- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
286

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Visker - Viskesnor - Viskestok - Vis-Knut - Viskose - Viskosimeter, - Viskositet - Viskum - Wisla - Wislicenus, Hans - Wislicenus, Hermann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blaartot (ved Geværer). Af V. til Geværer
skelnes mellem Kammerviskeren, der kun
er beregnet til Viskning af Kammeret og
derfor er kort, og den til Viskning af hele Løbet
bestemte, lange Visker, Viskestokken.

I Stedet for Viskestokken bruges undertiden
en Viskesnor med et Øje indsplidset paa
Midten, hvori der kan fæstes en Tot Blaar, og
i hver Ende et lille Metalhaandtag, der er saa
smækkert, at det kan glide ned gennem
Geværløbet. Til Rengøring med Viskesnor maa
der være 2 Mand om hvert Gevær, og der er
den Ulempe, at Snoren, ved stadig at trækkes
frem og tilbage gennem Løbet, efterhaanden
let udslider Mundingen og Kamret.
C. H. R.

Viskesnor, se Visker.

Viskestok, se Visker.

Vis-Knut (egentlig Knut Rasmusson
Nordgarden), norsk Bonde (1792—1876). Han var
meget sygelig (lidende af Epilepsi), blev som
ung religiøst vakt og optraadte som
Lægprædikant i sin Hjembygd og omliggende Distrikter.
Et landskendt Navn fik han som »Kildesøger«
(se Bletonisme) og ved sine Syner,
Spaadomme og Helbredelser, hvorom der findes en
Mængde Beretninger. (Litt.: Johs. Skar,
»V.« [Hamar 1876 og Chria 1898]; B.
Bjørnson
, »V.« i »Ude og Hjemme« 1877—78]).
K. F.

Viskose, Viskoid,
Cellulosexantogenat
, er et Stof, der fremstilles ved
Behandling af Cellulose, f. Eks. i Form af Bomuld eller
Papirmasse med Natron, hvorved den
omdannes til Natroncellulose, som derpaa ved
Behandling med Svovlkulstof omdannes til V.
Denne er svagt gullig og giver med rent Vand
en slimet Opløsning, som kan holde sig
uforandret, naar Luften udelukkes; men af en
Mængde Stoffer, saasom Luftens Kulsyre og
andre Syrer og af forskellige Salte, sønderdeles
Opløsningen, idet den udskiller Cellulosen i
Form af Cellulosehydrat og forskellige
Cellulosexantogenater, og paa Grund af disse
Egenskaber har V. fundet en meget betydelig
Anvendelse. Presses en Opløsning af V. gennem
fine Aabninger ud i en fortyndet Syre, faas
saaledes fine Traade, der har en betydelig Styrke
og stærk Glans, og som bruges til Kunstsilke.
Anvender man i Stedet for fine Aabninger
snævre Spalter, eller udstryger man
Opløsningen paa en stor roterende Metalvalse, hvis
nedre Del gaar gennem en Opløsning af et
Udfældningsmiddel, faas tynde, stærke Hinder,
Cellofan, der benyttes til Fremstilling af
lysfølsomme Plader (Films) i Fotografien. Paa
lignende Maade fremstilles lange Rør til
Pølsehylstre. V. anvendes ogsaa i Tøjtrykkeriet, idet
man ved Hjælp af Opløsninger deraf enten
kan anbringe et hvidt Lag af uopløselige
Celluloseforbindelser eller paatrykke farvede
Cellulosemønstre, naar man benytter V. som
Fortykningsmiddel for Farverne. Bestryges Tøj
eller Papir med en Opløsning af V., kan man
ved Udfældning af Celluloseforbindelserne
frembringe et vandtæt Lag, hvilket f. Eks. benyttes
til Fremstilling af afvaskelige Tapeter, ligesom
man ogsaa overtrækker ganske tynde
Bomuldstraade med V., hvorved de faar et
silkelignende Udseende, Viscellingarn. Ogsaa til
Limning af Papir benyttes V., til hvilket Brug
man undertiden udfælder Cellulosen i
Forbindelse med tunge Metaller, navnlig Zink, ved
Tilsætning af en Opløsning af Zinksulfat.
K. M.

Viskosimeter, Apparat til Bestemmelse af
Viskositeten af Smøremidler og andre
Vædsker. Det bestaar sædvanlig af en Beholder med
et Udløb i Bunden og indvendig afmærket i en
bestemt Højde. Heri fyldes den Vædske, hvis
Viskositet skal bestemmes, man aabner for
Bundaabningen og aflæser den Tid, Vædsken
bruger om at løbe ud og fylde et bestemt
Rumfang i en nedenunder stillet Kolbe. Da
Viskositeten er meget forskellig ved forskellige
Temperaturer, maa V. være indrettet til at kunne
opvarmes og holdes ved en bestemt
Temperatur. Man har ogsaa andre V., f. Eks.
saadanne, ved hvilke Viskositeten bestemmes ved
den Tid, en Kugle bruger til at synke ned
gennem en bestemt Højde af Vædsken. Jo
langsommere Vædsken løber ud af V., eller jo
langsommere Kuglen falder, des større er Vædskens
Viskositet.
K. M.

Viskositet (lat.), Sejhed hos flydende
Legemer, ɔ: deres Evne til at yde
Gnidningsmodstand. V. er lille hos Luft, større hos Vand
o. a. tyndflydende Vædsker, meget stor hos
Glycerin, Sirup o. a. tykflydende Vædsker. Se for
øvrigt Gnidning.
(K. S. K.). A. W. M.

Viskum, Hovedgaard i Sønderlyng Herred,
Ø. f. Viborg, tilhørte oprindelig Viborg
Bispestol og kom ved Reformationen under Kronen,
der forlenede den til en Række forskellige
Personer. 1694 lod Kronen den stille til
Auktion. 1730 var Grev Christen Skeel og senere
hans Søn Jørgen Ejere af V. Den var atter
derefter i Hænderne paa en Række Mænd af
forskellige Slægter og solgtes 1841 efter
Justitsraad Hans Juul’s Enkes Død for 61520 Rdl.
til R. Bay, ved hvis Død 1848 den blev solgt
for 61000 Rdl. til Hofjægermester Th. E.
Neergaard, hvis Enke 1875 tilskødede
Hofjægermester H. H. Lüttichau til Tjele den. Ved
dennes Død 1889 arvedes den af hans Broder,
Kammerherre C. D. Lüttichau, der 1897 for 265000 Kr.
overdrog den til sin Søn H. H. Lüttichau,
som 1915 solgte den til A. Jensen til
Himmestrup. Den trefløjede Hovedbygning er opført
1780—90, den nordlige Fløj dog først 1860. I
»Vesterskoven« tæt ved V. findes oprejst en
obeliskformet Mindestøtte med en
Marmormedaillon til Minde om Frederik VI’s Besøg paa
Stedet og tillige en af Beboerne 1890 rejst
Mindesten for Kammerherre H. H. Lüttichau.
B. L.

Wisla, se Wechsel.

Wislicenus [vesli’tse.nos], Hans, Maler,
født 3. December 1864 i Weimar, uddannet
paa Düsseldorfs Akademi og i Paris under
Roll og Carrière, bosat i Berlin, har malet
Portrætter (Professor Hermann W.) og historiske
Scener (»Frederik den Store paa
Rekognoscering« [1893] m. v.).
A. Hk.

Wislicenus [vesli’tse.nos], 1) Hermann,,
tysk Maler, f. 1825 i Eisenach, d. 1899 i Goslar.
Han gik paa Akademiet i Dresden (Schnorr
v. Carolsfeld), videre uddannet i Bonn, hvor
Cornelius paatrykkede ham sit (ikke altid
heldbringende) Præg, virkede længere Tid i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free