- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
313

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vivisektion - vivo - vivos voco, mortuos plango, fulgura frango - Vixorit - Vizagapatam - Vizaya - Vizcaya - Wizelin - Vizella - Vizeu

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den antiseptiske og aseptiske
Behandlingsmetode. Ikke alene er Saarsygdommene blevne en
Sjældenhed, men i Ly af disse Metoder har
den nyere Kirurgi kunnet gennemføre
Helbredelsesmetoder, paa hvilke man før ikke
kunde tænke, og som har været til
overordentlig Gavn. Føj hertil endnu Undersøgelserne
over de ejendommelige Giftstoffer, Toksinerne,
og Fremstilling af Modgifte, Antitoksiner,
hvorved det bl. a. er lykkedes at helbrede giftige
Slangers Bid, Helbredelse af Hundegalskaben
o. m. a., og man vil se, at paa Dyreforsøget
hviler i Virkeligheden direkte eller indirekte
en Række af de største og vigtigste Fremskridt
i Nutidens Lægekunst. Ogsaa inden for
Veterinærvidenskaben har Dyreforsøget haft den
største Betydning og dannet Grundlaget for
Forebyggelse og Helbredelse af en Række
Sygdomme hos Husdyrene.

Antivivisektionsbevægelsen. I de
sidste 40—50 Aar er i Europa og Amerika rejst
en Bevægelse mod disse Forsøg. For største
Delen skyldes Agitationen Lægfolk, men ogsaa
enkelte Læger har sluttet sig til den. Man har
fremhævet, at disse Forsøg strider mod etiske
og moralske Følelser og maa betragtes som
Dyrplageri. Fra enkelte Lægers Side er der
udtalt, at de ikke eller ikke mere skulde have
Betydning for Medicinen. Man har ved Siden
af en meget udbredt og energisk Agitation søgt
at bringe Lovgivningsmagten til at gribe ind
med Forbud mod Forsøgene. Fra videnskabelig
Side er herimod fremhævet, at Medicinens
Historie og Udvikling viser, at denne
Forsøgsmetode er aldeles nødvendig, at en stor Del af
de sanitære Forhold, paa hvilke Samfundet
hviler, skylder Dyreforsøget sin Grundvold, at
ingen endnu har kunnet angive nogen anden
Metode til at opnaa de Resultater, hvortil
Dyreforsøget har ført, og at et Forbud eller
Indskrænkning nødvendigvis vil medføre en
Stagnation i hele den medicinske Udvikling. Naar
enkelte Læger har udtalt noget andet, maa det
bero paa manglende Kundskaber og manglende
Blik for Udviklingsbetingelserne. Med Hensyn
til den etiske Side af Sagen har man
fremhævet, at disse Forsøg i ingen Henseende lader
sig sammenstille med Dyrplageri, de kan kun
sammenlignes med de tusinde og atter tusinde
Tilfælde, i hvilke Mennesket benytter sig af
Dyret, holder det i Fangenskab, driver det til
Arbejde o. s. v., og som i etisk Henseende
betragtes som fuldstændig legitime. Det
fremhæves tillige, at den almindelige Forestilling
om disse Forsøg er i høj Grad misvisende, og
at Opinionen er ført bag Lyset ved en
tendentiøs Agitation. Til Eks. anvendes ved disse
Forsøg som ved Operationer paa Mennesket altid
Bedøvelsesmidler, hvor det paa nogen Maade
er muligt, og selve Operationerne udføres efter
den mest fuldkomne og mest skaansomme
Metode.

Lovgivning. I England, Danmark, Norge
og Tyskland samt i Kanton Zürich, Kanton
Genève og Staten Victoria (Australien) m. fl.
er vedtaget Lovbestemmelser eller Anordninger
med Lovkraft angaaende Forsøg med Dyr. De
danske, engelske og norske Bestemmelser drejer
sig om Forsøg, der medfører Smerte. (I den
danske Lov anføres dog det flertydige Ord V.
i Parentes). Det almindelige Udgangspunkt for
disse Bestemmelser er paa den ene Side, at
Forsøgene kun bør finde Sted i de Institutter
eller andre Anstalter, som dertil bestemmes,
og kun udføres af Personer, som har erhvervet
en særlig Tilladelse hertil, og paa anden Side
at give Betryggelse for, at Forsøgene udføres
paa den mest skaansomme Maade. For
Englands Vedkommende er Loven af 15. Aug. 1876.
For Danmark er Loven af 13. Marts 1891. For
Norges Vedkommende indeholdes
Bestemmelserne i almindelig borgerlig Straffelov af 22.
Maj 1902 § 382 andet Led, og i kgl. Resolution
af 7. Marts 1908, for Tysklands findes
Bestemmelserne i et ministerielt »Erlass« af 13. Decbr
1883.

(Litt.: Hippel, »Die Tierquälerei« [1891],
en Oversigt over Sagens juridiske Side;
Lubarsch, »Ueber die sogenannte V.« [1905];
Flesch, »Der Tierversuch in der Medizin und
seine Gegner« [1901]; Heidenhain, »Die
Vivisectionsfrage« [1877]; Goltz, »Wieder die
Humanaster« [1883]; Panum, »Til Opklaring
af nogle Misforstaaelser angaaende V. o. s. v.«
[1879]; samme, »Orienterende Oplysninger
o. s. v.« [1878]; Yeo, »Historiens Vidnesbyrd
o. s. v.«, oversat af Carlsen [1883];
»Medicinska Fakultetens i Upsala utlådande om V.«,
»Upsala Läkarefören. Forh.«, Bd XVII; Stenz,
»Die V.« [1900]; Grysanowski, »Die V.,
ihre wissensch. Wert und ihre ethische
Berechtigung«; Hammer, »Die Vertheidiger der
V.«; Nagel, »Wissenschaftlicher Unwert der
V.«; E. E. Free, Vivisection on triol. Liberty
Magazine
[Oktbr 1927]).
(S. T.). L. F.

vivo (italiensk), musikalsk
Foredragsbetegnelse, d. s. s. vivace.

vivos voco, mortuos plango, fulgura
frango
(lat.), »jeg kalder paa de levende,
klager over de døde og bryder Lynenes Magt«,
gammel Kirkeklokkeindskrift, anvendt af
Schiller som Motto til »Das Lied von der Glocke«.
H. H. R.

Vixorit, se Knaldsukker.

Vizagapatam, bjergfuldt Landskab i
Forindien ved Østkysten af Dekan, Præsidentskabet
Madras. Hovedstaden V. ligger ved Havet,
(1921) 44711 Indb., har en daarlig Red, hvorfor
Handelen mere og mere gaar over den
længere mod N. liggende Flække Bimlipatam, hvis
Red er bedre.
M. V.

Vizaya [wi’saja] (Bisaya), malajisk
Stamme paa Filippinerne, bebor Øerne Samar,
Leyte, Bohol, Cebu, Negros og Panay (V.-Øerne).
De er dels Kristne, dels Hedninger.
M. V.

Vizcaya [wiþ’kaja], se Biscaya.

Wizelin, se Vicelinus.

Vizella [vi’zæla], se Caldas.

Vizeu [vi’zeu], Viseu, Distrikt i det mellemste
Portugal, Provins Beira mellem Douro og
Mondego. (1920) 5019 km2 med 404864 Indb. —
Hovedstaden V. ligger 95 km SØ. f. Oporto
paa et Højdedrag i en frugtbar og vidtstrakt
Slette 540 m o. H. (1920) 9500 Indb. V. er en
af Portugals ældste Byer og har en smuk
Domkirke, der med sine to romanske Taarne ligger
paa det højeste Sted i Byen og har et rigt og
smukt udstyret Indre. I V. findes yderligere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free