(O. C.). S. P.
Winteceaster, se Winchester.
Vintem [vintai] (»Tyver«), brasiliansk og
portugisisk Møntenhed paa 20 Reis (se Rei).
(N. J. B.). H. J. N.
Vinter (astronomisk) er Tiden fra den
korteste Dag til Jævndøgn, paa den nordlige
Halvkugle fra 21. eller 22. Decbr (Vintersolhverv)
til 21. Marts (Foraarsjævndøgn), paa den
sydlige fra 21. eller 22. Juni til 23. Septbr. V. paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
