Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vitry le François - Vitry sur Seine - Vitskøl Kloster - Witt, Cornelis og Henriette de - Witt, Jan de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smelteværker, Jern- og Kobberstøberier,
Handel med Korn, Vin, Tømmer og Jern. V. blev
opbygget 1544 paa Foranstaltning af Frants I i
Stedet for det af Karl V nedbrændte V. en
Perthois og fik Navn efter sin Grundlægger.
Delvis ødelagt under Verdenskrigen.
Arrondissementet V. (5 Kantoner, 123 Kommuner) har
42500 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Vitry sur Seine [vi’tri-syr-’sæ.n], By i
Frankrig, Departement Seine, umiddelbart S. f.
Paris og Forstad til denne. 11500 Indb.
Planteskole. Fabrikation af Kemikalier.
E. St.
Vitskøl Kloster, se Bjørnsholm.
Witt [vit], 1) Cornelis de, fransk
Politiker (1828—92), søgte 1863 og 1869 forgæves
Valg til den lovgivende Forsamling som
Oppositionsmand imod Kejserdømmet, men var
1871—75 Medlem af Nationalforsamlingen. Han
hørte til højre Centrum, var 1873 med at styrte
Thiers og var Juli 1874—Marts 1875
Understatssekretær i Indenrigsministeriet. W. har
skrevet Histoire de Washington (1855) og Th.
Jefferson (1861), samt La société française et la
société anglaise au 18. siècle (1864).
2) Hans Svigerinde (ɔ: hans Broders Hustru
og hans egen Hustrus Søster), Henriette
de W., f. 1829. d. 1908, en Datter af Fr.
Guizot, var sin Faders Hjælperske ved
Udarbejdelsen af hans Histoire de France (indtil
1789) og afsluttede 5. (sidste) Bd 1876, samt
affattede 1879 en Fortsættelse indtil 1848 og en
tilsvarende Histoire d’Angleterre (2 Bd,
1877—78) efter hans Fortælling og Optegnelser.
Fremdeles skrev hun Faderens Levned (1880)
og udgav hans Breve (1884). Desuden har hun
skrevet en stor Mængde Andagtsbøger og
Skrifter for Ungdommen, samt flere historiske
Arbejder: Les femmes dans l’histoire (1888),
prisbelønnet af det franske Akademi. Scènes
historiques du protestantisme française (1879).
Endelig har hun udgivet en forkortet
Bearbejdelse og Oversættelse af de franske
Krønikeskrivere fra Middelalderen (4 Bd, 1882—85).
(E. E.). H. J-n.
Witt [vet], Jan de, hollandsk Statsmand,
f. i Dordrecht 1625, myrdet i Haag 20. Aug.
1672, var Søn af Jacob de W., Borgmester i
Dordrecht. Han studerede i Leyden og blev en
dygtig Jurist, Sprogmand og Matematiker. 1650
blev han Pensionær for Dordrecht og var en af
de ledende hollandske Afsendinge paa den
store Forsamling i Haag 1651, hvor Provinsen
Hollands Forrang over de andre Stater i
Unionen blev fastslaaet, medens det tillige
bestemtes, at der foreløbig ikke maatte vælges nogen
ny Statholder i den afdøde Vilhelm II’s Sted.
Da Holland saaledes var den raadende Stat i
Unionen, blev W., idet han 1653 blev
Raadspensionær for Provinsen, dermed
Nederlandenes Styrer. Forholdene var vanskelige, det
gjaldt om at hævde Sø- og Handelsvælden
baade over for England og Frankrig, hvor
Colbert blev Minister. I Søkrigen mod England
1652—54 bukkede Holland under. Det skyldtes
W.’s Dygtighed, at Freden dog blev taalelig.
Han fik Staterne til at finde sig i Cromwell’s
Fordring om, at Stuarternes Slægtninge,
Oranierne, aldrig maatte beklæde nogen civil eller
militær Post i Provinsen Holland
(Eksklusionsakten). Efter Freden ophjalp W. Unionens
økonomiske Forhold, Renten af Statsgælden
nedsattes fra 5 % til 4 %, saa at der aarlig
kunde afdrages
paa Gælden.
Handelen gik
atter frem.
Fred sluttedes
med Portugal,
hvorved
Nederlandene fik
Celebes og
Ceylon. Ogsaa det
af Karl Gustaf
truede
Østersøherredømme
forstod W. at
bevare. 1658
sendte han
Polen Hjælp med
Flaaden, og
1659 lod han
Obdam bringe
Danmark Undsætning. — Atter truede Fare
fra England, hvor Stuarterne kom paa
Tronen 1660, og en stor Søkrig med dette Land
førtes 1664—67. Her indlagde W. sig igen
megen Fortjeneste af sit Fædreland. Efter
Nederlaget ved Lowestoft førte han atter Flaaden i
Søen, og den raske Overrumpling, som han
under Fredsunderhandlingerne lod Ruyter
foretage op ad Themsen, bragte Freden i Breda i
Stand 1667. — 1668 hindrede han ved sin
Tilslutning til Triplealliancen sammen med
England og Sverige Ludvig XIV’s Planer om i
Devolutionskrigen at erobre de spanske
Nederlande. Alt imedens havde W. indadtil fremmet
de republikanske Bypatricieres Magt og holdt
det oranske Parti nede. Hans Politik i saa
Henseende stod i nøje Samklang med hans Faders
Stilling over for Huset Oranien; thi Jacob de
W. havde været en af de 6 Modstandere, som
Vilhelm II lod fængsle paa Loevestein. W.
vogtede da nøje paa sit Partis Magt, om end
han lod Vilhelm III kyndig og godt oplære.
Nu, da den unge Prins blev voksen, fordrede
Oraniepartiet, at baade Statholderposten og
Generalkaptajnatet skulde overdrages ham. —
Vel vilde W. ikke gaa saa vidt mod Oranierne,
som de hollandske Stater, der 1667 vedtog »det
evige Edikt«, hvorved Statholderposten
ophævedes i Provinsen Holland, en Bestemmelse,
der vakte heftig Modstrid i de andre Stater,
men han fik dæmpet Striden og alligevel
fremmet sine Planer ved Vedtagelsen af
»Harmoniakten« 1670, hvorved det fastsloges, at Posten
som Overgeneral og Statholder i Unionen ikke
kunde beklædes af een og samme Person. W.’s
Magtstilling syntes sikret; dog kun kort Tid
efter fulgte hans Fald. Efter Freden i Aachen
1668 havde Raadspensionæren og hans Parti
indskrænket Landhæren. Haardt straffede det
sig nu, at Ludvig XIV’s Hære 1672 i
Hævnkrigen rykkede mod Holland. Skønt advaret
havde W. for sent indset Faren, nu hjalp ikke
al hans fædrelandskærlige Energi for at bringe
Hæren paa Fode, Dygtighed manglede i
 |
| J. de Witt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
