- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
292

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Visum - vis vitalis - Wit, Paul de - vita - vita ante acta - vita brevis, ars longa - Vitaceæ - vital - vitale Bevægelser - Vitalfarvning - Vitalianus - Vitaliebrødrene - Vitalis - Vitalisme - Vitalitet - Vitalitet - Vitalkapacitet - vitam impendere vero - Vitaminer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nødvendigheden af V. for at faa Adgang til Landet
(Visumtvangen) er foruden mellem Danmark
og de i Artiklen Pas nævnte Lande nu
yderligere ophævet ved Overenskomst med Belgien,
Finland, Holland, Portugal, Tyskland,
Østerrig m. fl.
G. R.

vis vitalis, se Livskraft.

Wit [vet], Paul de, hollandsk Violoncellist
og Instrumentsamler (1852—1925), stiftede 1880
sammen med O. Laffert »Zeitschrift für
Instrumentenbau« og aabnede 1886 i Leipzig et
righoldigt Museum for Musikinstrumenter; 1890
købte den kgl. Højskole i Berlin dette, hvorpaa
W. anlagde en ny Samling, der som
musikhistorisk Museum er tilgængelig for
Offentligheden; det overtoges af W. Heyer i Köln, men
købtes siden af den sachsiske Stat for Leipzig.
Flere større og mindre Skrifter om
Instrumenter skyldes W.
(S. L.). W. B.

vita (lat.), Liv.

vita ante acta (lat.), det Liv, man hidtil
har ført.

vita brevis, ars longa, »Livet er kort, men
Kunsten lang«, latinsk Oversættelse af
Hippokrates’ første Aforisme.
H. H. R.

Vitaceæ, se Vinrankefamilien.

vital (lat.), Livet (Livskraften,
Livsfænomenerne) vedrørende eller fremmende; vigtig,
betydelig.

vitale Bevægelser (botanisk), se
Bevægelser, Planters, S. 155.

Vitalfarvning. Herved forstaas Farvning
af Væv, Celler i Organer eller isolerede
(Bakterier, Protozoer) i levende Tilstand. Det kan i
visse Tilfælde have stor Betydning at vitalfarve
for derved at se, hvilke Celler der i det givne
Øjeblik var levende og hvilke døde, idet
levende og døde Celler ofte farves paa forskellig
Maade.
O. T.

Vitalianus, Pave 657-72, d. 27. Jan. 672,
deltog i den monoteletiske Strid og hævdede
Monoteletismen. Med Ærkebiskop Theodoros af
Canterbury stod han i nøje Forbindelse.
A. Th. J.

Vitaliebrødrene, se Fetaljebrødre.

Vitalis, se Sjöberg.

Vitalisme. En Betragtning af Tingene i
Omverdenen viser, at de kan deles i to store
Grupper: de livløse Ting og de levende
Organismer. Man antog tidligere, at der ikke
eksisterede nogen skarp Grænse mellem de to
Grupper; levende Organismer skulde kunne
opstaa af sig selv ved direkte Omdannelse af
livløs Materie (Selvdannelse). Denne Antagelse er
dog ikke rigtig (Pasteur); efter hvad man
hidtil har kunnet konstatere, opstaar enhver
levende Organisme som Afkom af en anden
levende Organisme. En Nydannelse af levende
Substans finder kun Sted i selve de levende
Organismer. — Fremdeles finder man hos de
levende Organismer en Række karakteristiske
Egenskaber, som der ikke eksisterer noget
tilsvarende til i den livløse Natur. En levende
Organisme danner saaledes en Helhed, hvis
Eksistens beror paa et harmonisk Sammenspil
mellem en Række forskellige Organer. Man er
derved efterhaanden blevet klar over, at
Kløften mellem det levende og livløse er langt
dybere, end man tidligere havde antaget, og der
rejser sig da naturligt det Spørgsmaal, om den
Forskel, der findes mellem det levende og
livløse, kun er tilsyneladende, saaledes som
Mekanismen antager, eller om der, som V.
hævder, i de levende Organismer gør sig andre
Faktorer gældende end dem, vi kender fra den
uorganiske Natur.

Der foreligger en meget stor Litteratur om
V. Her skal kun omtales det mest konsekvent
gennemførte vitalistiske System, som er
opstillet af Driesch.

Driesch hævder, at man kan føre Bevis for
V.’s Rigtighed, ganske vist ikke ad direkte, men
ad indirekte Vej, nemlig ved at vise, at de
Ejendommeligheder, vi træffer hos de levende
Organismer, er af en saadan Art, at de er
uforenelige med de Love, vi kender fra den
uorganiske Natur.

Driesch har i alt opstillet 3 Beviser for V.
Det første af disse er hentet fra Embryologien.
Udviklingen af en befrugtet Ægcelle til den
færdige Organisme foregaar gennem en Række
Celledelinger i Forbindelse med Differentiering
af de dannede Celler. Det viser sig, at denne
Udvikling ofte er ret uafhængig af ydre
Indgreb; man kan paa den unge Kim fjerne
Celler eller Cellegrupper, man kan forskyde de
enkelte Celler i Forhold til hinanden, og den
fuldt udviklede Organisme faar alligevel sin
typiske Form. Alt dette er ifølge Driesch
uforeneligt med en rent mekanisk Opfattelse af de
levende Organismer. Lige saa lidt kan
Handlinger, saaledes som vi træffer dem hos
Mennesker, forstaas paa rent mekanisk Grundlag.

Driesch antager derfor, at der i de levende
Organismer gør sig en Faktor gældende, som
vi ikke kender fra den livløse Natur. Han
benævner denne Faktor Enteleki. (Litt.:
Driesch, »Philosophie des Organischen«
[2, Oplag 1921]; samme, »Geschichte des
Vitalismus« [1922]).
B. J.

Vitalitet (lat.), Livsevne, Leveevne,
Livskraft; Levesandsynlighed.

Vitalitet (jur.), Fosterets Leveevne ved
Fødsel, se Fødsel.

Vitalkapacitet, se Aandedræt, S. 33.

vitam impendere vero (lat.), »at ofre sit
Liv for Sandheden«, Citat efter Juvenal (Sat.
IV, 91).
H. H. R.

Vitaminer er Stoffer, der i meget smaa
Mængder findes i almindelige Fødemidler, og
som er uundværlige Næringsbestanddele, baade
for Mennesker og for de hidtil undersøgte
Dyrearter. Hvis et eller flere af disse Stoffer
mangler i Føden eller findes i utilstrækkelig
Mængde, opstaar der sygelige Symptomer eller
Vækstforstyrrelser, og efter en kortere eller
længere Periode indtræder Døden, naar
Manglen har været stærk og vedvarende. Det er
ikke lykkedes at renfremstille V., og man ved
derfor ikke, til hvilke kemiske Stofgrupper de
hører. Man kan kun undersøge Virkningerne
paa Dyr og Mennesker af V.’s Tilstedeværelse
eller Mangel i Føden. Ad denne indirekte Vej
har man da ogsaa lært nogle af V.’s kemiske
Egenskaber at kende.

De første Iagttagelser, som tydede paa
Tilstedeværelsen af saadanne Stoffer, skyldes
Hollænderen C. Eijkman. som dengang (1889—98)
var Direktør for det hygiejniske Laboratorium

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:05:22 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free