Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vischera - Vischering, Clemens August Droste zu - Vischer'ske Kanal - Vischnij Volotschek - Viscin - Wisconsin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa en Strækning af, 9 km en Del af den
Vischer’ske Kanal, der forbinder
Floderne Msta og Volchov og saaledes indgaar
som Led i det Vischnij Volotschek’ske
Kanalsystem.
(H. P. S.). N. H. J.
Vischering [’fe∫əreŋ], Clemens August
Droste zu, katolsk Ærkebiskop af Köln, f.
22. Jan. 1773, d. 19. Oktbr 1845, var en af
Ultramontanismens ivrigste Forkæmpere. Som
gejstlig Embedsmand i Münster kom han i
Strid med Regeringen om de blandede
Ægteskaber og maatte 1820 nedlægge sit Embede.
G. Hermes bekæmpede han ivrig. Senere blev
han dog Ærkebiskop af Köln, men kom paa ny
i Kollision med Regeringen, fængsledes og
maatte ogsaa opgive Ærkebispestillingen. (Litt.:
Muth, »D. zu V.« [Würzburg 1874]).
A. Th. J.
Vischer’ske Kanal, se Vischera.
Vischnij Volotschek [’vi∫nij-və£a’t∫åk], By i
det vestlige Storrusland, Guv. Tver, ligger 113
km NV. f. Tver, 183 m o. H. ved Banen fra
Petrograd (Leningrad) til Moskva samt det
saakaldte V. V.’ske eller Vyschnevolotz’ske
Kanalsystem, der forbinder Floderne Msta
og Tverza og derigennem Volchov, Ladoga og
Neva med Volga. (1920) 18362 Indbyggere,
hvoriblandt ikke faa Finner. V. V. er
ejendommelig beliggende og en ganske smuk By, der
imidlertid er usund paa Grund af den sumpede
Omegn. Den har en Del Tekstilindustri, men
er af større Vigtighed som Handelsby, i
hvilken Egenskab den i Særdeleshed drager Nytte
af Jernbanen. Det efter Byen benævnte
Kanalsystem, der anlagdes 1702—08, og af hvilket
den egentlige V. V-Kanal, der fører fra Msta
til Tverza med Benyttelse af sidstnævntes
Biflod Zna samt Søen Mstino, kun er 4 km lang,
spiller nu ingen som helst Rolle mere for
Trafikken mellem Volga og Petrograd (Leningrad).
Kanalsystemet har nu kun lokal Betydning.
(H. P. S.). N. H. J.
Viscin (bot.) kaldes en ejendommelig,
meget stærkt klæbende Substans, som findes uden
om Frøene hos Misteltenen og tjener til deres
Fæstnen sig til de Grene, paa hvilke Fuglene,
som æder Bærrene, stryger dem af; af V.
bestaar ogsaa de overordentlig fine Klæbetraade
paa Natlysarternes store Støvkorn, hvorved
disse befæstes til de Blomsterne besøgende
Insekter. (Smlg. Fuglelim).
(V. A. P.). A. M.
Wisconsin [wis’kånsin], forkortet Wis., Stat
i U. S. A., ligger mellem 42° 27’ og 47° n. Br. og
86° 53’ og 92° 53’ v. L. og grænser mod N. til
Øvresø og Michigan, mod Ø. til Michigan-Søen, mod
S. til Illinois og mod Vest til Iowa og
Minnesota. Arealet er 145213 km2 med (1920) 2632067
Indbyggere. Landets Overflade bestaar for
største Delen af Morænedannelser, dels Ler, dels
Sand. Bølgeformede Moræneflader afveksler
med stærkere kuperede Morænebakker. De
mange Lavninger er opfyldte af Søer og Moser.
I Floddalene findes Sandaflejringer, dannede af
Istidsfloderne. Under Istidsaflejringerne ligger
palæozoiske og arkæiske Dannelser, som nogle
Steder indeholder værdifulde Mineraler. I det
nordlige W. findes saaledes Jernmalm, i SV.
Zinkmalm. Klimaet er kontinentalt, skønt det
i nogen Grad mildnes ved de store Søers
Nærhed. I Milwaukee ved Michigan Søen er
Middeltemperaturen for koldest og varmest
Maaned ÷ 6,8° og 20,9°, den aarlige Nedbør
beløber sig til 79 cm, mest Sommer- og
Efteraarsregn. 45 % af Landet er bevokset med Skov,
mest blandet Naale- og Løvskov. I det sydlige
og sydvestlige W. findes dog megen Præri,
vekslende med Smaaskove, der mest bestaar af
Ege- og Valnødtræer.
Befolkningen udgjorde 1840 kun 31000, men
voksede derefter hurtigt ved Indvandring.
Allerede 1850 fandtes 305000, 1870 1055000, 1900
2069000, 1920 2632067 Indbyggere. 1925 ansloges
Indbyggerantallet til 2801000. Af Befolkningen
1920 var 1356718 Mænd, 1275349 Kvinder. Der
fandtes kun 5201 Negre, 317 Asiater, 9611
Indianere. Af den hvide Befolkning var 460128
født uden for U. S. A.; heraf var 32,9 %
Tyskere, 9,9 % Nordmænd, 5,0 % Svenskere,
4,2 % Kanadiere. 47,3 % af Befolkningen lever
i Byerne. Landbruget beskæftiger 35 % af
Befolkningen, Industrien lidt mere. 62,6 % af
Landarealet er taget i Besiddelse af
Landbrugere; opdyrket er 35,2 %. De vigtigste
Kornsorter er Havre og Majs, medens Byg og
Hvede spiller en underordnet Rolle.
Kartoffeldyrkningen har ret stor Betydning. I det
sydlige W. er Tobak en vigtig Kulturplante.
Kvægavlen og Mejeridriften staar højt. 1925 fandtes
i W. 605000 Heste, 4000 Muldyr, 2261000
Malkekøer, 849000 Stkr. andet Hornkvæg, 541000
Faar og 1294000 Svin. Skovhugsten er et vigtigt
Erhverv. W. har dog nu kun 10 Rang bl. U. S.
A.’s tømmerproducerende Stater.
Bjergværksdriften producerer Jern- og Zinkmalm,
Bygningssten, Kalk m. m. til en samlet Værdi af
19 Mill. Dollars i 1923. Industrien er i rask
Udvikling; dens vigtigste Grene er Savskæreri
og Maskinfabrikation. Hele Industriens
Produktion havde i 1923 en Værdi af 1722 Mill.
Dollars. Jernbanenettet er veludviklet; Liniernes
samlede Længde var i 1923 over 12000 km.
Staten styres af en Guvernør og har en
lovgivende Forsamling, bestaaende af et Senat paa
33 Medlemmer og et Assembly paa 100
Medlemmer. Hovedstaden er Madison, men
Milwaukee er langt den største By. Til U. S. A.’s
Kongres sender W. 2 Senatorer og 11
Repræsentanter.
Historie. Jean Nicolet, udsendt af den
franske Guvernør over Kanada, besøgte det
nuværende W. i 1634 og afsluttede en Traktat
med Winnebago-Indianerne. Senere besøgtes
W. af franske Missionærer og Pelshandlere, og
1665 oprettedes den første permanente
Missionsstation ved Chequamegon Bay, Lake
Superior. 1763 kom Landet under britisk
Herredømme. Englænderne gjorde sig dog aldrig stærkt
gældende her; franske og amerikanske
Pelshandlere førte et ret uafhængigt Liv. 1787 blev
W. en Del af det nordamerikanske
Nordvestterritorium. Besættelse ved U. S. Tropper
foregik dog først i 1816. Under Krigen 1812—14
holdt Indianerne og de franske Nybyggere i
W. med England. Først efter 1818, da W. blev
indlemmet i Territoriet Michigan, blev en
effektiv amerikansk Administration etableret i
Landet. Den tiltagende Indvandring af hvide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
