Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vintergrøn - Vintergrøn - Vintergrønfamilien - Vintergrønfamlien - Vintergrønt - Vintergrøntolie - Vintergæk - Winterhalter, Franz Xaver - Vinter Hansen, Julie Marie - Vinterhave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klokkeformede Kroner; Bladene er rundagtige eller
ovale. Den første har en hvid Krone, der er kortere
end Griffelen; den er ret sjælden i Danmark,
til Dels i Norge. Den anden har en bleggrøn
Krone, der er af omtrent samme Længde som
Griffelen; den er sjælden. Ingen af de nævnte
Arter opnaar nogen betydelig Højde, indtil 30
cm. De blomstre i Højsommeren og bestøves
ved Insekter eller ved Selvbestøvning.
A. M.
Vintergrøn, d. s. s. Stedsegrøn (s. d.).
Vintergrønfamilien (Pyholaceæ, Pirolaceæ),
tokimbladede og helkronede Planter af
Tohornedes Orden, fleraarige, stedsegrønne eller
blege, klorofylfattige Urter med stærkt forgrenet
Rodstok eller Rodskud. Bladene er spredte, hele
og uden Akselblade. Blomsterne, der sidder
enlig eller i endestillet Klase, er regelmæssige,
tvekønnede og gerne 5-tallige i alle Kredse;
der er et 5-delt Bæger, 5 oftest frie Kronblade,
5 Støvdragere, som aabner sig ved Porer og
mangler Vedhæng, og 5 Frugtblade. Frugten er
en rumdelende Kapsel med meget smaa Frø.
V. tæller kun 30 Arter, der er udbredte i
Norden og nordlig tempererede Egne, og holder
sig til Skove. De er uden økonomisk Værdi.
A. M.
Vintergrønfamlien, se Tohornede.
Vintergrønt, Benævnelse for Vedbend (se
Hedera).
Vintergrøntolie, Gaultheriaolie,
bestaar ganske overvejende af Metylsalicylat, se
Salicylsyre og Gaultheriaolie.
Vintergæk, se Galanthus.
Winterhalter [’ventarhaltar], Franz
Xaver, tysk-fransk Maler og Litograf, f. 20. Apr.
1806 ved S. Blasien (Schwarzwald), d. 8. Juli
1873 i Frankfurt a. M. Elev af Stieler i München
ernærede han sig først som Litograf. 1828 kom
han til Karlsruhe, gjorde Lykke med et
Portræt af Storhertugen af Baden, blev badensisk
Hofmaler, men slog sig 1834 efter en længere
Rejsetid ned i Paris. Her blev han
Mode-Portrætmaler og malede for Hoffet, for Ludvig
Filip og Familie, senere Napoleon og Kejserinden,
men W., »Kongernes Maler«, malede ogsaa
mange andre kongelige og fyrstelige Personer,
Leopold af Belgien, Vilhelm af Preussen,
Dronning Victoria etc., med stor malerisk
Virtuositet (Kvindernes Toiletter etc.); Karakteristikken
kunde være udmærket, men nøjedes (under
forskønnende Tilrettelægning) gerne med den
rent udvortes ceremonielle Belevenhed og
kongelige Affabilitet; særlig ferm var W. i
Gruppebilledet (saaledes: »Dronning Victoria med
Familie paa Terrassen ved Windsor Slot« og
»Kejserinde Eugenie med Hofdamer« [1855]).
Portrætter af W. ses i franske Slotte og Samlinger
(Versailles etc.), i Karlsruhes Kunsthalle
(Storhertug Leopold) m. v.; til hans bedste Arbejder
regnes Portrættet af Baronesse de Bourgoing.
Han har ogsaa malet en Del, lidt sødladne,
Genrebilleder fra Italien o. a. St. (i Hamburgs
Kunsthalle »Italienere«), »Susanne i Badet«,
Dolce farniente (1836), »Decameron« (1837),
»Florinda« (1852). — En Broder Hermann
W. (1810—91) var ligeledes Portræt- og
Genremaler.
A. Hk.
Vinter Hansen, Julie Marie, dansk
Astronom, f. 20. Juli 1890 i Kbhvn, blev Student
1910, tog Magisterkonferens med Astronomi som
Hovedfag 1917, ansattes 1915 som Kalkulator
ved Universitetsobservatoriet, 1919 som
Assistent, og er fra 1922 Observator (den første
kvindelige Embedsmand ved Universitetet).
Siden 1920 er V. H. Medlem af astronomisk
Selskabs Bestyrelse og dansk Redaktør af »Nordisk
astronomisk Tidsskrift«, siden 1926 Medarbejder
ved »Naturens Verden«. I begge Tidsskrifter
har hun skrevet adskillige populære Artikler.
V. H. har observeret talrige Planeter og
Kometer og beregnet deres Elementer og
Efemerider, publiceret i »Astr. Nachr.«. Af hendes
mere teoretiske Arbejder skal nævnes »Die
Bewegung des Planeten Hektor« (sammen med
E. Strömgren), »Über die Bewegung des
Planeten Achilles«, »Genäherte Tafeln des
Planeten 24 Themis«, offentliggjort i
»Publikationer og mindre Meddelelser fra Kjøbenhavns
Observatorium« Nr. 12, 29, 32, 36, 52. Videre
har hun diskuteret The proper motions of 302
and 203 stars mainly of the B and M types
(»Publik. og mindre Medd. fra Kjøbenhavns
Observatorium« Nr. 51, 56).
J. Fr. S.
Vinterhave, i Almindelighed et stort, højt,
rummeligt Væksthus med direkte Adgang fra
Boligen. Ydermuren bør ikke være mere end
60—70 cm høj, og paa den hviler lodrette
Vinduer af c. 2 m’s Højde, der atter bærer
Glastaget, som kan være i Sadeltagsform eller med
skraa Flader til flere Sider. Der kan anvendes
grønligt Glas, der dæmper Sollyset noget, men
det kan tillige være nødvendigt at benytte
andre Skyggemidler. Varmeledningerne kan
lægges langs med Ydermuren og dækkes af en
Hylde til Anbringelse af Potteplanter, eller
lægges i Gulvet langs Gangene og dækkes med
Riste. Rabatterne afgrænses med Kantsten, og
Gangen belægges med Fliser. Større Planter
kan være fritudplantede eller staa i Ballier og
større Urtepotter, hvorved Behandling og
eventuel Omflytning lettes. Beholderne kan skjules
af foran staaende mindre Potteplanter, og der
kan dannes et Bunddække af Selaginella o. l.
Planter. Slyngplanter kan anbringes om Søjler,
der bærer Glastaget, og til Dels under dette.
For stadigt at have afvekslende Blomsterflor,
kræves imidlertid andre Kulturrum, hvorfra
Forsyning kan ske, og hvortil Planter
midlertidig kan henflyttes. En højere Ydermur eller
Muren ind til Boligen kan beklædes med
Tufsten i uregelmæssig Form, og i de deri
fremkommende Fordybninger kan plantes Bregner
og andre dertil egnede Planter som Anthurier,
Monstera, Philodendron o. l. Af Hensyn til
Benyttelsen af V. holdes Stuetemperatur.
Mindre V. i nærmere Forbindelse med Værelser
kan indbygges i selve Bygningen, eller som en
karnapagtig Udbygning til denne. Der maa da i
Reglen renonceres paa Ovenlys, men
Ydervæggen bør til Gengæld have saa stor Glasflade
som muligt. Udplantning kan i dette Tilfælde
kun finde Sted, naar Gulvet er nær ved
Jordoverfladen, og kun langs Glasvæggen, ellers maa
Planterne være i Beholdere, og Palmer o. l.
som oftest anbringes paa Stativer.
P. F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>