Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Witten - Wittenau - Wittenberg - Wittenberge - Witten-Sø - Vittering - vitterlige Sager - Vitterlighedsvidne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med (1925) 45519 Indb., hvoraf en Trediedel er
Katolikker. Der findes 3 lutheranske og 2
katolske Kirker samt en Synagoge, desuden et
Realgymnasium, et Vajsenhus, en
Diakonisseanstalt og en Amtsdomstol. Byen, der først
1825 fik Købstadrettighed, har store Jern- og
Staalstøberier, Glasfabrikker, Maskinfabrikker,
Jernbaneværksteder, Hammer- og Valseværker,
Teglværker og Stenkulsgruber. Med Omegnens
Byer staar W. i Forbindelse ved flere
Jernbanelinier, med Bochum ved en Sporvejslinie.
(M. Kr.). O. K.
Wittenau [’vetəna^u], Berlin-W., Kvarter i
det nordlige Berlin, N. f. Dalldorf, hører til
Bezirksamt Reinickendorf og har c. 13000
Indbyggere.
O. K.
Wittenberg [’vetənbærk], By i den
preussiske Provins Sachsen, Regeringsdistriktet
Merseburg, er Knudepunkt paa Banelinien
Berlin—Halle og ligger ved Elbens højre Bred. W. er
især bekendt fra Reformationens og Luther’s
Historie. Universitetet, der var
Hovedsædet for den lutherske Kirkebevægelse ogsaa
længe efter Luther’s Død, blev oprettet 1502 af
Kurfyrst Frederik den Vise og talte snart 600
Studerende; men i 1817 forenedes det med
Universitetet i Halle og flyttedes til denne By. W.
har 3 lutheranske og en katolsk Kirke. Det var
paa Slots- og Universitetskirkens
Døre, at Luther 31. Oktbr 1517 opslog sine 95
reformatoriske Sætninger, og 1858 blev de
indgraverede paa Kirkens Bronzedøre; de
oprindelige Trædøre brændte 1760. I denne Kirke
findes Luther’s, Melanchton’s og de to Kurfyrsters,
Frederik den Vise’s og Johan den Bestandige’s,
Grave. Den anden lutherske Kirke er ligesom
Raadhuset smykket med Billeder af W.’s Maler,
Lucas Cranach, hvis Hus (nu Apotek) ligesom
Luther’s og Melanchton’s endnu vises; de er
forsynede med Mindetavler. I det tidligere
Augustinerkloster forevises Luther’s Celle, og hans
Hus er 1916 indrettet til Museum for
Genstande, der har tilhørt Luther og andre
Reformatorer; det rummer adskillige værdifulde
Haandskrifter. Paa Torvet rejstes i 19. Aarhundrede
Billedstøtter af Luther og Melanchton, og
desuden har W. Mindesmærker for Reformatoren
Bugenhagen og Kejser Frederik III.
W. har (1925) 23426 Indb. Der findes en
Amtsdomstol, et Præsteseminarium og en
Latinskole. Byen har en Havn ved Elben, driver
Blomsteravl og har en Del industrielle Anlæg:
Jernstøberi, Maskin- og Lervarefabrikker,
Teglværker og Dampmøller. W. nævnes 1180 og var
1212—1422 Residensstad for Sachsens
Kurfyrster og Hertuger. Derefter tilfaldt den
Wettinerne og 1815 Preussen. Her udstedte
Reformatorerne Konkordie-Akten (Maj 1547), og her
maatte Kurfyrst Johan Frederik aftræde sit
Land (Wittenberg-Kapitulationen 1547),
hvorefter Byen overgav sig til Kejseren. Indtil 1873
var W. en befæstet By; men paa
Fæstningsværkernes Plads findes nu smukke Anlæg, og her
betegner en indhegnet Eg uden for
Elster-Porten det Sted, hvor Luther 10. Decbr 1520
brændte den mod ham udstedte pavelige Bulle.
Under Syvaarskrigen blev W. bombarderet af
Østerrigerne (1760), da Preusserne havde
indlagt Tropper i Byen, og nedbrændte delvis.
Napoleon I lod Fæstningsværkerne udbedre; men
1814 blev de stormede af tyske Tropper. 1874
blev Fæstningen nedlagt og Værkerne sløjfede.
(M. Kr.). O. K.
Wittenberge [’vetənbærgə], By i den
preussiske Provins Brandenburg, Regeringsdistriktet
Potsdam, ved Mundingen af Stepenitz i højre
Bred af Elben. Byen har en Havn ved Elben,
hvorover der fører en 1600 m lang Bro, er
Knudepunkt for Jernbanelinien
Berlin—Hamburg og har (1925) 25606 Indb. W. har
betydelig Flodskibsfart og Mellemhandel og en Del
industrielle Anlæg: en stor Oliemølle, Klæde-
og Symaskinefabrikation, Jernstøberi,
Jernbaneværksteder, Savmøller og Teglværker. Byen er
Sædet for en Amtsdomstol.
(M. Kr.). O. K.
Witten-Sø i Slesvig, ligger 17 km SØ. f.
Byen Slesvig, i en bakket Egn, er 5 km lang,
2 1/2 km bred, 1034 ha stor og har mod S. Afløb
gennem Schirnau til Eideren.
(M. Kr.). O. K.
Vittering er afledet fra det tyske
»Witterung« og betyder i Jagtsproget stærktlugtende
Lokkemad, navnlig for Pelsvildtet.
(H. F. J.). S. F.
vitterlige Sager kaldtes i den ældre danske
Ret Sager, i hvilke det af Sagsøgeren rejste
Krav enten var ubestridt eller ubestrideligt.
Det første var Tilfældet, naar Sagsøgte ikke
mødte og tog til Genmæle, det sidste, naar
Skyldgrundlaget var ganske klart, idet Kravet
f. Eks. støttedes paa et Gældsbrev eller hvilede
umiddelbart paa en Lovregel. V. S. kunde
forfølges summarisk ved gentagne Indstævninger
af Modparten til Tinge i det Øjemed at faa
konstateret, om han vilde rette for sig; viste
det sig da, at han ikke vilde, ramtes han straks
af visse for ham ubehagelige Retsfølger (se
Fordeling). Var en Sag derimod uvitterlig,
maatte der finde Bevisførelse Sted og paa
Grundlag heraf afsiges en Dom, men gav denne
Sagsøgeren Medhold, blev Sagen derved gjort
v., og den kunde da forfølges videre paa den
angivne Maade. Førte de ovenfor nævnte
Retsfølger, der var knyttede til ikke at rette for sig
i v. S., ikke til, at Sagsøgte opfyldte Kravet,
kunde Sagen forfølges videre med Rigens Rets
Dele (s. d.). Sondringen mellem vitterlige og
uvitterlige Sager tabte efterhaanden sin
Betydning i det 17. Aarh. og spillede ingen Rolle
efter D. L.
P. J. J.
Vitterlighedsvidne kaldes den, der
medunderskriver et Dokument ikke som Part, men
alene til Bekræftelse af at have overværet dets
Oprettelse. Skal V.’s Underskrift kun tjene til
Vitterlighed om Underskriftens Ægthed,
behøver V. ikke at kende Dokumentets Indhold; det
vil være nok, at den, hvis Underskrifts Ægthed
bekræftes, har underskrevet Dokumentet i V.’s
Overværelse eller over for V. har vedkendt sig
sin Underskrift. Er der foretaget Rettelser i
Dokumentet, og man vil sikre sig mod en senere
Paastand om, at saadanne Rettelser er
foretagne uden Medkontrahentens Samtykke efter
Underskriften, altsaa er Forfalskninger, bør
V.’s Opmærksomhed udtrykkelig henledes paa
disse Rettelsers Tilstedeværelse. V. paa et
Testamente skal ifølge den danske Arvelov af 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
