Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wleugel, Severin Segelcke - Vlieger, Simon Jacobz de - Vlieland - Vlies, den gyldne - Vliet, Hendrik Cornelisz van - Vliet, Hendrik Willemsz van - Vlissingen - Wloclawek - Wlodawa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved den daværende Trondhjems tekniske
Læreanstalt, hvis Direktør han blev 1910.
S. P.
Vlieger [’f£i.gər], Simon Jacobz de,
hollandsk Maler, f. 1601 i Rotterdam, d. 1653
i Weesp. W. var Elev af Willem van der
Velde, maaske ogsaa af Porcellis, virkede i
Rotterdam, 1634—40 i Delft, i Amsterdam og
Weesp og blev en dygtig Sømaler (ofte oprørt
Sø), der i Begyndelsen malede i ensformigt
graa Toner, men senere fik Farve paa sin
Palet med fin Gengivelse af Lys og
Luftperspektiv. Han malede ogsaa Landskaber,
Genrestykker. Portrætter, og raderede. I Amsterdams
Rijksmuseum er V. repræsenteret med
adskillige Stykker (et Søslag, 1633); andre i Dresdens
Galleri, Berlins Museum o. m. fl. Samlinger
(saaledes i Göteborgs Museum); Kunstmuseet
i Kbhvn ejer fire Billeder (heriblandt »Jægere
holder Hvil« [1637]); paa den hollandske
Udstilling i Kbhvn 1922 saas »Strand ved
Scheveningen«.
A. Hk.
Vlieland |’f£i.£ant], en af de vestfrisiske
Øer foran Indsejlingen til Zuidersøen, hører
til den nederlandske Provins Nordholland. Mod
Vest skilles V. ved Strædet ved Eijerland
(Eijerlandschgat) fra Øen Texel, med hvilken den i
Middelalderen stod i Forbindelse; mod Øst
skilles den ved Vlie Stroom fra Terschelling. V.
har en Længde af 18 km, en Bredde af omtrent
4 km og et Areal af 28 km2, der dog er meget
varierende paa Grund af den stadige Kamp
mellem Hav og Land; der findes (1920) 569
Beboere, som ernærer sig ved Fiskeri. Ved V.’s
østlige Ende findes et Fyrtaarn og noget
sydligere Øens eneste By Oost V., som er
Badested.
(Joh. F.). M. H-n.
Vlies, den gyldne [f£i.s-] (la Toison d’or),
oprindelig en burgundisk Ridderorden, der,
stiftet den 10. Jan. 1429 af Hertug Filip den
Gode, er en af Verdens ældste endnu
bestaaende Ordener. Da de burgundiske Hertuger 1477
uddøde paa Sværdsiden, gik Ordenen som Arv
over til Habsburgerne i Spanien. Ved denne
Grens Uddøen i Aaret 1700 stillede de
østerrigske Habsburgere under den spanske
Arvefølgekrig Krav om Stormesterværdigheden, og de
»fornyede« 1713 d. g. V. som en østerrigsk
Orden, men samtidig vedblev de spanske Konger
at uddele Ordenen, hvorefter den lige til vore
Dage er blevet uddelt baade af den spanske
Konge og af den østerrigske Kejser i
Virkeligheden som to forskellige Ordener, men endnu
omkring Midten af det 18. Aarhundrede var
Ordenen Kilden til politisk Strid imellem de to
Lande. Begge Steder er det den fornemste
Orden; den har kun een Klasse, og
Ordensinsignierne er ret ens, deres Hovedbestanddel er et
gyldent Væderskind med Hovedet vendt til
højre og nedhængende Ben; den bæres i et
rødt Baand eller i Kæde om Halsen. I Østerrig,
hvor kun Katolikker kunde blive Riddere af
d. g. V., uddeles Ordenen efter Kejserdømmets
Fald i 1918 ikke mere.
P. H-s.
Vliet [f£i.t], Hendrik Cornelisz van,
hollandsk Maler, f. 1611 eller 1612 i Delft, d.
1675 smst, Elev af Onklen Willem v. d. Velde
og Mierevelt, malede Portrætter,
Arkitekturstykker (udmærkede Kirkeinteriører, saaledes
Oude Kerk i Delft i Amsterdams Rijksmuseum,
andre i Museer i Wien, Haag, Schwerin,
Leipzig, Stockholms Nationalmuseum, det
fremragende »Indre af Ursula-Kirken i Delft« med
Vilhelm af Oraniens Gravmæle m. v.) o. a.
I Kunstmuseet i Kbhvn »Den lystige gamle
Soldat« (1647); i Moltke’s Galleri »Kirkeindre«
(1652).
A. Hk.
Vliet [f£i.t], Hendrik Willemsz van,
hollandsk Maler, f. i Delft c. 1605, d. c. 1670,
Søn af den bekendte Portrætmaler Willem v. d.
V. (c. 1584—1642), Elev af ham og af Mierevelt,
1632 Medlem af Delfts Malergilde, malede
Kirkeinteriører m. v.
A. Hk.
Vlissingen [’f£i.seŋə(n)] (fransk
Flessingue, engelsk Flushing). By i
nederlandsk Provins Zeeland paa Sydkysten af
Walcheren ved den sydlige Munding af Schelde,
De Hont, der her har en Bredde af 4,2 km.
(1920) 22511 Indbyggere. V. er ved en Kanal
forbundet med den 7 km nordligere liggende
Middelburg og er omgivet af Volde og flere
Forter. V. var tidligere en Krigshavn, men er
siden 1865 ved store Anlæg omdannet til
Handelsnavn og tjener nu som et vigtigt
Overfartssted til England (Queensborough). De ny 1873
aabnede Havneanlæg befinder sig ved den
østlige Side af Byen og bestaar af en ydre og indre
Havn, forbundne ved en bred Kanal.
Yderhavnen (Buitenhaven) har en Længde af 660 m og
en Dybde, der efter Vandstanden varierer fra
8—10 m. Havnemundingen har en Bredde af
180 m. Af Bygninger nævnes Raadhuset med en
Oldtidssamling samt et Observatorium. Der
findes Indførsel af Petroleum, Træ, Jern og Kul
samt Udførsel af Landbrugsprodukter,
betydeligt Skibsbyggeri (Selskabet de Schelde), samt
Maskinfabrikation, Cigarfabrikation og Slagteri.
Byen var indtil ind i 17. Aarhundrede en
blomstrende Handelsby, men fik senere kun
Betydning som Marinestation. V. hørte til de Byer
i Nederlandene, i hvilke 1572 den
nederlandske Frihedskrig tog sin Begyndelse.
1585—1615 var den i Englændernes Besiddelse. 1809
blev V. bombarderet og indtaget af
Englænderne. I V. er Admiral de Ruyter født, og 1841 er
der her rejst et Mindesmærke for ham.
(Joh. F.). M. H-n.
Wloclawek [vwå’tswavæk], Vlozlavsk,
By i polsk Wojewodi Warszawa, ligger 137 km
NV. f. Warszawa paa venstre Bred af Weichsel
og ved Banelinien Skierniewice—Torun. (1921)
40286 Indbyggere, hvoriblandt talrige Jøder. V.
er Sæde for en Biskop og har en smuk,
totaarnet Domkirke, der er bygget 1365 i gotisk
Stil. Desuden er der en protestantisk Kirke,
samt et Præsteseminarium. Byen driver
betydelig Kornhandel samt Tilvirkning af Cikorie,
Porcelæn og Jernvarer. W. er en af Polens
ældste Byer og er grundlagt i Slutningen af
11. Aarhundrede. Under Verdenskrigen sejrede
Tyskerne 13. Novbr 1914 over Russerne i et
Slag ved W.
(H. P. S.). N. H. J.
Wlodawa [vwå’dava], By i polsk Wojewodi
Lublin, ligger 75 km NØ. f. Byen Lublin paa
venstre Bred af Bug, der her optager
Wlodawka, 7000 Indbyggere. V. driver betydelig
Handel med Kvæg fra Volhynien. Lige over
for W. ligger Flækken Wlodawka med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
