Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wirsén, Carl David af - Wirsén, Gustav Fredrik - Wirsung, Johann Georg - Wirszjarv - Virta bro - Wirth, Karl Joseph - Wirth, Max
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Docent i Litteraturhistorie 1868 ved Uppsala
Universitet. 1870 ansattes han som Lektor ved
Latinskolen, men maatte 5 Aar senere paa
Grund af Svagelighed trække sig tilbage og
bosatte sig en Tid lang i Göteborg. 1880
begyndte han en udstrakt kritisk Virksomhed i
»Post- och Inrikes-Tidningar«, og fra 1886 skrev
han tillige Kritikker i »Vårt Land«. 1883 blev
han, da Ljunggren trak sig tilbage, Svenska
Akademiens Sekretær til sin Død.
Som Student blev W. Medlem af det
litterære »Namnlösa sällskapet«; men hans første
Digte er ganske ubetydelige, og først 1876
udgav han sin første Samling »Dikter«, der 4 Aar
senere efterfulgtes af »Nya dikter«, »Från
Bethlehem till Golgatha« (1882), »Sånger och
bilder« (1884), »Vintergrönt« (1890), »Under furor
och cypresser« (1896), »Visor, romanser och
bullader« (1899) o. fl. I disse Digtsamlinger
naar han højest i sine Idyller; men i de senere
Samlinger har Refleksionsdigte med religiøs
Grundtone Overtaget over Idyllerne, og
Naturskildringerne er i Reglen mere Udtryk for
religiøs Romantik end frisk Naturopfattelse;
enkelte Digte har nærmest Karakter af at være
Salmer, i hvilke en glad Trossikkerhed giver
sig til Kende. Ved Siden af disse Digte, der
af mange anses for hans bedste, findes enkelte
Lejlighedsdigte og Festdigte, blandt hvilke
Digtene »Spinoza«, »Septemberdag vid
Bellmans byst« maa anføres.
W. har imidlertid ogsaa udfoldet en betydelig
Virksomhed som Kritiker, men stillede sig
stedse paa et meget konservativt Standpunkt
og har under sin Virksomhed i Svenska
Akademiens Tjeneste ikke altid evnet at skifte Sol
og Vind lige. Han har kun betonet
Livsanskuelsens Betydning og er som Følge heraf optraadt
meget energisk mod 1880’ernes Forfattere,
hvorom hans 1901 udgivne »Kritiker«, Anmeldelser
af Værker af Bjørnson, Ibsen, Fogazzaro,
Drachmann, v. Heidenstam, Strindberg og
Hallström, bærer Vidne. Blandt W.’s større
Arbejder kan anføres »Jämförelse mellan Vischers
och Zeisings åsikter om det humoristiska«
(1866), »Studier rörande reformerna inom den
franska vitterheten under 16: och 19: seklen«
(1868), »Om Claes Levijn, hans verksamhet inom
skönlitteraturen och den litterära polemiken«
(1870) samt hans Biografier over J. G.
Oxenstierna, K. A. Nicander og Bernhard von
Beskow, udgivne 1901 i »Lefnadsteckningar«.
(Litt.: Heidenstam, »Inträdestal« i »Sv.
Akad. handlingar ifrån Aar 1886«, 25. 1914).
O. Th.
Wirsén [virrse.n], Gustav Fredrik,
svensk Minister, f. 21. Oktbr 1779 paa
Sveaborg, d. 9. Decbr 1827. Han blev 1793 Skriver
paa Flaaden, men steg paa Grund af sin
ualmindelige Arbejdsevne hurtig til højere Poster
og blev efter Revolutionen 1809 indsat i
»Rikets allmänna ärendens beredning«. 1812
blev han Statssekretær for Krigsanliggenderne
og fulgte 1813 med Hæren til Tyskland, for at
varetage dens økonomiske Forhold. 1814 var
han en af Underhandlerne med det norske
Storting og gjaldt for den, der kraftigst
hævdede de svenske Krav. 1816 Præsident for
Statskontoret og 1824 Statsraad, men brugtes
desuden i talrige Komiteer og regnedes i sine
sidste Aar som Ministeriets ledende Kraft. W.
var ogsaa en ualmindelig dygtig Mand, en
overlegen Begavelse, karakterfast, ordentlig og
flittig; han knækkedes før Tiden af den uhyre
Arbejdsbyrde, der hvilede paa ham. 1812 blev
han adlet, 1815 Friherre og 1826 Greve, men
holdt fast ved sit borgerlige Navn; 1826
optoges han desuden i det svenske Akademi.
(E. E.). G. C.
Wirsung [’versoŋ] (Wirsüng), Johann
Georg, tysk Anatom, Fødselsaar ukendt, d.
22. Aug. 1643 i Padua, er kendt som den, der
første Gang paaviste Pancreas’ Udførselsgang
hos Mennesket (ductus pancreaticus Wirsungii).
Moritz Hoffmann sen. (1621—98) havde tidligere
paavist den hos Kalkunen, og begge Forskere
ansaa Udførselsgangen for et Kyluskar, der gik
fra Tarmen til Pancreas. W. omtalte først
Opdagelsen i et Brev til Riolan, senere i Figura
ductus cuiusdam nouiter in pancreate in
diversis corporibus humanis observati (1642).
J. S. J.
Wirszjarv, d. s. s. Vörtsjärv (se
Virtsjärv).
Virta bro, 2 km N. f. Idensalmi Kirke,
Kuopio Len, Finland. 27. Oktbr 1808 vandt her
en svensk Arméafdeling under J. A. Sandels
Sejr over en russisk under Fyrst Mikael
Dolgorukov. Til Minde om Striden er et
Granitmonument oprejst.
G. C.
Wirth [vert], Karl Joseph, tysk katolsk
Politiker, f. 6. Septbr 1879, uddannet paa
Universitetet i Freiburg, blev 1908 Lærer i
Socialøkonomi ved en teknisk Højskole i denne By,
1913 Medlem af Badens Landdag, 1914 af den
tyske Rigsdag, Oktbr 1918 Finansminister i
Badens provisoriske Regering, 1919 Medlem af
den tyske Nationalforsamling og derefter af
den tyske Rigsdag, Marts 1920 — efter
Kapp-Kuppet — tysk Rigsfinansminister. 10. Maj
1921 blev W. Rigskansler; han dannede et
Ministerium af Centrum, Socialdemokrater og
Demokrater, optraadte med Kraft mod de
reaktionære Bestræbelser, tvang saaledes den
bayerske Ministerpræsident von Kahr bort, da
denne viste sig genstridig over for Regeringens
Foranstaltninger i Anledning af Mordet paa
Rathenau. W. var tillige Udenrigsminister
10.—23. Maj 1921, Oktbr 1921—Jan. 1922 samt
Juni—Novbr 1922, Finansminister Maj—Oktbr
1921. Han gik af 22. Novbr 1922 som Følge af
partipolitiske Vanskeligheder i Sammenhæng
med den fortvivlede økonomiske Situation for
Riget. W., der tilhørte venstre Fløj af
Centrum, har senere skilt sig ud fra sit Parti.
H. J-n.
Wirth [vert], Max, tysk Socialøkonom og
historisk Forfatter, f. 27. Jan. 1822 i Breslau, d.
18. Juli 1900 i Wien. W. var 1865—73 Direktør
for Schweiz’ statistiske Centralbureau i Bern;
fra 1874 levede han mest i Wien som
Medarbejder i »Neue freie Presse« og flittig Publicist for
øvrigt. Af hans mange Bøger er de mere
betydelige: det populære Hovedværk »Grundzüge
der Nationalökonomie« (4 Bind, Köln 1855—73,
senere i flere Oplag), »Geschichte der
Handelskrisen« (Frankfurt a. M. 1858, 4. Opl. 1890;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
