- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
254

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinterhavn - Winterhjelm, Hedvig Charlotte - Winterhjelm, Kristian Anastis - Winter-Hjelm, Otto - Vinterkarse - Vinterklausul - Vinterknopper - Vintermusvaage - Vinterrug - Vinterræddike - Wintersbark - Vintersbølle - Vinterskolen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vinterhavn, en Havn, naturlig eller kunstig,
hvori Skibe med Sikkerhed kan oplægges for
Vinteren.
C. B-h.

Winterhjelm [’vintərjælm], Hedvig
Charlotte
, født Forsman, svensk
Skuespillerinde, f. 20. Novbr 1838 i Sthlm, d. 7. Maj
1907 smst. W. begyndte 1854 sit omflakkende
Skuespillerliv som Elev ved det kgl. Teater
i sin Fødeby og virkede siden paa mangfoldige
svenske, norske og finske Scener; navnlig for
de sidste havde hun Betydning, idet hun
optraadte paa Finsk og derved bidrog til den
finsksproglige Dramatiks sceniske Fødsel. Blandt
hendes mange Roller var Lady Macbeth,
Bjørnsons Maria Stuart, Ibsen’s Fru Inger og Fru
Alving, som hun kreerede og 1883 udførte i
Aug. Lindberg’s Selskab paa Folketeatret i
Kjøbenhavn. W. var en intelligent, sjælfuld, men
ret ensartet Kunstnerinde. Som Enke efter
Skuespiller F. Raa blev hun gift med den
norske Forfatter K. A. W.
R. N.

Winterhjelm [’vintərjælm], Kristian
Anastis
, norsk Publicist, f. i Otlo 22. Decbr
1843, d. i Stockholm 13. Septbr 1915, var fra
først af Handelsmand, men viede sig senere
Litteraturen og Journalistikken. Han
grundlagde 1870 »Handels- og Sjøfartstidende«, som
han redigerede til 1873, forestod derefter
Udgivelsen af »Ny illustreret Tidende« (1874—77),
»Norsk Familieblad« (1878—82) og
»Folkebladet« (1880—82) og besørgede ved Siden heraf
Redaktionen af en fortrinlig Antologi (»Norsk
Lyrik«), der er udkommet i mange Oplag, og
Udgivelsen af J. Moe’s Skrifter. 1883 flyttede
han til Sthlm, hvor han senere var bosat som
Korrespondent til »Aftenposten« og andre
norske og danske Blade. Foruden en Række
Skuespillerbiografier, et Essay om den sceniske
Kunst, en Skildring af Oslo og et Par
Indlæg i det unionelle Opgør har han som
Novellist — til Dels under Pseudonymet
Johannes Normann — udgivet
Samfundsromanerne »Til Statsraadstaburetten« (1882), »Fritz
Randel« (1883), »Intermezzoer« (1884 og 1885),
»Farvel, Hansen« (1886), »Naturalisterne« (1886)
og »Grevinde Sissi« (1887).
(O. A. Ø.). Wt. K.

Winter-Hjelm [’vintərjælm], Otto, norsk
Musiker og Musikkritiker, f. 8. Oktbr 1837 i
Oslo. Blev Student 1855, men dyrkede samtidig
ivrig Musikken og rejste 1857 til Leipzig, hvor
han et Aars Tid studerede ved Konservatoriet.
Besøgte senere med offentligt Stipendium
Berlin, hvor han studerede under Kullak og Wüerst.
Efter Hjemkomsten til Oslo overtog han
Ledelsen af de filharmoniske Koncerter, der dog
snart gik ind, og gav senere nogle
Symfonikoncerter; hans Evner laa imidlertid ikke
særlig for Dirigentvirksomhed, hvorimod han var
en dygtig og meget søgt Klaverlærer. Sammen
med Edvard Grieg oprettede han en
Musikskole, der dog ikke bestod ret længe. 1874
ansattes han som Organist ved
Trefoldighedskirken, tog Afsked 1921. W.’s Kompositioner — 2
Symfonier, et Par større Værker for Kor og
Orkester, hvoriblandt Universitetskantaten
»Lyset« til B. Bjørnson’s Tekst, samt Mandskor,
Klaverstykker, Sange med Klaver — ejer liden
fremtrædende Originalitet og tilhører den
Mendelssohn-Schumann’ske Periode. Han har
desuden udgivet en »Elementær Musiklære« (1889)
og en musikalsk Real-Ordbog« (1880). W. har
i en Aarrække været Musikkritiker i
»Aftenposten«, hvorunder han har forfægtet et
udpræget konservativt Standpunkt.
I. H.

Vinterkarse (Barbarea R. Br.), Slægt af
Korsblomstrede, to- eller fleraarige Urter med
lyredannede, sjælden udelte Blade og gule
Blomster. Skulperne er lange, linieformede,
firkantede og tveæggede; i Frøene ligger
Kimroden langs Kanten af Kimbladene. 14 Arter.
Almindelig V. (B. vulgaris R. Br., B.
lyrata
[Gil.] Asch.) er fleraarig, 30—60 cm høj og
ganske glat. Kronbladene er omtrent dobbelt
saa lange som Bægerbladene og stærkt gule;
Skulperne er udstaaende. Den er ikke sjælden
i Danmark og det sydlige Norge, nærmest som
Ukrudt paa Marker og Enge; den ses
undertiden anbefalet som Foderurt.
Randskulpet V. (B. stricta Andrzj.) har mindre og
lysegule Kronblade, og Skulperne er tiltrykte; den
er toaarig og vokser paa fugtigere Steder. Ret
sjælden i Danmark, almindelig i det østlige
Norge. Begge Arter blomstrer i Juni.
A. M.

Vinterklausul, se Isklausul.

Vinterknopper (bot.) kaldes dels de hos
træagtige Planter fremkommende Knopper (jfr.
Knop), der anlægges i den gunstige Aarstid
(Sommer- eller Regntid), befinder sig i Hvile i
den ugunstige Aarstid (Vinter eller Tørtid) og
udvikles videre i den derpaa følgende
gunstigere Aarstid. Dels er V. de til Overvintring,
men tillige til Formering vel egnede Knopper,
som dannes hos mange Vandplanter (Vandaks,
Tusindblad, Frøbid, Hornblad o. s. v.), løsrives
og synker til Bunds i Efteraaret; i det følgende
Foraar udvikles de til nye Planter.
A. M.

Vintermusvaage, se Musvaage,
laaddenbenet Musvaage.

Vinterrug, se Rug.

Vinterræddike, se Raphanus.

Wintersbark, d. s. s. hvid Kanel, se
Kanel.

Vintersbølle, Landsby i det sydøstlige
Sjælland (Vordingborg Landsogn, Baarse Herred,
Præstø Amt), c. 5 km SØ. f. Vordingborg. Det
tidligere Linnedvæveri »Blegen«, hørende til
»Kjøng Fabrik«, blev nedlagt, og Frøken Suhr
til Petersgaard stillede Bygningerne til
Raadighed for Kjøbenhavns Kommune, som 1915
her aabnede et Rekonvalescenthjem for 30
Kvinder, udskrevne fra denne Kommunes
Hospitaler,
(H. W.). M. S.

Vinterskolen eller Infanteriets Vinterskole
kaldes i Norge en Skole for Uddannelse af
Officerer og Underofficerer (Befal) til
Instruktører for de menige Soldater i Skiløbning og
Skitaktik. Skiløbning i Hæren er af gammel Dato
i Norge. I 1749—62 udbetaltes 1200 Rigsdaler
aarlig til Belønning for dem, som udmærkede
sig i Skiidræt. I 1772 havde Hæren 6
Skiløberkompagnier, hvor ingen Soldat blev indsat før
efter aflagt Prøve. Tjenestetiden var 9 Aar med
bestemte Eksercerdage om Vinteren. Senere
forfaldt den militære Skiløbning, men i
1880-Aarene kom den atter op. Man havde da
Øvelser paa Ski ved Krigsskolen og ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free