- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
307

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vittskövle - Wittstock - Vitu, Auguste Charles Joseph - Vitus - Witwatersrand - Witz, Konrad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Arbejdsheste samt ved Gaarden Segesholm
Avl af Blomsterløg. Stor kvadratisk, treetaget
Hovedbygning med to runde Hjørnetaarne og
helt omgivet af Voldgrave. V. omtales i Midten
af 13. Aarhundrede paa en Plads 4 km NØ. f.
det nuværende Slot ved Helgeåns Udløb i
Yngsjön. Kom omkring 1300 til den danske
Braheslægt. Den nuværende Bygning opførtes
af Jens Brahe 1551—60. 1587 overgik V. til
Slægten Barnekow, som ejede det til 1826; V.
skiftede saa i det følgende Hundrede Aar flere
Gange Ejer. 1915 solgtes det meste af Jorden
til Udstykning. Resten samt Slottet danner
Aktiebolaget V.
M. H-n.

Wittstock [’vet∫tåk], By i den preussiske
Provins Brandenburg, Regeringsdistrikt
Potsdam, med betydelige Rester af middelalderlige
Bymure og et gammelt Slot, en smuk gotisk
Kirke, et Raadhus fra 16. Aarhundrede,
Latinskole, Landbrugsskole og Amtsdomstol. W. har
Maskin- og Klædefabrikation, Farverier,
Uldspinderier, Savmøller og (1925) 7564
Indbyggere. Byen nævnes 946 og var i Middelalderen
Sæde for en Biskop. Her vandt Svenskerne
under Banér 1636 en glimrende Sejr over
Kejserens og Sachsens Tropper. I en Skov 4 km
N. f. W. findes et middelalderligt Spejdertaarn
(Heideturm).
(M. Kr.). O. K.

Vitu [vi’ty], Auguste Charles
Joseph
, fransk Forfatter (1823—91). V.
udfoldede en mangeartet Virksomhed ved
forskellige Blade, hvor han især skrev om
Finansvæsen, Politik og Teater, og har i Bogform bl. a.
udgivet: L’empereur à Grenoble (1852), Histoire
de Napoléon III
(1854), Contes à dormir debout
(1860), Ombres et vieux murs (1876), Le jargon
du XV. siècle
(1884), Les mille et une nuits
au théâtre
(1884—90), Histoire de la
typographie
(1886), Paris (1889, med 500 Tegninger;
oversat af Erik Skram 1892) m. fl.
S. Ms.

Vitus, iflg. Legenden Martyr fra 4.
Aarhundrede. Han skal have gennemgaaet mange
Pinsler, men blev endelig dræbt den 15. Juni,
der blev hans særlige Dag. Han var en af
Nødhjælperne, særlig for dem, der led af den
Sygdom, som fik Navn efter ham, Skt.
Veitsdans (se Veit, St.).

Witwatersrand [’vetva.tərsrant] ell. Rand,
Bjergkæde i den sydlige Del af Transvaal,
strækker sig med vestøstlig Retning, fra
Malmani til Egnen Ø. f. Johannesburg. Den naar
en Højde af 1800 m og danner Vandskellet
mellem Tilløbene til Limpopo (Marico, Elands-
og Krokodillefloden) og Oranje (Wonder, Harts).
I geologisk Henseende bestaar den af Sandsten,
Kvartsit, Skifre og Kalksten; de sidste har ved
deres lyse Farve givet Kæden Navn (»de hvide
Vandes Rand«). Ved den sydlige Fod fandtes
1884 de rige Guldlejer, der i faa Aar gjorde
Sydafrika til Verdens rigeste Guldland. Guldet
findes i Konglomerater, ikke i overvejende
Mængde, men i overordentlig stor Udstrækning
og meget regelmæssigt lejret. Der »vaskes«
derfor almindeligt ikke Guld, men der drives
regelmæssig Bjergværksdrift af store Selskaber,
og der er foruden den store By Johannesburg
opstaaet flere betydelige Bysamfund som
Benoni, Germiston, Boksburg, Roodeport o. a.
C. A.

Witz [vets], Konrad (Conradus
Sapientis
), tysk-schweizisk Maler, f. i Konstanz
i Slutningen af 14. Aarhundrede, d. c. 1447.
W., hvis Navn først dukker op i Kunsthistorien
omkring 1900, regnes nu blandt tysk Kunsts
store Navne og sidestilles — ved
Rumbehandling og Landskabsfremstilling — med Dürer og
Altdorfer, som han blev Forløber for. Hans
banebrydende Naturalisme omvurderer ganske
det hidtil i Kunsten vedtægtsmæssigt sete og
fremstiller Tingene med en indtrængende
Gengivelse af dem i deres Enkeltheder, saa at sige
forfra i nyt Lys, en naiv, frisksprudlende,
farverig Kunst, som — uden dog at være Herre
over Perspektiven — maler det sete i dets
fulde, rumlige Udfoldelse, baade de døde Ting
(Bygningerne og deres enkelte Dele m. m. i
minutiøs, men kraftig Udformning) og
Menneskene, disse plastisk fremtrædende, i Liv og
Samspil ofte (især i den første Tid) helt
dukkemæssigt virkende, men i et Skrud, hvor
Maleren svælger i Brokaders og mange andre
Stoffers Farverigdom og Foldekast — man sætter
dette i Forbindelse med W.’s Indtryk fra
Pragtudfoldelsen ved de store Konciler i Konstanz
og Basel; den v. Eyck’ske Paavirkning har
muligvis (gennem Flémalle m. v.) ogsaa sin
Tilknytning til Basel-Koncilet; utvivlsomt gaar
der Traade fra W.’s Kunst med dens
statuariske Skikkelser tilbage til Burgunds Kunst og
Dijons Billedhuggerskole, men det henstaar
usikkert, om W. har arbejdet i Nantes og ved
det burgundiske Hof. W. var vist Søn af en
Maler Hans W. fra Rottweil, der var Borger
i Konstanz; han virkede c. 1412—27 i
Konstanz, derefter maaske i Rottweil, 1431—44 i
Basel, hvor han 1434 blev optaget i Lavet;
1444 fulgte han med Biskop François de Mies
til Genève og malede her for Biskoppen det nu
saa berømte Petrusalter for Petruskatedralen.
Til W.’s tidligste Værker hører Basel-Alteret
fra Midten af 1430’erne (det meste nu i Basels
Museum); en Skikkelse som S. Bartholomæus
synes at have været Forbilledet for Dürer’s
Apostelfigurer; »Dronningen af Saba og
Salomon« i Berlins Kaiser-Friedrich-Museum (noget
mangler) og »Kristoforus« (med Klippelandskab)
i Basels Museum; i Slutningen af samme Aarti
maler han Billeder, hvor han arbejder med
Interiørets Rumproblem: »Joachim og Anna«
(Basels Museum), »Bebudelsen« (Germanisches
Museum i Nürnberg), der virker som en
»perspektivisk Prisopgave«, det ejendommelige »S.
Kalherina og S. Magdalena« (siddende i
Katedralen i Basel, belyst af Aftensolen;
Strasbourgs Malerigalleri) og »Hellig Familie«
(Museet i Neapel). Af ovennævnte Petrusalter (1444,
det arkæologiske Museum i Genève) er kun
Halvparten tilbage; den berømteste Tavle her
er »Petrus’ Fiskefangst« med den herlige
Udsigt over Genève-Søen, saaledes som den kan
ses den Dag i Dag, det Værk, hvor han
fremfor alt har vist sig banebrydende paa
Landskabskunstens Omraade. Andre Værker:
»Korsfæstelsen« (Berlins Kaiser Friedrich-Museum)
m. m. (Litt.: M. Escherich, »K. W.«
[Strassburg, udgivet paa Tysk]; H.
Wendland
, »K. W.« [Basel 1924]).
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free