- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
267

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Virgil - Virgin, Christian Adolf - Virginal - Virgines ecclesiasticæ - Virgin Gorda - Virginia (Romerinde) - Virginia (Stat)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Virgil, se Vergilius.

Virgin [vir’ji.n], Christian Adolf, svensk
Admiral og Diplomat, f. 5. Septbr 1797, d. 8. Febr
1870. V. blev Underløjtnant i den svenske
Flaade 1814, 1851—53 førte han Fregatten
»Eugenie« paa den første svenske Jordomsejling
(beskrevet af C. Skogman); blev derefter
Kontreadmiral, 1854 Minister i London, 1856—58 i
Kjøbenhavn og 1858—60 i Haag; han var
derhos Medlem af mange maritime og
videnskabelige Selskaber.
(C. L. W.). C. B-h.

Virginal, se Klaver, S. 107.

Virgines ecclesiasticæ (lat.: »Kirkens
Jomfruer«) eller V. canonicæ (latinsk: »de
kanoniske Jomfruer«), Jomfruer, der indviede sig
til Kirkens Tjeneste og lovede at leve i ugift
Stand, men som levede i deres Hjem uden at
gaa i Kloster.
A. Th. J.

Virgin Gorda [’və.dзin-’gå.əda], en af de
engelske Jomfruøer.
M. V.

Virginia (Verginia), en Romerinde, hvem
efter Sagnet Decemviren Appius Claudius, der
havde fattet Kærlighed til hende, søgte at faa i
sin Magt ved at bevæge en af sine Klienter
til at foregive, at hun egentlig tilhørte ham
som Slavinde. Da Claudius trods Indsigelser
fra Pigens Fader, Virginius, og hendes
Forlovede, Icilius, tildømte sin Klient
Pigen, stak Virginius sin Kniv i Datterens Bryst.
Denne Begivenhed skal have givet Stødet til
Decemvirernes Fald (449 f. Kr.).
H. H. R.

Virginia [və’dзinja], forkortet Va., Stat i de
østlige U. S. A., ligger mellem de appalachiske
Bjerge og Havet og grænser mod Vest og Nord
til Kentucky, West Virginia og Maryland, mod
Ø. til Maryland og Atlanterhavet, mod S. til
North Carolina og Tennessee, til hvilke Stater
den konventionelle Grænse dannes af 36 1/2° n.
Br. Arealet er 110404 km2 med (1920) 2309187
Indbyggere. I Henseende til Terrain og
geologisk Bygning kan V. deles i flere Bælter, der
følger efter hinanden fra Kysten indefter. Det
østligste er det saakaldte Tidewater-Bælte, der
fra Oceankysten og Chesapeake-Bugten
strækker sig c. 150 km ind i Landet, og som ved de
brede og lange Indskæringer ved Mundingerne
af Potomac River, Rappahannock River, York
River og James River deles i flere Halvøer.
Sit Navn har dette Bælte faaet af, at det
strækker sig laa langt, som Ebbe og Flod mærkes
i Flodmundingerne. Det bestaar af hævet
Havbund fra Tertiær- og Kvartærtiden med talrige
Sumpe og Fyrreskove paa de mere sandede
Strækninger. Vest for Tidevandsbæltet
kommer det saakaldte »Midland«, der indtager
Trekanten mellem Bjergene mod NV. og Statens
Grænse mod S. Det skraaner fra en Højde af
215—245 m over Havet i Vest til 30—60 m i
Øst. Mod Vest og NV. findes arkæiske
Bjergarter, og derpaa følger mod SØ. Bælter af
Trias og Jura. Endelig strækker sig et 32—48
km bredt Bakkeland langs Bjergenes Fod; det
er et malerisk Landskab, hvor enkelte Højder
stiger til 1200 m. Inden for dette Bakkeland
hæver sig de appalachiske Bjerges østligste
Kæde, Blue Ridge, hvoraf en Strækning paa
480 km ligger i V. Kamhøjden ligger mellem
750 og 915 m, men mod SV. stiger Otter
Peaks til 1219 m. Blue Ridge gennembrydes
af de to Floder James River og Staunton,
hvilken sidste er Biflod til Roanoke. Mellem Blue
Ridge og det vestligere Bjergdrag, der danner
Statens Grænse, ligger Great Valley, en 40—50
km bred Længdedal. De vestlige appalachiske
Bjerge i V. bestaar ligesom Blue Ridge i deres
Kerne af ældre Dannelser og indeslutter
talrige mindre Dale. 6/7 af Staten har Afløb til
Atlanterhavet gennem Floderne Potomac,
Rappahannock, York, James, Blackwater og
Roanoke, og Resten afvandes gennem Kanawha
eller New River samt Holston og Clinch River,
der strømmer til Ohio. Klimaet har en
kontinental Karakter. Sommeren er meget varm og
Vinteren ret kølig, i Betragtning af den sydlige
Beliggenhed, selv om Havets mildnende
Indflydelse i nogen Grad gør sig gældende i
Kystens Nærhed. Lynchburg, der ligger omtrent
midt i V., ved James River, 159 m over Havet,
har i Middeltemperatur for koldest og varmest
Maaned 2,1° og 25,2° (absolutte Ekstremer ÷
21,1° og 38,9°); Nedbøren, der er ret jævnt
fordelt paa Aaret, beløber sig til 112 cm. 54 %
af V. er endnu skovbevokset. Paa Kystsletten
og i de højeste Bjergegne er Fyrreskov
fremherskende; i øvrigt bestaar Skovene mest af
løvfældende Træer af mangfoldige Arter, blandt
hvilke Egetræerne gør sig stærkt gældende.

Af V.’s Befolkning var i 1920 1168492 Mænd,
1140695 Kvinder. Der fandtes 690017 Negre (29,9
% af Befolkningen), men kun 437 Asiater og
824 Indianere. Indvandringen til V. — som til
de øvrige Sydstater — har ikke i nyere Tid
været synderlig stærk. Af den hvide
Befolkning i 1920 var kun 30785 født uden for U. S.
A.; deraf 17,6 % Russere, 12,2 % Englændere,
9,1 % Tyskere. 29,2 % af Befolkningen lever i
Byerne. Landbruget er langt det vigtigste
Erhverv og beskæftiger 46 % af Indbyggerne. 72
% af Landet er taget i Besiddelse af
Landbrugerne, men kun 36,7 % opdyrket. Majs er den
vigtigste Kornsort, medens Hvede og Havre
kommer i anden Række. Overmaade stor
Betydning har Tobaksavlen. 1925 havde
Tobakshøsten en Værdi af 21 Mill. Dollars.
Nordgrænsen for Bomuldsavl gaar gennem V.; 1925
produceredes for 4 3/4 Mill. Dollars Bomuld i V.
Mineralrigdommen er ret stor; 1923 brødes
henved 12 Mill. t Kul, desuden Jernmalm,
Bygningssten m. m. Hele Værdien af
Mineralproduktionen var 48 Mill. Dollars. Industrien
omfatter især Jernværker, Træmasse- og
Papirfabrikker, Tobaksfabrikker og
Bomuldsspinderier. Hele Industriens Produktion havde i 1921
en Værdi af 454 Mill. Dollars. Jernvejsnettet
udgjorde i 1923 7580 km. Hovedstaden og den
største By er Richmond ved James River, som
dog kun har 172000 Indbyggere. En stor Del
af V.’s Handel sker over de nordligere Staters
Storbyer. V.’s lovgivende Forsamling, General
Assembly
, bestaar af et Senat paa 40
Medlemmer og en Delegeretforsamling paa 100
Medlemmer. Til U. S.’ Congress sender V. 2
Senatorer og 10 Repræsentanter.

Historie. 1583—88 søgte Walter Raleigh

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free