Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - With, Jesper Peter - With, Karl Henrik - Witham - Withamit - Wither, George - Witherit - Withusen, Carl Christopher - Viti - Viti - Viti - Vitiges - Viti Levu - Vitiligo - Vitim - Vitis - Vitium cordis - vitiøs - Witkop, Philipp - Vitkov - Vitkovice
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Viborg’ske Stænderforsamling Forslaget om de to
kongerigske Forsamlingers Forening, og senere
udtalte han sig ved forskellige Lejligheder for en
Omdannelse af Stænderforfatningen i udpræget
konstitutionel Retning. 1842 rejste han,
umiddelbart efter at P. Hj. Lorenzen havde »talt
Dansk« i de slesvigske Stænder, i Viborg
Stændersal den Kamp for den danske Nationalitets
Ret i Sønderjylland, som skulde blive af saa
gennemgribende Betydning for Danmarks
senere politiske Udvikling. Hans oppositionelle
Optræden vakte levende Mishag hos Regeringen,
men W. hævdede med stor Fasthed sit
Standpunkt, ikke blot over for den kongelige
Kommissarius i Stændersalen, men ved en senere
Lejlighed endog over for Kongen selv. Som
Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling
stod han paa udpræget liberal-konstitutionel
Side, men hverken her eller i Rigsdagens
Folketing, hvor han i Valgperioden 1849—52 havde
Sæde som Repræsentant for Vejle Amts 5. Kreds,
spillede han nogen fremtrædende Rolle.
N. N.
With, Karl Henrik, dansk Gejstlig og
Skolemand, f. i Odense 31. Marts 1805, d. i
Kbhvn 5. Juni 1865. W. var en Skomagers Barn
og besøgte Byens Borgerskole. Men hans
brændende Læselyst fik ham til at søge Optagelse
paa Skaarup Seminarium, hvorfra han
dimitteredes med Udmærkelse. Under nogle faa
Aars Huslærervirksomhed begyndte han paa
egen Haand at læse til Studentereksamen, som
han absolverede i 1833. Allerede 4 Aar efter
var han teologisk Kandidat, og efter en
Aarrækkes Præstevirksomhed paa Bornholm blev
han 1856 Stiftsprovst i Aalborg. Herfra kaldte
Monrad ham 1859 til Stillingen som
Overdirektør for Kongerigets Borger- og
Almueskoler. W. fungerede derved som en Slags
Departementschef under
Undervisningsministeriet. Han viste sig ikke alene som en
administrativ Kraft, men hvor udviklet hans
pædagogiske Sans var, ser man endnu af hans
Børnebøger til Undervisningsbrug. I »Læsning
for Børn« findes saaledes den næsten klassiske
»Musefamilien i Rynkeby«, der lige til vore
Dage atter og atter er blevet optrykt, og som
Generationer af Smaafolk har glædet sig ved.
J. Cl.
Witham [’wiðəm], By i det sydlige England,
Essex, NØ. f. Chelmsford, er en ældgammel
Handelsby, der dog nu for længst har tabt sin
Betydning. (1921) 3719 Indbyggere. Paa Torvet
ligger Kirken og »Borgen«, et Fæstningstaarn,
der skriver sig fra Kong Alfred den Store’s
Tid. I Nærheden ligger Tiptree Hall, der
drives som Mønstergaard.
(M. Kr.). M. H-n.
Withamit [-ta-], se Epidot.
Wither [’wiðə], George, engelsk Digter,
f. 11. Juni 1588, d. 2. Maj 1667. Efter at have
tilbragt 2 Aar i Cambridge drev han en Tid
Landbrug, studerede senere Jura, men uden at
fuldende Studiet. Under Karl I kæmpede han
paa Kongens Side mod Skotterne. Men ved
Borgerkrigens Udbrud stillede han sig paa
Parlamentets Side. Efter Restaurationen tilbragte han
3 Aar som Fange i Tower. W.’s Hovedværker
er: The Shepherd’s Hunting (1615), Fidelia (en
Kærlighedselegi, samme Aar) og Philarete
(1622), hvori findes hans bedst kendte Digt:
Shall I wasting in Despair. En Del religiøse
Digte er samlede i Hymns and Songs of the
Church (1623), Hallelujah (1641). Ganske glemte
blev hans Digte atter med Begejstring
fremdraget af Lamb og andre. Fidelia og Philarete
blev optrykt af Edv. Arber i hans English
Garner; en udmærket Udgave er The Poetry of
G. W. ed by Sedgwick (1902).
I. O.
Witherit [-tə-], se Aragonit, S. 927.
Withusen, Carl Christopher, dansk
Kirurg, f. i Kbhvn 7. Decbr 1778, d. smst. 16.
Juli 1853. W. tog 1803 kirurgisk Eksamen, var
i de følgende Aar Reservekirurg ved kirurgisk
Akademi og Frederiks Hospital og foretog
derpaa 1807—10 en lang Studierejse. 1810 blev
han Regimentskirurg i Lyngby, og her udførte
han en Stærekstraktion, der skaffede ham et
stort Navn som Øjenlæge. 1811 forflyttedes han
til Kbhvn, 1812 blev han Adjunkt, 1816 Prof.
extraord. og 1819 Prof. ord. ved kirurgisk
Akademi og da tillige Overkirurg ved Frederiks
Hospital, hvor han fik indført udmærket Orden
og Disciplin. 1830 opgav han Overkirurgposten
og blev Hofkirurg, 1842 blev han Prof. ord. i
Kirurgi ved Universitetet. — W. var anset som
en udmærket Kirurg og Øjenlæge og var
overordentlig afholdt af sine Patienter. Det gjorde
et stærkt Indtryk, da han og Almindeligt
Hospitals fhv. Overkirurg Thal samme Dag døde
af Kolera.
G. N.
Viti, Maler, se Vite.
Viti [’vi.te] (Island), se Krafla.
Viti, se Fidji-Øerne.
Vitiges, østgotisk Konge 536-39, valgtes
efter Theodat, uagtet han kun var en simpel
Kriger. Han blev overvunden og fanget af
Belisarius.
H. H. R.
Viti Levu, se Fidji-Øerne.
Vitiligo (lat.), farveløst, hvidt Parti paa
Huden. V. kaldes særlig de hvidlige Striber,
der som oftest opstaar paa Underlivets Hud
under Svangerskab. (V. gravidarum, se
Svangerskab, S. 644).
(Lp. M.). J. P. H.
Vitim, se Lena.
Vitis, se Vinranke.
Vitium cordis, Hjertefejl.
vitiøs (lat.), fejlfuld, mangelfuld.
Witkop [’vetkåp], Philipp, tysk Forf. og
Litteraturforsker, f. i Kleinenberg 7. Apr. 1880.
Han studerede bl. a. i München, Kiel og
Heidelberg, er nu Professor i nyere tysk
Litteraturhistorie i Freiburg. Blandt hans Arbejder maa
mærkes »Die neuere deutsche Lyrik« I (1910)
og II (1913), »Gottfried Keller als Lyriker«,
»Heidelberg und die deutsche Dichtung«,
»Kriegsbriefe deutscher Studenten« og
»Kriegsbriefe gefallener Studenten«.
C. B-s.
Vitkov [’vitkåf] (Wigstadt), By i
tschekkoslavisk Schlesien, Dept (Župa) Ostrava
Moravská, har Kvægmarkeder og en betydelig
Industri: Fabrikation af Silke- og Bomuldsvarer,
Lærred og Uldvarer. (1921) 4709 næsten
udelukkende tyske Indbyggere. I Omegnen findes
Skiferbrud.
(M. Kr.). O. K.
Vitkovice [’vitkåvitsæ] (tysk Witkowitz),
By i Tschekkoslovakiet, 2 km S. f. Ostrava
Moravská ved Oders Biflod Ostravice, med (1921)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
