- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
257

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winther, Gert Henrik - Winther, Hans Thøger - Winther, Rasmus Villads Christian Ferdinand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

navnlig Embedsmænd og større
Landejendomsbesiddere — uden synderligt Hensyn til,
hvilket politisk Standpunkt de indtog. Gennem
den W.’ske Brandkasseagitation vandtes
Landbefolkningen i Østjylland i stort Omfang for
den Tscherning’ske Politik,
Distriktsorganisationen anvendtes delvis i politiske Formaals
Tjeneste, og de Mænd af Landbefolkningens
egen Midte, som inden for Organisationen
havde tjent deres Sporer, blev efterhaanden skudt
frem til de politiske og kommunale
Tillidsposter. Først 1862 stiftedes dog den egentlig
politiske Organisation for det jyske Venstre,
jysk Folkeforening, hvis Formand W. senere blev.

Inden for Rigsdagen vedblev W. at staa som
en udpræget Modstander af de Nationalliberale.
Han bekæmpede Grundlovsforandringen af 1866
og arbejdede energisk for Nedsættelse af de
militære Udgifter. Ligeledes havde han
vanskeligt ved at forsone sig med de Retninger inden
for Venstre, som siden Midten af 1860’erne var
blevne de ledende. Han bekæmpede baade
Oktoberforeningsbevægelsen i dens senere Stadier
og det Berg’ske Førerskab, som i 1870’ernes
Politik gjorde sig stærkere og stærkere
gældende, og dette førte til, at han hurtig udtraadte
af »det forenede Venstre«, som han 1870 havde
været med til at danne. Han var ogsaa en
bestemt Modstander af Visnepolitikken og deltog
stedse i de Bestræbelser, som var fremme for
at hidføre Overenskomst imellem Rigsdagens to
Ting. Efterhaanden som den politiske Konflikt
skærpedes, kom W. til at staa som en mere og
mere ensom Mand i Politik, hans Deltagelse i
fejlslagne Spekulationer hidførte hans
økonomiske Ruin, og 1884 maatte han meget mod sit
Ønske opgive sit Sæde i Folketinget, idet hans
gamle Kampfælle L. Bjørnbak’s Søn valgtes i
hans Sted. I Løbet af 1880’erne nedlagde han
ogsaa Formandskabet i de to
Brandforsikringsforeninger og levede siden af sin Pension fra
disse i Forbindelse med en Statsunderstøttelse.
Indtil sin Død syslede han ivrig med politiske
Planer og vedligeholdt Forbindelsen med
Rigsdagsmænd af de forskellige Retninger, særlig
inden for Venstre.
N. N.

Winther [’vin-], Hans Thøger, norsk
Redaktør og Litograf, f. i Thisted i Jylland 22. Jan.
1786, d. i Oslo 11. Febr 1851, praktiserede fra
1808 som Prokurator i Akershus Amt og drev
fra 1826 ved Siden heraf et Bogtrykkeri. Fra
dette udgik i Aarene 1832—38 under hans
Redaktion det illustrerede Blad »Bien« i 26 Bind,
fra 1841 til 1843 »Ny Hermoder« i 5 Bind, fra
1834 til 1842 »Arkiv for Læsning af blandet
Indhold eller Norsk Penning-Magazin« i 9 Bind
samt fra 1843 til 1845 »Journal for Nærings- og
Haandværksdrift, Landbrug, Industri m. m.« i
3 Bind. W. eksperimenterede meget i
Fremstillingen af Lysbilleder, og Litografierne til de af
ham udgivne Blade udførtes i et af ham anlagt
Officin.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Winther, Rasmus Villads
Christian Ferdinand
, dansk Digter, f. i Fensmark
Præstegaard ved Næstved 29. Juli 1796, d. i
Paris 30. Decbr 1876, tilbragte sin tidlige
Barndom i en af Sjællands skønneste Egne, men
blev knap 11 Aar gammel optaget i Latinskolen
i Nykjøbing paa Falster. Da hans Moder var
blevet Enke, bosatte hun, hvis eneste Barn W.
var, sig i Nykjøbing; nogle Aar senere giftede
hun sig med Præsten til Købelev, den senere
Biskop Basmus
Møller, der
Aaret i Forvejen
havde mistet
sin Hustru;
derved blev W.
»sammenbragt
Broder« med
den som Digter
senere saa
navnkundige
Poul Martin
Møller, med
hvem han
til sidstnævntes
Død levede i et
inderligt
Venskabsforhold. I
Skolen var W.
kun en
mellemflink Discipel; en stor Del af sin Tid
tilbragte han med Flakkefarter i det fri, endnu
mere med Læsning af Skønlitteratur. Heller
ikke efter at være afgaaet til Universitetet
hengav han sig med synderlig Iver til Studierne;
han deltog stærkt i Selskabslivet og var længe
om at tage en maadelig anden Eksamen; ikke
des mindre fik han Plads paa Regensen, hvor
han efter sin Moders Ønske gav sig til at
studere Teologi, for saa vidt de selskabelige
Glæder, Livet med Kammeraterne, Teatret, Sang,
Musik, Digtning og æstetisk Læsning levnede
ham Tid. Af Digte skrev han en Mængde, men
lod kun faa nyde godt af dem; i Almindelighed
blev de brændte kort efter deres Tilblivelse.
De første Vers af ham, der blev trykte, var
den senere saa kendte Regenssang »Her under
Nathimlens rolige Skygger«; Komponisten H.
Krøyer satte Melodi til den, og 5. Juni 1820
blev den afsunget i Regensgaarden og modtaget
med jublende Bifald. Dette gik dog ikke den
unge Poet til Hovedet; endnu en Tid lang
vedblev han at tilintetgøre det meste af, hvad han
skrev, og kun Poul Møller’s Indgriben skyldes
det, at dog et og andet, deriblandt nogle af
»Træsnittene«, blev bevaret ved at trykkes i
Blade og Tidsskrifter.

I Hjemmet hørte man med Ængstelse, at han
forsømte Studierne og efterhaanden stiftede en
ikke ubetydelig Gæld; omsider besluttedes det
at lade ham flytte til Købelev for at
tilendebringe Eksamenslæsningen der. I den stille
Præstegaard blev han da i over 3 Aar
manuduceret af den lærde Stiffader, men fik dog saa
megen Fritid, at han hverken behøvede at
lægge Friluftsstudierne eller Digtningen helt paa
Hylden. Og det eftertragtede Resultat blev
omsider naaet; 1824 fik han sin teologiske
Eksamen og modtog kort efter en Huslærerplads i
et rigt og dannet Hjem, hvor han var materielt
velstillet og havde Lejlighed nok til i de
heldigste Omgivelser at dyrke alle sine Interesser,
ogsaa de erotiske. Bl. a. var han en Tid stærkt
forelsket i sin Elev, Familiens purunge Datter

R. V. C. F. Winther.
R. V. C. F. Winther.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free