- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
315

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vjatka - Vjazma - Vjazniki - Wjelun - Vjernoje - Vlaardingen - Vlachos, Angelos - Vlacich, Matthias

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nordligste Del af Votjak Omraadet, strømmer mod
NV. ind i det storrussiske Guvernement og
adskilles fra Kama, der opstaar i samme Egn,
ved et Højdedrag. Derefter bøjer V. mod SV.,
passerer Byen V. og bøjer endelig mod SØ.,
indtil den udmunder i højre Bred af Kama. V.
er 1141 km lang og afvander 130940 km2. Den
modtager flere Bifloder, af hvilke fremhæves
Tsehepza og Vala fra Ø. samt Velikaja og
Maloma fra Vest. V. er sejlbar paa en
Strækning af 665 km, og om Sommeren gaar der
Dampskibe til Slobodskoj oven for Byen V.
For det vejløse Land spiller V. en stor Rolle
som Trafikaare; men den er tilfrossen fra
Midten af Novbr til Udgangen af April.
(H. P. S.). N. H. J.

Vjazma [’vjazjma], Vjasma, By i det
vestlige Storrusland, Guvernement Smolensk, ligger
145 km ØNØ. f. Smolensk, 213 m over Havet,
paa begge Bredder af Dnjeprs Biflod Vjasma
og ved Banen fra Tula til Smolensk. (1920)
16703 Indb. V. har 17 Kirker, hvoriblandt en
Katedral fra 1596, Munke- og Nonneklostre
samt et Par Gymnasier. V. driver betydelig
Handel med Landbrugsprodukter og er i
Rusland bekendt for sine Peberkager. Byen
omtales første Gang 1239, men synes allerede at
have eksisteret i 11. Aarhundrede. I 15.
Aarhundrede hørte V. til Litauen, kom i
Begyndelsen af 17. Aarhundrede under Polen og blev
1634 forenet med Rusland. Den 3. Novbr 1812
vandt Russerne ved V. en Sejr over
Franskmændene, ved hvilken Lejlighed næsten hele
Byen blev afbrændt.
(H. P. S.). N. H. J.

Vjazniki [vizni’ki], By i det mellemste
Storrusland, Guvernement Vladimir, ligger 110 km
Ø. f. Vladimir paa højre Bred af Kljasma, der
er Biflod til Oka, samt ved Banen fra Moskva
til Nishnij-Novgorod. 7000 Indbyggere. V.
driver stort Havebrug samt lidt Industri og
Flodskibsfart. Den blev først Købstad 1778 i Stedet
for den ældre By Jaropol.
(H. P. S.) N. H. J.

Wjelun, se Wielun.

Vjernoje [’vjærnåjæ], Vjernyj, By i den
autonome Kirgisrepublik, ligger omgivet af
frugtbare Græsstepper, 1330 km SSØ. f. Omsk,
740 m over Havet, ved Almatinka, der er Biflod
til Ili, og paa Nordsiden af Alatau. C. 40000
Indbyggere, baade Stor- og Lillerusser, Tatarer,
Kirgiser, Kalmykker og Dunganer. Fraregnet
det ny efter 1870 opførte Kvarter med
Guvernørens og Ærkebiskoppens Paladser samt
Gymnasiet er V. bygget af Træ, og Gaderne er
hyppig beplantede med Popler. Industrien er
ringe, men Handelen livlig. Oprindelsen til V.
er den Kosakstanitza eller det Fort, som Russerne
anlagde 1854 ved Kirgiserlandsbyen Almaty,
der i Middelalderen havde været en vigtig
Handelsby. I Egnen om V. skal der findes
talrige Ruiner og nestorianske Grave, med
syriske Indskrifter fra 8. kristne Aarhundrede.
(H. P. S.). M. V.

Vlaardingen |’f£a.rdeŋə’n) ], By i
nederlandsk Provins Sydholland, 10 km Vest for
Rotterdam, ved højre Bred af Nieuwe Maas, har
(1925) 27199 Indbyggere. V. er efter
Scheveningen Nederlandenes største Fiskehavn og
Hovedsæde for Silde- og Torskefiskeriet. 125
Fiskerfartøjer og 1500 Fiskere gaar aarlig paa
Fangst fra V. Indførsel af Frugt, Vin og Kork
fra Portugal. Stor Eksport af Sild til
Tyskland, Belgien og De Forenede Stater.
Fabrikation af kondenseret Mælk, Fiskenet, Tønder,
Baade og Læder. V. var tidligere Hovedstad
for Greven af Holland og blev erobret af
Kejser Henrik III.
(Joh. F.). M. H-n.

Vlachos [’vlakås], Angelos, nygræsk
Statsmand og Digter, f. i Athen 1838, d. smst. 1920,
har beklædt høje Embeder, bl. a. som Minister
og som Gesandt i Berlin. Han har forfattet
adskillige lyriske Digte og Lystspil samt en
Afhandling om det homeriske Spørgsmaal
(1865). Endelig har han ogsaa udgivet en Del
Arbejder om det nygræske Sprog.
H. H. R.

Vlacich [’vlatsit∫], Matthias, bedre kendt
under sit latinske Navn Flacius, luthersk
Teolog, f. 3. Marts 1520 i Albona i Istrien
(hvorfor han kaldte sig Illyricus), d. 11. Marts
1575. Han sluttede sig med stor Begejstring til
Luther og blev 1544 Professor i Hebraisk i
Wittenberg. Men først den schmalkaldiske Strid
og senere Striden om Augsburg-Interimet 1548,
som han angreb skarpt, bevirkede, at han
maatte opgive denne Stilling. Med stor Iver og
Voldsomhed, men ofte ogsaa med stor
Dygtighed og Klarhed kastede V. sig ind i Tidens
dogmatiske Kampe. Han angreb Melanchton i
Anledning af Interimet, men stillede sig paa
Wittenbergernes Side mod Osiander. V. holdt
en Tid til i Magdeburg, senere, 1557, blev han
Professor i Jena. Kløften mellem ham og
Melanchthon blev stadig større, og det var
forgæves, at forskellige, bl. a. Christian III af
Danmark, søgte at udfylde den. Nu udbrød tillige
den synergistiske Strid, og V. angreb med
sædvanlig Voldsomhed Synergismen. 1562 slog han
sig ned i Regensburg og udsendte det ene
Stridsskrift efter det andet til alle Sider, mod
Calvin’s Nadverlære, mod Synergisterne, mod
Tridentinerkoncilet o. s. v. Øvrigheden
begyndte imidlertid at røre paa sig, og for at undgaa
Fængsling og andre Ubehageligheder maatte V.
flakke om fra Sted til Sted. Til sidst opholdt
han sig i Frankfurt. Han døde der med en
Udvisningsordre truende over Hovedet.
Dommen over V. er højst forskellig. Han skildres
sædvanlig som de lutherske Teologers
Smertensbarn, som Karikaturen af en teologisk
Polemiker, men han har dog indlagt sig store
Fortjenester af den ny lutherske Teologi.
Navnlig for Kirkehistorien udrettede han meget. Han
satte saaledes Arbejdet med de »magdeburgske
Centurier« i Gang, ɔ: han begyndte i
Magdeburg at skrive en omfattende Kirkehistorie,
hvor hvert Aarhundrede skulde have sit Bind,
og dette Arbejde, der skulde være Historiens
Modtræk mod den romersk-katolske Kirke,
blev udarbejdet med den største Flid og med
en uhyre Samling nyt Materiale, som han
delvis selv fremskaffede. Han havde en hel Stab
Hjælpere om sig under Arbejdet, men udførte
selv en betydelig Del af det. Navnlig Wigand
førte det videre, da V. ikke kunde mere.
Værket betegner noget af et Vendepunkt i
Kirkehistorieforskningen. 1. Bind udkom 1559, 13.
Bind 1574. For Skriftvidenskaben har V. ogsaa
Betydning. 1567 udgav han Clavis Scripturæ,
en Bibelordbog med Hermeneutik, og 1570

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free