Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vitellius, Aulus - Vitelo - Witena-gemot - Viterbo - Vitet, Ludovic - Vitex - With
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rom. Men samtidig havde Legionerne i Østen
udraabt Vespasianus til Kejser, og Soldaterne i
Møsien, som ogsaa havde sluttet sig til ham,
timede allerede Italien. V., hvis Tid for største
Delen gik hen med at spise og drikke, kunde
ikke rejse nogen alvorlig Modstand. Da
Vespasianus’ Tilhængere efter en Sejr i Norditalien
trængte frem til Rom og uden synderlig
Vanskelighed fik Magten i Byen, blev V. dræbt
efter knap et Aars Regering.
H. H. R.
Vitelo, polsk Filosof, f. ved Breslau c. 1225,
studerede i Italien og vendte senere tilbage til
sit Hjemland, hvor han sandsynligvis er død
i Klostret Witow; han skrev et Værk
Perspectiva (udgivet allerede 1535), der var en Optik,
væsentlig bygget paa et Arbejde af den arabiske
Filosof Alhazen, men af stor Betydning derved,
at de spekulative Betragtninger og Læren om
Sjælens Væsen og Evner her træder i
Baggrunden, og der anvendes en Metode, der
minder om nyere Psykologi; Værket har ogsaa
faglig videnskabelig Betydning og vakte siden
Kepler’s Interesse. V. er i det hele stærkt
paavirket af den nyplatoniske Naturfilosofi, som fra
Araberne paa den Tid naaede Europa. (Litt.:
Bäumker, »V.« [1908]).
W. N.
Witena-gemot [’witəna-gi’mout], Møde eller
Forsamling af Witan, d. v. s. de vise eller
erfarne Mænd, var hos Angelsakserne Navnet paa
de Sammenkomster mellem Konge og
Stormænd, hvor vigtige offentlige Anliggender
drøftedes og afgjordes. Det nærmeste danske
Modstykke er Middelalderens Danehoffer. Til Witan
hørte baade de gejstlige og de verdslige
Stormænd (Biskopper, Abbeder, Medlemmer af
Kongehuset, Jarler og Thegner), men i et Udvalg,
der kunde veksle ret stærkt og i meget
beroede paa de politiske Forhold og paa, hvem
Kongen ved den enkelte Lejlighed ønskede at
mødes med.
P. J. J.
Viterbo, By i det mellemste Italien, Provins
Roma, ligger 64 km NNV. f. Rom 369 m o. H. i
en vulkansk Egn paa de nordvestlige
Skraaninger af Monte Cimino (1056 m) samt ved Arcione
og ved Banelinier til Attigliano og til Rom.
(1921) 23300 Indbyggere. V. omgives af
middelalderlige Mure og Taarne og er en velbygget
By med mange smukke Bygningsværker. Dens
Tilnavn er »Byen med de smukke Springvand
og de skønne Kvinder«. Domkirken, San
Lorenzo, der er opført i 12. Aarh. og restaureret
i 16. Aarh., er en Søjlebasilika med gotisk
Klokketaarn og med Pave Johannes XXI’s
Gravmæle. Af andre Kirker nævnes Santa Rosa,
Santa Maria della Verità med Fresker og en
smuk Klostergaard samt San Francesco, hvori
hviler Paverne Clemens IV og Hadrian V. Af
verdslige Bygningsværker nævnes Palazzo
publico eller Raadhuset, der rummer en Samling af
Malerier og etruriske Oldsager, det
biskoppelige Palads, i hvilket der 1261—81 foregik 6
Pavevalg, samt flere berømte og smukke
Brønde, som Fontana Grande fra 1206 og Fontana
della Rocca fra 1566. V. har Gymnasium,
Lyceum og teknisk Skole og driver Tilvirkning af
Klæde, Lædervarer, Papir, Sæbe og
Tændstikker. I Omegnen findes etruriske Grave og
Ruiner af den etruriske By Ferento samt flere
varme Kilder, blandt hvilke Svovlkilden
Bulicame er et besøgt Badested. 2 km NØ. f. V.
ligger den smukke Valfartskirke Santa Maria
della Quercia med et tilstødende
Dominikanerkloster. 4 km NØ. f. V. ligger den lille By
Bagnaja med den smukke Villa Lante, der
c. 1600 er opført af Vignola. V. er Bispesæde.
(H. P. S.). C. A.
Vitet [vi’tæ], Ludovic, fransk Politiker
og Forfatter (1802—73), blev allerede 1824
Medarbejder af Bladet Globe og sluttede sig ogsaa
ellers til den liberale Opposition. Til Løn fik
han 1831 den nyoprettede Post som Inspektør
for de offentlige Mindesmærker, blev desuden
1836 ansat i Statsraadet og var 1846—48
Næstformand i dettes Afdeling for Finanssager.
1834—48 var han Medlem af Deputeretkamret og
understøttede Guizot’s politiske System; var
April 1834—Febr 1836 Generalsekretær i
Handelsministeriet. Som Medlem af
Nationalforsamlingen 1849—51 deltog han i alle fjendske
Forholdsregler imod Republikanerne, men
protesterede i Decbr 1851 imod Statskuppet. Ogsaa
i Nationalforsamlingen 1871—73 hørte han til
Monarkisterne. V. forfattede 1826—39 en
Række dramatiske Scener, der giver maleriske og
sanddru Billeder af Frankrigs Historie
1588—89, og som 1844 sammenknyttedes under Navnet
La Ligue (ny Udg. 1861); skrev senere ypperlige
kunsthistoriske Afhandlinger, bl. a. Études sur
l’histoire de l’art (1—4, 1863—64). Efter hans Død
udgaves en Samling Études philosophiques et
littéraires (1874) og en Levnedsskildring af Grev
Duchatel (1875). Medlem af det franske
Akademi fra 1845.
(E. E.). H. J-n.
Vitex L., Slægt af Verbenefamilien, Buske
eller Træer med modsatte, 3—7-fingrede Blade
og smaa Blomster, samlede i klase- eller
topformede Stande; Blomsternes Bæger er
klokkeformet, Kronen svagt 2-læbet, hvid, blaa, violet
eller gullig. 4 Støvdragere. Over 60 Arter. V.
Agnus-Castus L. (Abrahamstræ) er
udbredt fra Centralasien til den spanske Halvø
og findes i hele Middelhavsomraadet. Det er en
2—3 m høj Busk med langstilkede Blade, der
er graaligt behaarede, og lyst violette Blomster.
Frøene, som har en bitter og skarp, peberagtig
Smag, har tidligere været benyttede som
Peber og anvendes endnu dertil i nogle Egne.
Ligesom alle andre Dele af V. siges de at
nedstemme Kønstrangen, og Buskene kom derved
til at spille en Rolle i Oldtidens religiøse
Forestillinger. Hera skal være født under den;
Vestalinder bar Grene af den o. s. v.
A. M.
With, en fra Rømø stammende Slægt, af
hvilken Jesper Pedersen W. (1714—99),
der var Kaptajn og senere Overekvipagemester
i Asiatisk Kompagni, nedsatte sig i Kjøbenhavn.
Hans Søn, Kaptajn i samme Kompagni
Mouritz W. (1747-1810), var Fader til
Justitsraad Jesper Peter W. (s. d.). Blandt
dennes Børn skal nævnes Herredsfoged i Gram
Herred, Præsident i Kriminalretten for
Haderslev Øster- og Vester-Amt, senere
Overretssagfører i Kjøbenhavn Moritz Peter W.
(1814—83), Grosserer, brasiliansk Vicekonsul
Viggo W. (1820—73), Assessor i Højesteret
Reinhard Christian W. (1824—93),
Lægen, Professor, Konferensraad Carl Edward
W. (s. d.), Assessor i Viborg Landsoverret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
