Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viviani, Vincenzo - Vivianit - Vivianitgruppens Mineraler - Vivien de Saint-Martin, Louis - Viviers - Vivifikation - vivipare - Vivipari - Vivisektion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Viviani, Vincenzo, italiensk Matematiker,
f. i Firenze 1622, d. 1703, var Elev af Galilei og
blev 1666 første Matematiker hos Storhertug
Ferdinand II af Toscana. V. har i Værket De
maximis et minimis geometrica divinatio in
quintum librum Apollonii Pergæi adhuc
desideratum (1659) gjort et Forsøg paa en
Restitution af Apollonios’ 5. Bog, der senere, da Bogen
fandtes i arabisk Oversættelse, viste sig at have
været heldig. Værket indeholder tillige flere
interessante Behandlinger af Maksimums- og
Minimumsopgaver ved antikke Metoder. Den under
Navnet V.’s Teorem bekendte Sætning kan
formuleres saaledes: Overskæres en Halvkugle
med en Omdrejningscylinderflade, der rører
Halvkuglens begrænsende Plan langs en
Diameter og har en Radius = det halve af
Kuglens, vil den Del af Halvkuglens krumme
Overflade, der ligger uden for Cylinderfladen, i
Areal være = 4 Gange Kvadratet paa Kuglens
Radius; V. fandt den i 1692. Konstruktionen af
et halvkugleformet Tempeltag gav Stødet til
Sætningens Fremkomst.
Chr. C.
Vivianit (Blaajernjord, Blaajord,
Jernblaat), et i mindre Mængder hyppig
forekommende Mineral, der dannes i den
øverste Jordskorpe, hvor organiske Stoffer og Jern
er til Stede. V. bestaar af vandholdigt
fosforsurt Jern (Fe3P2O8.8H2O) og danner monokline,
prismatiske Krystaller eller pulverformede
Aggregater. I helt frisk Tilstand er Mineralet
farveløst eller hvidt, men udsat for Paavirkning
af Luftens Ilt antager det hurtig en køn blaa
Farve. Smukt krystalliseret findes det ved
Bodenmais i Bayern, St. Agnes i Cornwall o. a.
St..; ved Anglar i Frankrig findes straalede
Aggregater (Anglarit). I Tørvemoser, Ler
og Myremalm træffes det overmaade
almindelig, hyppig ogsaa i fossile Knogler og
Muslingeskaller. Isomorf og analogt sammensat med V.
er en hel Række Mineraler
(Vivianitgruppens Mineraler), i hvilke dels Jernet kan
være erstattet af Magnium, Zink, Nikkel,
Kobolt, dels Fosforsyren være erstattet af
Arsensyre. Hertil hører Annabergit, Hörnesit,
Koboltblomst, Köttigit (s. d.) samt den sjældne
Bobierit (vandholdigt Magniumsulfat).
(N. V. U.). O. B. B.
Vivianitgruppens Mineraler, se
Vivianit.
Vivien de Saint-Martin [vi’viæ-t-sæ-mar’tæ],
Louis, fransk Geograf, f. i Saint-Martin de
Fontenay, Dept Calvados, 22. Maj 1802, d. i
Paris 3. Jan. 1897. Allerede som Dreng kom han
til Paris, hvor han kastede sig over geografiske
Studier, og i 1822 var han en af Medstifterne af
det geografiske Selskab i Paris. Af hans talrige
Publikationer kan fremhæves: L’Année
géographique (1863—76), en aarlig Oversigt over
Rejser (blev fortsat af Duveyrier), Description de
l’Asie Mineure (2 Bd, 1845), Etude sur la
géographie grecque et latine de l’Inde (3 Bd,
1848—60), en mægtig Histoire de la géographie et
des découvertes géographiques (1873). Hans
Hovedværk er det store geografiske Leksikon
Nouveau Dictionnaire de géographie universelle
(1876—95), fortsat (som Supplement) af L.
Rousselet (1896—1900). V. d. S. M. nævnes
sammen med Reclus som den betydeligste ældre
franske geografiske Forfatter.
C. A.
Viviers [vi’vie], By i det sydlige Frankrig,
Dept Ardèche, har en malerisk Beliggenhed paa
et Højdedrag ved højre Bred af Rhône, som
her optager Escontay, og ved
Lyon—Middelhavsbanen, S. f. Montélimar, 3500 Indb. Byen
har en Hængebro over Rhône, en Katedral fra
12.—14. Aarhundrede og adskillige gamle Huse
med Billedhuggerarbejder. V. fremstiller Kalk
og Mosaiksten og har Silkespinderier. V. er
Bispesæde og var tidligere Hovedstad i
Landskabet Vivarais (s. d.).
(M. Kr.). E. St.
Vivifikation (lat.), Levendegørelse.
vivipare (lat), se levendefødende,
Paludina og Topspiring.
Vivipari er i Plantepatologien Betegnelse
for to væsentlig forskellige Abnormiteter. Ved
ægte V. forstaas det Forhold, at Frø spirer,
inden de løsnes fra Moderplanten, saaledes hos
Mangrovetræet Rhizophora mangle. Uægte V.
(Pseudovivipari) er en Form af Prolifikation
(s. d.). Jfr. ogsaa Topspiring.
(F. K. R.). C. F.
V. i Dyreriget betegner det Forhold, at
Afkommet fødes i Skikkelse af et levende Dyr;
Modsætningen hertil er Ovipari, hvor
Afkommet fremtræder som Æg. Disse tilsyneladende
saa forskellige Forplantningsmaader staar,
nærmere beset, hverandre dog meget nær; de
beror paa, at Ægget i visse Tilfælde fuldfører
hele sin Udvikling, og Fosteret derpaa
gennembryder Æggeskallen inde i Moderdyret,
medens i andre Tilfælde Ægget paa sin Vandring
ud kun naar at gennemløbe de første Stadier.
Det kan derfor heller ikke overraske inden for
samme Dyregruppe at finde saavel
»levendefødende« som »æglæggende« Former; dette
gælder f. Eks. Pattedyrene, blandt hvilke dog alene
Kloakdyrene er æglæggende, samt Krybdyrene.
En interessant Overgangsform, der benævnes
Ovovivipari, træffes f. Eks. hos Hugormen; her
kommer Ungerne ganske vist til Verden,
omsluttede af Æggeskallen, men denne sprænges
umiddelbart efter Fødslen.
R. H. S.
Vivisektion (lat.). Oprindelig har man ved
dette Udtryk forstaaet en anatomisk-fysiologisk
Undersøgelse af den levende Organisme og
særlig af de indre Organers (Hjertets,
Blodkarrenes, Nervesystemets) Virksomhed ved
operative Indgreb. For de gamle Fysiologer og
Læger stod der overhovedet ingen anden Vej
aaben for at lære disse Organers Virksomhed
at kende. I den nyere medicinske Forskning er
talrige andre Fremgangsmaader komne til, og
Ordet bruges nu om ethvert videnskabeligt
Forsøg, som er forbundet med Indgreb af en
hvilken som helst Art paa den levende Organisme.
Ingen af disse kan sammenstilles med en
anatomisk Dissektion i egentlig Forstand, og en
stor Del kræver overhovedet ikke noget
operativt Indgreb. Betegnelsen er derfor
misvisende og har givet Anledning til megen
Misforstaaelse. Ordet V. bør — saaledes som det er
sket i den nyere Lovgivning paa dette Punkt
— erstattes med Udtrykket »Dyreforsøg« eller
»videnskabelige Forsøg paa Dyr«.
Dyreforsøget er som videnskabelig Metode
lige saa gammelt som selve den videnskabelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
