Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Visby - Visby, Carl Holger - Visby Bredning - Visbyske Søret - Viscacha - Viscaria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kontor »Gotenhof«, der imidlertid efter Midten
af 14. Aarh. udlejedes til de liflandske Stæder.
V.’s Blomstringstid som Handelsby og
selvstyrende Republik falder i 12. og 13. Aarh. Byen
indtog en fremragende Plads inden for
Hanseforbundet, den slog egen Mønt og havde sin
egen Stadslov, der i sin nu kendte Form er
nedskrevet paa Tysk i Midten af 14. Aarh. Dens
Søret blev endogsaa efterlignet i andre Lande. En
anden saakaldet V.’sk Søret (s. d.), der
ligeledes paa Tysk er udgivet i Kbhvn 1505 af
Gotfred af Ghemen, er imidlertid kun Amsterdams
og den flamske Søret med Uddrag af den
gamle lybske Ret. Foruden Franciskaner- og
Dominikaner-Klostre havde V. et Nonnekloster
Solberga af Cisterciensernes Orden samt
Helligaandshus og et Skt. Görans hospital uden
for Bymuren. Foruden svenske og tyske Kirker
fandtes Kirker for de russiske, de liflandske
og de nederlandske Købmænd. Handelsvejenes
forandrede Retning som Følge af Korstogene,
Mongolernes Erobring af Rusland samt Lübecks
Opblomstring formindskede V.’s Betydning, og
Byen var allerede gaaet tilbage, da Valdemar
Atterdag 27. Juli 1361 efter at have slaaet
Gottlænderne tvang dem til at kapitulere og
erlægge en stor Brandskat. Derimod blev den
ikke plyndret, og den tabte ingenlunde helt
sin Betydning ved denne Begivenhed, da den
længe efter vedblev at betragtes som Hovedby
for en af Hanseforbundets Tredieparter.
Derimod skadede det V. meget, da den efter
Visborgs Anlæggelse ved Erik af Pommern 1411
under de følgende Uroligheder i Norden blev
et Brændpunkt for disse. I Særdeleshed var
Erik af Pommerns herværende lange Ophold
(1437—49) ødelæggende for V.’s Handel, og
Byen traadte kort efter ud af Hansestædernes
Række. 1470 stævnes den for sidste Gang til
Hansedag. Efter Pinsedag 1525, da den
nordlige Del af V. samt flere Kirker afbrændtes af
Lübeckerne, faldt Byen dybere og dybere, og
flere og flere Bygninger sank hen som Ruiner.
V., der var en dansk By fra 1361 til 1645, kom
sidstnævnte Aar sammen med Gottland under
Sverige. Den forblev imidlertid en ubetydelig
By, og først i 18. Aarhundrede begyndte en
Smule Opkomst at spores. 24. April—17. Maj
1808 holdtes V. besat af Russerne under
Admiral Bodisco. (Litt.: H. Hildebrand, »V.
och dess minnesmärken« [Sthlm 1893]; A.
Björkander, »Till Wisby stads äldsta
Historia« [V. 1898]; J. Rosval, »Die Kirchen
Gottlands« [1911]; J. W. Hammer,
»Gottland« [1920]; O. V. Wennersten, »En ny
bok om V.« [1923]; H. Wåhlin, »V.« [1924];
»Sverige. Geografisk, topografisk, statistisk
beskrifning«, Bd II [Sthlm 1917]; se yderligere
Gotland).
(H. P. S.). M. H-n.
Visby, Carl Holger, dansk Præst, f. i
Helsingør 30. Marts 1801, d. 10. Marts 1871,
blev 1826 Præst ved Blaataarn og
Forbedringshuset paa Christianshavn, 1830 tillige
residerende Kapellan ved Vor Frelsers Kirke og
1844 Sognepræst smst. 1854 forflyttedes han til
Storehedinge. V. har indlagt sig ikke ringe
Fortjeneste som Fængselspræst og udfoldede en
stor filantropisk Virksomhed. Han var i det
hele virksom paa mange Maader, ogsaa som
Skribent. Med J. C. Lindberg havde han en
Strid i Anledning af en Prædiken, han havde
holdt, men Lindberg blev ved Retten dømt for
Injurier.
A. Th. J.
Visby Bredning, Limfjorden, Farvandet
mellem Mors og Thyland fra Næs Sund til
Indsnævringen mellem Gudnæs Hage og
Maager Odde. Dybden er jævn fra 6—10 m, der
dog i den nævnte Indsnævring tiltager til 12 m.
G. F. H.
Visbyske Søret er Navnet paa en gennem
Aarhundreder i Nord- og Vesteuropa benyttet
Samling af Søretsregler, der første Gang
udgaves i Kjøbenhavn 1505 af Bogtrykkeren
Gotfred af Gemen. Det var en ved Slutningen af
Gemen’s Udgave tilføjet Bemærkning om, at
dette var »den højeste Waterrecht (d. v. s.
Søret), som samtlige Købmænd og Skippere
havde forordnet og fastsat i Visby«, der gav
Samlingen dens Navn, men i Virkeligheden
var Navnet uden Hjemmel, idet Samlingen
intet havde med Visby at gøre, og
Bemærkningen fandtes da heller ikke i det
Haandskrift, hvorefter Gemen trykte Bogen. Den
Tekst, der kom til at foreligge i denne, og
som var affattet paa Plattysk, bestod af 1)
nogle Bestemmelser, hentede fra den lybske
Ret, 2) en Oversættelse af den i Byen Damme
benyttede flamske Redaktion af den
vestfranske Søretssamling Rôles d’Oléron (s. d.) og 3)
en ligeledes oversat hollandsk Søretssamling,
hvis Alder og Oprindelse er omtvistet. Disse
tre Bestanddele havde, som det vil ses, fra
først af intet med hverandre at gøre, men
de to sidste havde dog længe før Gemen’s Tid
været forenede i Haandskrifterne og havde
under Fællesnavnet Waterrecht haft en vid
Udbredelse i Landene ved Nord- og Østersøen,
men de fortrængtes nu i deres ældre Form af
Gemen’s Kompilation, der oversattes til en
Række forskellige Sprog, først Hollandsk og
siden Dansk, Svensk, Højtysk, Engelsk, Fransk
og Italiensk, og udkom i en Mængde Udgaver
gennem hele det 16., 17. og 18. Aarhundrede.
I Danmark afløstes den dog forholdsvis tidligt
af en af de danske Lovgivningsmyndigheder
udstedt Sølov, nemlig Frederik II’s Søret af
1561, men andetsteds bevarede den sin
Betydning meget længere. Den er i nyere Tid bl. a.
udgivet af Schlyter i »Sweriges gamla
lagar«, VIII [1853]).
P. J. J.
Viscacha [spansk wis’kat∫a], se Haremus.
Viscaria Roehl, Slægt af Nellikefamilien
(Nellike-Gruppen), fleraarige Urter med
ugrenet eller grenet Stængel, der er glat eller
klæbrig ved Leddene, og smalle Blade. Blomsterne
er røde, sjælden hvide; Bægeret er 10-ribbet,
og Kronbladene har Svælgskæl. Kapselen er ved
Grunden flerrummet, og Kapseltændernes Antal
er lig Arrenes. 5 Arter. V. viscosa (Gilib)
Aschers. (Tjæreurt, Tjæreblomst,
Tjærenellike) er 30—60 cm høj og
klæbrig under Bladfæsterne. Den vokser i Danmark
paa tørre Bakker, ikke sjælden. I Norge er den
hyppig østenfjelds og gaar visse Steder over
Birkegrænsen. V. alpina (L.) Don
(Fjeld-Tjæreblomst) er 10—20 cm høj og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
