- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
293

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vitaminer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Batavia (Hollandsk Indien). Eijkman
opdagede, at naar Høns (eller Duer) ernæredes
alene med »hvid« Ris, hvis Skaldele var
fjernede ved Polering, saa indtraadte der altid en
Række sygelige Symptomer hos Fuglene, bl. a.
fik de Lammelser i Ben- og Vingemuskler og
Kramper og døde til sidst. Hvis Fuglene
fodredes med »rød« Ris, hvis Skaller og ydre Lag
ikke var fjernede, indtraadte
Sygdomssymptomerne ikke, og Fugle, der havde faaet
Symptomerne ved Fodring med poleret Ris,
helbredtes ved Fodring med de fjernede Skaldele.
Fuglenes Symptomer lignede stærkt Symptomerne
ved en Menneskesygdom, der kaldes Beri-Beri
og er meget udbredt i Østasien. Ved
Undersøgelser af Beri-Beris Forekomst blandt
Fangerne i Javas Fængsler og af Fængslernes Kost
fandt Eijkman og Vorderman (1897), at
Beri-Beri hos Mennesker kan opstaa ved
overvejende Ernæring med poleret, hvid Ris.
Hollænderen Grijns opstillede (1901) den endnu
gældende Teori, at Beri-Beri opstod, naar Føden
manglede en Bestanddel, som fandtes i
Riskornets ydre Lag, der fjernedes ved
Poleringen. Senere Undersøgelser har vist, at denne
nødvendige Bestanddel af Føden, som nu kaldes
B-Vitamin, findes i overordentlig mange
Fødemidler. — I 1906 opdagede den norske
Professor i Hygiejne, Axel Holst, at Marsvin, som
alene ernæredes med Korn og Brød, fik en
Lidelse, som bl. a. viste sig ved Blødninger og
løse Tænder, og svarede til
Menneskesygdommen Skørbug (Scorbut), der viser samme
Symptomer. Marsvinenes Lidelse forebyggedes og
helbrededes, naar de fik Kaal, Gulerødder eller
andre friske Grønsager, og disse Fødemidler
indeholder efter den nuværende Opfattelse et
V., C-V., der er forskelligt fra B-V., hvis
Mangel fremkaldte Beri-Beri, men som ogsaa
er uundværligt, i alt Fald for Mennesker og
Marsvin. Ældre og nyere Iagttagelser har vist,
at Skørbug kun optræder blandt Mennesker,
som faar en Kost, der mangler friske
Bestanddele, særlig friske Grønsager. Skørbug er
derfor hyppigt optraadt i belejrede Byer og
i ældre Tid i Fængsler og paa Sejlskibe i
Langfart. Allerede i det 18. Aarhundrede vidste
Søfolk, at Citronsaft (der indeholder C-V.)
beskytter mod Skørbug. I nordiske Lande, f. Eks.
Danmark, optraadte Skørbug tidligere mod
Vinterens Slutning, fordi Befolkningen paa
dette Tidspunkt ikke havde faaet friske Grønsager
(eller frisk dyrisk Kost) i flere Maaneder. I
det 19. Aarhundrede ophørte Skørbug p. Gr. a.
den store Anvendelse af Kartofler, som
indeholder C-V. — Den engelske fysiologiske
Kemiker Gowland Hopkins opdagede 1912, at
Rotteunger ikke kunde vokse og trives, naar de
ernæredes med en Blanding af renset
Æggehvidestof (Kaseïn), renset Svinefedt og renset
Stivelse, samt de nødvendige Salte, men at
Ungernes Vækst straks blev normal, naar de
foruden denne Kost fik et Tillæg af 2 cm3 frisk
Sødmælk om Dagen. Fænomenet kunde ikke
skyldes Mangel paa Føde til Rotteungerne, thi
de fik saa meget, de vilde spise. Mælken maatte
altsaa indeholde Stoffer, som var nødvendige,
for at Ungernes Vækst kan foregaa. Disse
Stoffer i Mælken er V. Et af dem er identisk
med det ovenfor nævnte B-V., der forebygger
Beri-Beri. C-V., som forebygger Skørbug,
findes ogsaa i frisk Mælk, men har ikke
Betydning for Væksten af Rotteunger. Den
amerikanske Forsker Mc. Collum fandt 1913, at
Mælkefedtstof (Smør) indeholder en
Bestanddel, som er nødvendig, for at Rotteunger kan
vokse, og som er forskellig fra B- og C-V.
Denne Bestanddel kaldes nu A-V. I 1917
beskrev den danske Børnelæge C. E. Bloch en
Øjensygdom hos Smaabørn (Xerophthalmi), der
optraadte hos Børn, ernærede alene med
Centrifugemælk, Brød, Kartofler eller Øllebrød,
Havresuppe, Bygsuppe og Kernemælk
(Sygdommen var tidligere set bl. a. af den
japanske Læge Mori). Det viste sig, at denne
Sygdom skyldtes Mangel paa A-V. og helbrededes,
naar Børnene fik Sødmælk eller Levertran.

Navnet V. er opfundet af den polske
Hygiejniker Casimir Funk (1913), og afledet af vita
(Liv), men Navnet kritiseres af mange, da
Endelsen »aminer« er Navnet paa en Gruppe
kvælstofholdige kemiske Stoffer, som V.
vistnok ikke hører til. Andre Navne som
»accessoriske Stoffer«, Kompletiner m. fl. har ikke
vundet Udbredelse.

V. er Næringsstoffer, for saa vidt de er
uundværlige i Føden, men de har ingen Betydning
for Tilførslen af kemisk Energi (»Kalorier«)
til Organismen, da de indtages i saa smaa
Mængder. V. nydannes i Planteriget og af
encellede Organismer (f. Eks. Gær, Diatomeer).
Efter den Opfattelse, som tidligere var gængs i
Ernæringslæren, hørte Fødens Næringsstoffer
til Æggehvidestoffernes, Fedtstoffernes og
Kulhydraternes Gruppe (se Ernæring); desuden
indeholdt Føden uorganiske Salte og Vand. De
ældre Ernæringsfysiologer (f. Eks. C. Voit)
havde dog allerede iagttaget, at Dyr ikke i
Længden kunde leve af en Føde, som kun bestod af
rensede Æggehvidestoffer, Fedtstoffer,
Kulhydrater, Salte og Vand, men de mente, at
Aarsagen hertil var en saadan Fødeblandings
Ensformighed og manglende Smag. Derfor blev det
angivet, at Smagsstoffer (og til Dels
»Nydelsesmidler«) var nødvendige. Det har vist sig, at
Dyr kan leve hele deres Liv paa en Føde,
som foruden Æggehvidestoffer, Fedtstoffer,
Kulhydrater, Salte og Vand indeholder de
forskellige V., og Anskuelsen om Nødvendigheden af
særlige Smagsstoffer maa derfor ændres.
Fødens Vitaminindhold har ogsaa Indflydelse paa
Appetitten; særlig ved Mangel paa B- og C-V.
indtræder Appetitmangel.

Mangel paa forskellige V. bevirker, som
omtalt, at Væksten af unge Dyr (og Mennesker)
standser (særlig Mangel paa A- eller B-V.).
Samme Mangel nedsætter ogsaa
Forplantningsevnen hos voksne Dyr, ja gør dem efter nogen
Tid ganske ufrugtbare, da Kønskirtlerne
atrofierer (dette gælder særlig B-V., til Dels A-V.).
— Mangel paa A-V. nedsætter Modstandsevnen
mod forskellige Betændelsesinfektioner, og Dyr,
som faar en Føde, der mangler A-V., dør ofte
af Lunge- eller Nyrebetændelse. — Mangel paa
de nødvendige V. skader saaledes paa mange
Maader, men Overskud af V. synes ikke at have
Virkninger, hverken gavnlige eller skadelige.
Dog er dette ikke helt sikkert for A-V.’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free