Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vising, Per Johan - Visingsö - Vision - Visionslitteratur - Visir - Visir - Visirplade - Visit - Visitantinderne - Visitation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
baade Fransk, Italiensk, Spansk og Portugisisk,
og de behandler saavel grammatiske som
litterære Emner. V. har udøvet en stor Indflydelse
paa den moderne Sprogforskning i Sverige, og
i 1925 udgav hans talrige Elever og Venner et
Festskrift til hans Ære (Mélanges de
Philologie). V.’s videnskabelige Produktion, der
præges af en sjælden fin kritisk Sans, er yderst
omfattende; som hans Hovedværker kan
betragtes: »Die realen Tempora der Vergangenheit«
(1888), Anglo-Norman Language & Literature
(1923). »Dante« (1896), »Den provensalska
trubadurdiktningen« (1904), »Spanien og Portugal«
(1911), »Den franska romantiken« (1915).
Kr. N.
Visingsö [vi.siŋ-], den største Ø i den svenske
Sø Vättern, ligger i Søens sydl. Del, 24 km N. f.
Jönköping og hører til Jönköping Län. V. har
en Længde fra SV. til NØ. paa 14 km og en
Bredde paa indtil 3 km. Dens Areal er 24,54 km2
med (1926) 1273 Indb. V. udgør et Sogn for sig
og er af stor geologisk og historisk Interesse.
Overfladen dannes dels af en Sandaas, hvis
højeste Punkt ligger 121 m o. H. og 33 m over
Vätterns Overflade, dels af frugtbart
Moræneler. I Undergrunden træffes den saakaldte
Visingsøformation eller en c. 300 m
mægtig prækambrisk Lagserie af Konglomerat og
Sandsten samt røde, grønne og mørke Skifere,
der foruden paa V. træffes forskellige Steder
ved Søens Bredder samt paa Øerne i Søen. V.
er rig paa Kæmpehøje og andre Fortidsminder.
Paa den nordlige Del af Vestkysten laa
rimeligvis Borga Slot, hvor de svenske Konger hyppig
opholdt sig i Middelalderen. Her myrdedes Karl
Sverkersson 1167, og Erik Knutsson døde her
1216 og Johan Sverkersson 1222. Derimod var
det i det paa Øens Sydspids liggende Näs Slot,
hvoraf der endnu findes Ruiner, at Magnus
Ladulås døde 1290. Erik XIV gav 1562 V. som
Len til Slægten Brahe, der besad Øen indtil
Reduktionen. I denne Tid opførtes saavel den
nuværende Sognekirke som det 1718
nedbrændte Slot Visingsborg, hvor Per Brahe den
Yngre 1636 stiftede en lærd Skole, der 1692
tillige fik Gymnasium. Anstalten ophævedes
1813; dens Bibliotek kom til Växjö, og dens
Jordegods fordeltes mellem Skolerne i
Jönköping og Gränna. Paa V. findes siden 1908
en højere Folkeskole. 1913 afholdtes her en
international Teosofkongres, og 1924 aabnedes
paa Initiativ af den amerikanske Teosof Mrs.
Katherine A. Tinglev en Raja-Yoga Skole, en
Sommerskole beregnet for c. 60 Elever, og efter
samme Principper som Skolen paa Point Loma
i Kalifornien.
M. H-n.
Vision (lat.), Syn, Synsbillede af
hallucinatorisk eller pseudohallucinatorisk Karakter, der
af den paagældende opfattes som hidført ved
overnaturlige Aarsager (se i øvrigt
Clairvoyance).
(Alfr. L.). Edv. L.
Visionslitteratur, Skrifter, der indeholder
Syner, i særlig Betydning Fremstillinger af en
Sjæls Vandring gennem den hinsidige Verden
— ofte mest dens Straffesteder — skrevne til
Opbyggelse og Advarsel. Disse indgaaende
Skildringer af de forskellige Steder og forskellige
Straffe i den hinsidige Verden optræder tidligst
i indisk Litteratur, naar derfra til sengræsk,
jødisk (Enock’s Syn) og tidlig Kristendom
(Petrus-Apokalypsen), udfolder sig i en rig
Litteratur i Middelalderen, for en stor Del grundet
paa virkelige Personers Sjæleoplevelser,
medens de laa i Dvaletilstand, jfr.
Draumekvæde, Sólarljóð. (Litt: L.
Scherman, »Materialien zur Geschichte der
indischen Visionsliteratur« [Leipzig 1892]; K. F.
Johansson, »De indiska
Helvetesföreställningarna« [»Nordisk Tidsskrift«, 1895], S. 408;
Heiberg, »Det græske Helvede«;
Fritzche, »Die lateinischen Visionen des
Mittelalters« [»Romanisene Forschungen«, 2. Bind S.
1247-79, 3. Bind S. 337—69]; Hj. Falk og
Moltke Moe, »Middelalderens
Visionsdigtning« [Festskrift til H. F. Feilberg, 1911, S.
421-448]).
(A. O.). H. El.
Visir bruges undertiden, mindre korrekt,
i Stedet for Visér (se Sigtemidler).
Visir, se Hjælm.
Visirplade, d. s. s. Viserplade.
Visit (fransk), Besøg.
Visitantinderne, se
Salesianerinderne.
Visitation, Undersøgelse, for Eksempel
Toldvæsenets V. af Varer til Konstatering af
Toldpligt eller Politiets V. af en Anholdt. Om V. i
Folkeretten, se Visitationsret.
G. R.
Visitationsret, droit de visite, i Folkeretten
Adgangen til at undersøge Skibspapirernes
Overensstemmelse med Flagføringen
(vérification du pavillon eller V. i videre Forstand) og
Adgangen til at undersøge Ladningen (droit de
recherche eller V. i snævrere Forstand).
I Fredstid kan Skibe paa det aabne Hav
som Regel ikke underkastes nogen
Undersøgelse, medmindre der foreligger særlig Hjemmel
i Traktat eller Sædvane, se mare liberum. Til
de der nævnte Tilfælde kan føjes
Bestemmelserne i den (ikke endnu ikrafttraadte)
Konvention om Kontrol med den internationale
Vaabenhandel af 17. Juni 1925, hvorefter Fartøjer,
der mistænkes for ulovlig Vaabenhandel, kan
visiteres i visse afrikanske og asiatiske
Farvande (se
Vaabenhandelskonventioner).
I Krigstid har de krigsførende Magters
Krigsskibe V. over for alle Handelsskibe, der
træffes uden for neutralt Søterritorium, dog
ifølge Londondeklarationen af 26. Febr 1909
ikke, dersom de konvojeres af et neutralt
Krigsskib af samme Nationalitet.
Londondeklarationen bestemmer endvidere, at dersom der ydes
Modstand mod Visitationen, kan Skibet altid
konfiskeres tillige med ombordværende Varer,
som tilhører Skibets Ejer eller Kaptajn,
hvorhos den øvrige Ladning behandles, som om
Skibet var fjendtligt. V., hvorom der findes
adskillige Traktatbestemmelser med Forbillede i
den spansk-franske Traktat af 7. Novbr 1659,
udøves i Almindelighed saaledes, at
Krigsskibet ved Signal eller Varselsskud standser det
paagældende Fartøj, hvorefter en Officer gaar
om Bord for at undersøge Skibspapirerne,
eventuelt Ladningen. Findes intet mistænkeligt,
faar Skibet Lov at sejle videre; giver
Visitationen derimod Grundlag for Opbringeise, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
