Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vlacich, Matthias - Vlack, Adriaen - Vladikavkas - Vladimir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glossa compendiaria in N. T., som bl. a.
indeholder en Kommentar til det ny Testamente. Paa
det dogmatiske Omraade søgte V. altid nær
Tilknytning til Luther’s Tanker, men undgik
ikke stærke Ensidigheder. Under Kampen mod
Synergismen lod han sig saaledes henrive til
den Paastand, at Arvesynden ikke var en
Accidens, men en Substans, saaledes at
Mennesket ved Faldet er blevet ganske fordærvet.
(Litt.: W. Preger, »M. Flacius Illyricus
und seine Zeit«, I—II [Erlangen 1859 og 1861]).
A. Th. J.
Vlack [f£ak], Adriaen, hollandsk
Boghandler og Matematiker, f. 1600 i Gouda, d.
1666 eller 1667 i Haag. Under et Ophold i
London og Paris 1633—48 studerede han de
dengang nylig opfundne Logaritmer med den
Hensigt at indføre dem i sit Fædreland. Han
fuldstændiggjord« Briggs’ Arithmetica
logarithmica, hvori Logaritmerne til Tallene fra 20000
til 90000 manglede, og udgav Tavler over
Logaritmerne med 10 Decimaler til sin, tg, sec,
for hvert Minut, hvilke han senere
kompletterede med Trigonometria artificialis (1633),
der indeholder Logaritmerne til sin og tg for
hver 10 Sekunder. Efter V.’s Tid træffer man
først igen en Nyberegning af Logaritmer i 2.
Halvdel af 19. Aarhundrede.
Chr. C.
Vladikavkas [v£adjika’fkas], Hovedstad i den
under Storrusland hørende autonome Gorskaja
Republik i Kaukasien, ligger 1490 km SSØ. f.
Moskva, 715 m over Havet ved den nordlige
Fod af Kaukasus samt ved Floden Terek. (1923)
72000 Indbyggere, mest Russere, Armeniere og
Jøder. V. har kun ringe Industri, men driver
betydelig Handel med Agerbrugsprodukter og
vigtig Trafik over Kaukasus. Byen ligger ved
den vigtige V. Bane, der fra Rostov fører Nord
og Øst om Kaukasus til Baku. V., hvilket Navn
betyder »Kaukasus’ Behersker«, stammer fra
1784, da Russerne anlagde Fortet V. her paa
dette strategisk vigtige Sted, som behersker
Indgangen til den betydningsfulde grusiniske
Militærvej, der fører til Tiflis. Efterhaanden
samlede der sig om Fortet en betydelig
Civilbefolkning, og 1860 blev V. Købstad. Blandt
Bygningerne maa nævnes Novokavkaskij Katedralen
og Museet.
(H. P. S.). N. H. J.
Vladimir [v£a’djimir], 1) Guvernement
i det mellemste Storrusland, grænser mod N.
til Guvernementerne Jaroslavl og
Ivanovo-Voznesinsk, mod Ø. til Nishnij-Novgorod, mod S.
til Tambov og Rjasan mod Vest til Moskva og
mod NV. til Tver og Rybinsk. Arealet er 38466
km2 med (1920) 1239000 Indbyggere eller 32 pr.
km2. Terrainet er et bølgeformet Sletteland
med enkelte Bakkedrag, der danner
Vandskellet mellem Floderne. Det højeste Parti er
Egnen mod Vest, hvor Pereslavl-Saljeskij ligger
213 m over Havet. Gennemgaaende sænker
Guvernementet sig mod Ø., hvor man N. f.
Murom træffer dets laveste Punkt (60 m over
Havet). Paa Nordøstgrænsen ligger store
Sumpstrækninger; i øvrigt er Jordbunden snart leret,
snart sandet eller endogsaa gruset og stenet,
og Frugtbarheden veksler herefter. Under
Overfladens alluviale og diluviale Dannelser træffes
karbonisk Kalksten, permisk Sandsten og Gips
samt Juraler og Kalksten fra Kridtformationen.
V. hører til Volgas Flodsystem, og de vigtigste
Floder er Oka, der paa en Strækning af 132
km gennemstrømmer Guvernementets østlige
Del, samt Kljasma og Store Nerl. Der findes
talrige Søer, som dog alle er smaa og kun
indtager et Areal paa 112 km2, hvoraf 48 km2
falder paa Pleschejevo. Fra Moser og Sumpe,
der indtager et meget stort Areal, faas en Masse
Blaabær og Tyttebær, og herfra stammer det
folkelige Øgenavn »Blaabærfolkene«
(Kliukovniki), hvorunder Befolkningen i V. er kendt i
Rusland. Klimaet er kontinentalt med særlig
strenge Vintre; Hovedstaden har en aarlig
Middelvarme paa + 3,2°, medens den koldeste
Maaned er ÷ 12,4° og den varmeste + 19,1°
i Gennemsnit. Den aarlige Nedbør er 50 cm
med Maksimum i Juli. Omtrent 35 % af
Arealet er endnu dækket af Skove, i hvilke
Fyrren er overvejende; men man træffer ogsaa
smukke Egeskove langs Kljasma og flere af
dens Tilløb. Enge og naturlige Græsgange
udgør 21 %, medens 36 % er Kulturland og
Resten Søer, Sumpe og uproduktivt Areal.
Befolkningen bestaar saa godt som
udelukkende af Storrussere af græsk-katolsk
Konfession. De vigtigste Næringsveje er Agerbrug,
Kvægavl og Skovhugst. Agerbruget formaar dog
ikke selv i de bedste Aar at brødføde
Befolkningen. Foruden Rug og Havre dyrkes
Kartofler, Boghvede, Bælgsæd, Hør, Grønsager.
Desuden drives en ikke ringe Avl af Træfrugt, i
Særdeleshed af Æbler, Pærer og Kirsebær.
Bjergværksdriften er ubetydelig. Fabriksindustrien
er ikke ringe, og der findes flere Bomulds-,
Lærreds- og Klædevæverier, Farverier,
Glasværker, kemiske Fabrikker samt Jernstøberier.
Hjemmeindustrien er meget udviklet og stærkt
specialiseret. Der tilvirkes Handsker,
Lædervarer, Legetøj, Skotøj, Bødkervarer etc.
Særlig kendt er Forfærdigelsen af Helgenbilleder,
der fra gammel Tid drives i Landsbyen Choluj
og Omegn. Disse Husflidsprodukter af forskellig
Art udbredes gennem Bissekræmmere over hele
Rusland. I øvrigt har V. en ikke ringe Handel,
der fremmes ved et betydeligt Jernbanenet,
som sætter Guvernementet i nøje Forbindelse
med Moskva og Nishnij-Novgorod. Vigtige
Aarsmarkeder afholdes i Murom og Kovrov.
Guvernementet deles i 12 Kredse, Alexandrov,
Gorochovets, Jurjev, Kovrov, Melenki, Murom,
Perejaslavl, Pokrov, Saljeskij, Sudogda,
Susdal, Vjazniki og V. Landet var oprindelig
beboet af finske Stammer, hvis Navne Meria og
Muroma endnu er bevarede i Navne paa
Lokaliteter. De mellemste og nordlige Dele
modtog meget tidlig slaviske Kolonister, selv om
det nu er vanskeligt at angive Tidspunktet for
deres første Ankomst. Den finske Befolkning
er imidlertid helt gaaet op i den russiske.
Senere opstod her Fyrstendømmerne Susdal og
V., der 1169 forenedes til
Storfyrstendømmet V., som i den følgende Tid var
Storrussernes Hovedland. Jaroslav II, der
regerede 1238—47, saa sig 1242 nødsaget til at
tage Landet som Len af Mongolkongen Batu.
Da Storfyrst Andreas 1304 var død, stredes
Fyrst Georg af Moskva og Fyrst Michael af
Tver om Storfyrstendømmets Besiddelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
