- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
294

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vitaminer - Vitamon - Witan - Vitasta - Vite, Timoteo della

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vedkommende, hvor meget store Overskud maaske
kan virke uheldigt under særlige
Omstændigheder. Da man ikke med Sikkerhed kender
den mindste Mængde af de forskellige V., som
er nødvendig, maa man tilføre Overskud for at
være paa den sikre Side.

Ved Dyreforsøg lader det sig undersøge, om
forskellige Opløsningsmidler kan udtrække de
Stoffer, som har Vitaminvirkning, af
Fødemidler, og om Vitaminvirkningen gaar over i
Udtrækkene. Det kan ogsaa undersøges, om
forskellige Indgreb, f. Eks. Opvarmning,
ødelægger Vitaminvirkningen. Ad disse Veje har man
faaet en Del Oplysninger om V.’s kemiske
Egenskaber og har været i Stand til at fremstille
Ekstrakter, der indeholdt det ene eller det
andet V. i stærkt koncentreret Tilstand. Det er
bl. a. disse Forsøg, som har vist, at V.
forekommer i meget smaa Mængder, og at disse smaa
Mængder er tilstrækkelige. Der er f. Eks. af
Levertran fremstillet A-vitaminrige Ekstrakter,
af hvilke 0,00002 g om Dagen indeholdt
tilstrækkeligt A-V. for en Rotte.

Det er en Misforstaaelse at tale i al
Almindelighed om vitaminrige og vitaminfattige
Fødemidler. Nogle Fødemidler er rige paa det ene
V., andre paa det andet; men der findes
naturligvis ogsaa Fødemidler, som er rige paa flere
V., og nogle, der praktisk talt slet ikke
indeholder V. (f. Eks. poleret Ris, hvidt Hvedemel,
hærdede Planteolier, det meste Svinefedt,
Sukker, de fleste henkogte og præserverede
Fødemidler). — V. inddeles i flere Grupper efter
deres kemiske Egenskaber, Forekomst og
Virkningen af deres Mangel.

Til de fedtopløselige V.’s Gruppe hører først
og fremmest A-V., hvis Mangel fremkalder
Vækststandsning, Øjensygdommen
Xerofthalmi, nedsat Formeringsevne og forøget
Modtagelighed for nogle Sygdomme. Til denne Gruppe
hører ogsaa et V., hvis Mangel kan fremkalde
bestemte Abnormiteter i Knoglevæksten, som
findes ved engelsk Syge (Rachitis). Dette V.
kaldes ofte D-V., men det ligner overmaade
stærkt A-V. i kemiske Egenskaber.
Fuldstændig A-Vitaminmangel fremkalder dog ikke
engelsk Syge, og Forholdene ved denne Sygdoms
Opstaaen synes noget komplicerede og ikke
fuldt opklarede. Til samme Gruppe hører det
saakaldte E-V., der ogsaa ligner A-V. stærkt,
men hvis Mangel alene skal fremkalde
Uregelmæssigheder i Svangerskab og Diegivning. De
fedtopløselige V. er uopløselige i Vand, men
ligesom Fedtstoffer opløselige i Æter, Benzin
o. s. v. De ødelægges af Luftens Ilt ved
Opvarmning, men taaler en hel Del Opvarmning,
naar Iltadgang udelukkes. D-V. angives at være
mere modstandsdygtigt mod Iltning end A-V.
De fedtopløselige V. findes i stor Mængde i
Lever og Levertran, desuden i Smør (og altsaa
i Mælk), i Æg og i de fleste dyriske
Fedtstoffer, men ikke i Svinefedt og heller ikke i de
fleste Planteolier. Nogle Planteolier skal dog
indeholde D-V. De fedtopløselige V. (maaske
især A-V.) findes ogsaa i grønne og røde
Plantedele, særlig i Blade, desuden f. Eks. i
Gulerødder og Tomater. Efter nogle nyere
Undersøgelser skal der dannes fedtopløselige V.
(særlig D-V.) i Planteolier og enkelte andre
Substanser, naar de belyses med ultraviolette
Straaler. Endnu er Sagen ikke sikker.

De vandopløselige V. falder i to Grupper:
B-V.’s og C-V.’s. B-V.’s Gruppe omfatter
maaske flere V., men dette er dog tvivlsomt.
Typen er B-V., hvis Mangel fremkalder
Lammelser (Beri-Beri) og Kramper, Vækststandsning,
ophævet Forplantningsevne og Appetitløshed.
Det er opløseligt i Vand og fortyndet Alkohol,
men ikke i Æter, Benzin o. s. v. B-V. er ret
modstandsdygtigt mod Opvarmning og Iltning,
men taaler i Modsætning til de fedtopløselige
V. daarligt Paavirkning af alkaliske Vædsker.
B-V. er det mest udbredte V., findes i Plantefrø
(Kornsorter, Nødder o. s. v.), hvor det oftest er
knyttet til Kimen og de ydre Dele af Frøet,
lige under Frøhinden, desuden i mange
Frugter og Blade, i Gær (i stor Mængde), i Lever
og nogle andre dyriske Dele og i mindre
Mængde i Mælk og Æg. Til C-Vitaminets Gruppe
hører det skørbugforebyggende C-Vitamin, hvis
Opløselighedsforhold ligner B-V.’s, men som er
langt mindre modstandsdygtigt mod
Opvarmning og Iltning, ja allerede ødelægges ved
Tørring i Luften. C-V. ødelægges derfor delvis ved
mange Madlavningsprocesser og fuldstændigt
ved almindelig Henkogning, Syltning o. s. v.
C-V. forekommer i de fleste saftige Frugter
(Citroner, Appelsiner, Æbler, Tomater o. s. v.)
og deres Saft, desuden i nogle Knolde og
Rødder (Kartofler, Roer, Gulerødder) og i mange
Planteblade (Kaal, Salat o. s. v.). Mælk
indeholder kun lidt C-V., raa Lever noget mere.

Forskellige Iagttagelser tyder paa, at der
findes flere V. end de omtalte (f. Eks. et V.,
hvis Mangel medvirker til Opstaaelsen af
Sygdommen Pellagra, der især findes i
majsspisende Lande og bl. a. viser sig ved et
karakteristisk Udslet).

Alle V. er ikke nødvendige for alle Dyr, f.
Eks. synes Duer at kunne undvære A-V. og
Mus og Rotter at kunne undvære C-V.

Sædvanlig blandet Menneskeføde vil under
almindelige Forhold indeholde alle nødvendige
V., og Faren for V.-Mangel knytter sig særlig
til ensidige Kostsammensætninger (i tidligere
Tider i Fængsler o. s. v.) eller til Ernæring alene
med henkogte eller paa anden Maade stærkt
behandlede og omdannede Fødemidler. Særlig
Fare for Virkningerne af V.-Mangel er der,
naar Rørn ernæres med en uhensigtsmæssig
sammensat Kost. (Litt.: Casimir Funk,
»Die Vitamine« [3. Udgave, München 1924]; E.
V. Mc. Collum
and Nina Simmonds,
The newer knowledge of untrition [3. Udgave,
New York 1925]).
L. F.

Vitamon, en af Gær fremstillet Suppeekstrakt.

Witan, se Witena-gemot.

Vitasta, en af Floderne i Pandshab, den
nuværende Jhelum, der forener sig med
Chenab; den svarer til Grækernes Hydaspes
eller Bidaspes.
D. A.

Vite [’vite] (Viti), Timoteo della
(Timoteo Viti da Urbino), italiensk
Maler, f. 1467 i Ferrara, d. 1523 i Urbino, var
Elev af Fr. Francia 1491—95 i Bologna og først
oplært som Guldsmed; hans Virksomhed falder
i Urbino (maaske Lærer her for Rafael) fra
1495 og i Rom, hvortil Rafael kaldte ham som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:05:22 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free