Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 289 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vismutilte - Vismutklorid - Vismutkobberblende - Vismutkoboltkis - Vismutlegeringer - Vismutmaleri - Vismutnitrat - Vismutokker - Vismutoxyd - Vismutoxydjodidgallat - Vismutoxyklorid - Vismutsalte - Vismutspat - Vismutspiral - Vismutsulfid - Vismutsyre - Vismutsølv - Visna - Visnepolitik - Visnusarman - Visoko - Visontium

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vismutsyren. Dette Salt giver ved
Tilsætning af Syrer fri Vismutsyre, som er et
kraftigt Iltningsmiddel.
(O. C.). S. P.

Vismutklorid, Klorvismut, BiCl₃, faas
ved Forbrænding af Vismut i Klor som en hvid,
kornet, let smeltelig Masse, der kan sublimere.
Det tilsuger Fugtighed af Luften og danner
derved den krystallinske Forbindelse BiCl₃, H₂O.
I denne Form faas V. ogsaa ved Opløsning af
Vismut i Kongevand og Inddampning til
Krystallisation. Ved Tilsætning af Overskud af Vand
giver V. basisk V., Bi O Cl, som et hvidt
Pulver (Vismutoxyklorid), der er
uopløseligt i Vand og bruges til Sminke (se
Vismuthvidt).
(O. C.). S. P.

Vismutkobberblende (Wittichenit), et
blygraat Mineral fra Wittichen i Baden, bestaar
af Vismut, Kobber og Svovl (Cu₃BiS₃).
(N. V. U.). O. B. B.

Vismutkoboltkis, en vismutholdig Varietet
af Mineralet Spejskobolt, fra Sachsen.

Vismutlegeringer, Forbindelser og
Blandinger af Vismut med andre Metaller,
udmærker sig ved stor Letsmeltelighed. De
vigtigste er:

	Newton’s, d’Arcet’s Metal	Rose’s Metal	Lichtenberg’s Metal	Wood’s Metal
Vismut	8	2	5	15	4
Bly	5	1	3	8	2
Tin	3	1	2	4	1
Kadmium	0	0	0	3	1
Smeltepunkt	94,5°	93,75°	91,6°	70°	60,5°

Ved Ændring af Vægtforholdet mellem
Bestanddelene kan man vilkaarlig regulere
Smeltepunkterne, og ved Tilsætning af Kvægsølv kan
disse yderligere bringes lavere ned. Allerede
2 % Kvægsølv bringer Smeltepunktet for Rose’s
Metal ned til 55°. Saadanne letsmeltelige
Legeringer bruges til Lodning af stærkt blyholdigt
Tin, til Afstøbning af Mønter, Clicheer o. l. En
Legering af 3 Bly, 2 Tin, 2,5 Vismut smelter
ved 100° og bruges til Kit for
Petroleumslamper. Bly-Vismut-Tinlegeringer har man ogsaa
brugt til Pyrometre, Metalbade,
Sikkerhedsapparater paa Dampkedler m. m.
Vismutbronze af 52 Kobber, 30 Nikkel, 12 Tin, 5
Bly og 1 Vismut egner sig paa Grund af sin
Bestandighed i Luften til Spejle,
Lampereflektorer o. l.
(O. C.). S. P.

Vismutmaleri, en malerisk Teknik, der især
benyttedes i 16. og 17. Aarhundrede paa Skrin
og Kister og dannede en Art Surrogat for
Maleri paa Guldgrund; Fremstillingen af den
metalliske Malegrund, der bestod af næsten ren
Vismut, krævede megen teknisk Dygtighed. F.
Wibel i Hamburg har først gjort opmærksom
paa denne Teknik og med Analyser og
praktiske Forsøg rekonstrueret Metoden (se
»Jahresbericht des Museums für Kunst und
Gewerbe« i Hamburg [1890] og »Bayerische
Gewerbe-Zeitung« [1892]).
A. Hk.

Vismutnitrat, salpetersurt Vismutilte,
Bi(NO₃)₃, 5H₂O, fremstilles ved Opløsning af
Vismut i Salpetersyre. Det krystalliserer i
store, gennemsigtige, trikline Prismer, som let
opløses i en ringe Mængde salpetersyreholdigt
Vand. Ved Tilsætning af rigeligt Vand til
Opløsningen udskilles basisk Vismutnitrat
(Magisterium bismuthi) (BiO)NO₃,
H₂O, som et hvidt, krystallinsk Pulver, der
bruges i Medicinen samt til Sminke og er
uopløseligt i Vand.
(O. C.). S. P.

Vismutokker, se Bismit og
Vismutilte.

Vismutoxyd, se Vismutilte.

Vismutoxydjodidgallat, se Airol.

Vismutoxyklorid, se Vismutklorid.

Vismutsalte fremstilles, naar de er
opløselige, ved Behandling af Vismut eller Vismutilte
med Syrer; de uopløselige faas ved
Dobbeltdekomposition. De er farveløse, naar Syren er
ufarvet; reagerer stærkt surt og sønderdeles
oftest ved Glødning. Nitratet og Sulfatet er
opløselige i syreholdigt Vand. Opløsningerne
giver ved Tilsætning af rigeligt Vand basiske V.
V. fældes af Svovlbrinte i sur Vædske, idet der
dannes brunsurt Vismutsulfid.
(O. C.). S. P.

Vismutspat, se Bismutit.

Vismutspiral. Da Vismuts elektriske
Modstand vokser i et Magnetfelt, kan man benytte
sig heraf til Maaling af Magnetfelters Styrke. I
Reglen anvendes en ret tynd presset
Vismuttraad, der for at undgaa Induktion opvikles
bifilart i en flad Spiral i eet Lag og anbringes
mellem Glimmerblade. Spiralens Modstand
maales da uden for og inde i Magnetfeltet paa
sædvanlig Maade med en Wheatstones Bro; af
Modstandsændringen er Feltets Styrke bestemt. V.
kan bruges til Felter fra c. 2000 Gauss opefter;
for c. 20000 Gauss er Modstanden dobbelt saa
stor som uden Felt. Den giver ikke meget stor
Nøjagtighed, bl. a. fordi ogsaa Temperaturen
af Traaden spiller en betydelig Rolle, men det
er en bekvem og hurtig Metode til orienterende
Maalinger.
H. M. H.

Vismutsulfid, Svovlvismut, Bi₂S₈. findes
i Naturen som Vismutglans i rombiske
Prismer, som har en staalgraa Farve og
fuldkommen Metalglans. Det kan fremstilles ved
Sammensmeltning af Vismut med Svovl og faas
i amorf Tilstand ved Fældning af et opløseligt
Vismutsalt med Svovlbrinte som et brunsort
Bundfald, der er opløseligt i Salpetersyre.
(O. C.). S. P.

Vismutsyre, se Vismutilte.

Vismutsølv, d. s. s. Chilenit.

Visna, Skjoldmø, der deltog i
Braavalla-Slaget.

Visnepolitik kaldtes den af Folketingets
Flertal, Venstre, 1881 optagne og særlig
1883—86 fulgte, men mislykkede Fremgangsmaade,
hvorved man planmæssig undlod at behandle
Regeringens Lovforslag i Haab om at kunne
fremtvinge Ministeriet Estrup’s Afgang. Navnet
skrev sig fra Ytringer af G. Berg (13. Aug. 1881
og flere Gange senere), at Estrup vilde opdage,
at »de forskellige Spørgsmaal visner i hans
Hænder«.
(E. E.). H. J-n.

Visnusarman, se Pancatantra.

Visoko, Visoka, By i det jugoslaviske
Landskab Bosnien, ligger 25 km NV. f. Sarajevo
paa venstre Bred af Bosna og ved Banen fra
Sarajevo til Brod. 4000 Indbyggere. V. har
Tilvirkning af Tæpper og Lædervarer, og i
Omegnen findes Jernværker.
(H. P. S.). N. H. J.

Visontium (Vesontio), se Besançon.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>