- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
262

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Violle - Viollet, Paul Marie - Viollet-le-Duc, Eugéne Emmanuel - violon - Violoncel - Violoncello - violone - Violrod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Violle [viål], Louis Jules Gabriel
fransk Fysiker, f. 16. Novbr 1841 i Langres,
1872 Professor i Fysik i Grenoble, 1879 i Lyon
og 1892 i Paris. V. beskæftigede sig mest med
Varmelæren, navnlig Straalingsfænomenerne.
Han konstruerede et Pyrheliometer, med
hvilket han maalte Solstraalingen, dels paa Mount
Blanc, dels i Algier og dels fra en Ballon.
A. W. M.

Viollet [viå’læ], Paul Marie, fransk
Retshistoriker, f. 24. Oktbr 1840 i Tours, d. 22.
Novbr 1914, Biblioteks- og Arkivembedsmand,
1890 Professor ved École des chartes. Klar og
human, kritisk og skarpsindig udfoldede V. en
rig og alsidig Forfattervirksomhed, foruden en
Mængde forskellige Afhandlinger i Bibliothèque
de l’École des chartes
, Société de l’histoire de
Paris
, Akademiets Mémoires o. a., den
grundlæggende Udgave af Les établissements de Saint
Louis
(I—IV 1881, 1883, 1886), det
fremragende Précis de l’histoire de droit français (1886,
3. Udgave 1905) og Histoire des institutions
politiques et administratives de la France
(I—III,
1890, 1898, 1903), hvortil sluttede sig Le roi et
ses ministres pendant les trois derniers siècles
de la monarchie
(1912) o. m. a. V.’s Bog
L’infaillibilité du pape et le Syllabus (1904) blev
sat paa Index. 1907 Medlem af Videnskabernes
Selskab i Kbhvn.
Fz. D.

Viollet-le-Duc [viå’læ-1-dyk], Eugéne
Emmanuel
, fransk Arkitekt, Tegner og
arkæologisk Forfatter, f. 27. Jan. 1814 i Paris, d.
22. Septbr 1879 nær ved Lausanne. V.’s
Studieaar gik med Læretiden under A. Leclerc og
lange Rejser i Italien og Frankrig, hvor han
flittig studerede og aftegnede gammel
Arkitektur. 1840 blev han Inspektør ved
Restaureringen af Sainte-Chapelle i Paris. Det vellykkede
— men i Nutidsøjne haardhændede — Arbejde
her blev Indledningen til hans store og
banebrydende Virksomhed til Ære for Gotikken som
Restaurator, selvstændig skabende Arkitekt og
Forfatter. Som Restaurator kompletterede han
og nyskabte, hvad der manglede, paa Grundlag
af stor Viden og sikkert Blik, men i
Modsætning til Nutidspraksis. Han restaurerede
saaledes St. Madelaine i Vèzelay m. v., sammen
med Lassus Notre-Dame i Paris, endvidere
Abbedikirken i St. Denis, Amiens-Katedralen,
Carcassonnes Fæstningsværker (1849 ff.),
Pierrefonds-Slottet (1858 ff.), Laon-Katedralen og
talrige andre af Frankrigs
Monumentalbygninger, og som Bygningsinspektør i flere franske
Departementer kom han ogsaa til at sætte sit
Præg paa talrige Landsbykirker og mindre
anselig Arkitektur. Ikke mindre virksom var han
som Forfatter (med Speciale: fransk
middelalderlig Stil, Bygningskunst og
Kunsthaandværk); Dictionnaire raisonné de l’architecture
française du XI—XVI siècle
(10 Bind, Paris
1854—68), Dictionnaire raisonné du mobilier
français de l’époque carlovingienne à la
renaissance
(6 Bind, 1855—75), Entretiens sur
l’architecture
(2 Bind 1858—72), Chapelles de Notre
Dame de Paris
(1869), Habitations modernes (2
Bind, 1874—75), Histoire de l’habitation
humaine
(1875), Lettres sur la Sicile (1860), Cités et
ruines américaines
(1862—63), L’art russe (1877)
og adskillige andre Skrifter. V. malede ogsaa (i
Akvarel); en Mængde Tegninger i
Trocadero-Museets Bibliotek. Hans Virksomhed som
Ingeniør — og ivrig Republikaner — ved Paris’
Forsvar 1870—71 gav Anledning til hans Skrift
Mémoire sur la défense de Paris; hans Lettres
inédites
udkom 1902. (Litt.: Sauvageot,
V. et son æuvre [1880]; St.-Paul, V., ses
travaux d’arts
[Tours, 2. Opl. 1881]; Rouvet, V.
et Alphond au siège de Paris
[1904]. — Hans
Broder, Adolphe Etienne V. (1817-78),
var Landskabsmaler.
A. Hk.

violon [v å’lå] (fransk), d. s. s. Violin (s. d.).

Violoncel [-låŋ-](forkortet Cello), et
Bas-Strygeinstrument, konstrueret i Lighed med
Violinen, stammer fra
Tiden kort efter, at
denne havde antaget
den nu fastslaaede
Form. Allerede
omkring 1500 byggedes
de første V. af
Instrumentmagere i Brescia;
men i Begyndelsen
indtog Instrumentet
kun en ret
underordnet Stilling og
anvendtes alene som
ledsagende
Basinstrument, medens
Gamben (s. d.) benyttedes
til Solospil; i Løbet af
det 18. Aarhundrede
lykkedes det
efterhaanden V. ganske at
fortrænge Gamben, og
baade som
Soloinstrument og i Orkestret
og ikke mindst i
Kammermusikken fik V. en
betydningsfuld Plads
at udfylde. V. var
oprindelig noget
større, indtil Stradivari fastslog den nu brugelige
Størrelse. V.’s Strenge er stemte i C, G, d, a,
og Noderne noteres i Basnøgle, for de højere
Oktavers Vedkommende dog ogsaa i Tenor- og
Violinnøglen.
(S. L.). W. B.

Violoncel.
Violoncel.


Violoncello [italiensk violon’t∫æl.o], d. s. s.
Violoncel.

violone [vio’lone], se Kontrabas.

Violrod (Rhizoma iridis) er Rodstokken
af forskellige Sværdlilier (se Iris). Den
indsamles især i Italien, hvor der omkring
Florens og Verona findes Kulturer, overvejende af
Iris germanica og I. pallida. Dyrkning finder
ogsaa Sted i det sydlige Frankrig og i Tyrol
omkring Bozen. De 3-, sjældnere 2-aarige
Planters Rodstokke graves op om Efteraaret; de
skrælles, tørres og sorteres efter Vaskning.
Handelsvaren bestaar af hvidgule, fladtrykte,
undertiden gaffelgrenede, indtil 15 cm lange
og 4 cm tykke Stykker, der har kølleformede
Led. Oversiden viser tværgaaende Bladar med
Ar efter Karstrenge, Undersiden kredsrunde,
brunlige Ar efter Birødder. V. lugter
viollignende, smager aromatisk-bittert. Den
indeholder indtil 0,2 % fast æterisk Olie, som dannes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free