- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
321

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wlodawa - Wlodzimierz-Wolynski - Vloten, Gerlof van - Vloten, Johannes van - Vlozlavsk - Vltava - W. O. - Wo. - Voandsela - Woatz - Woburn - Woburn - Vocabularium - voce - Vocel, Jan Erazim - Woche, Die - Vocontii - Vod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

c. 1000 Indbyggere og Station paa Banen fra
Brest-Litowsk til Cholm; den ligger i det
sydvestligste Hjørne af Guvernementet Grodno.
(H. P. S.). N. H. J.

Wlodzimierz-Wolynski [vwå’dzimjærз-vå
*wynski], russisk Vladimir Volynskij,
By i det østlige Polen, Wojewodiet Wolyn, ligger
72 km Vest for Zuck, 179 m o. H. paa højre
Bred af Luga. (1921) 12000 Indb., hvoraf over
Halvdelen er Jøder. W., der er et vigtigt
Handelscentrum, ligger i en sumpet Egn og har
en stor og smuk Domkirke fra 1160 samt et
1755 stiftet Munkekloster. W. eksisterede
allerede i 9. Aarh. under Navnet af Ladomir
og var da Hovedstad i et selvstændigt
Fyrstendømme, der 1349 kom under Polen, hvortil det
hørte indtil 1795, da det kom under Rusland.
1921 kom Byen tilbage til Polen.
(H. P. S.). N. H. J.

Vloten [’f£o.tə(n)], Gerlof van, hollandsk
Orientalist (1866—1903), virkede som Bibliotekar
i Leiden, og har særlig beskæftiget sig med
Emner inden for den arabiske Litteratur.
J. Ø.

Vloten [’f£o.tə(n)], Johannes van,
nederlandsk Forfatter, f. 1818 i Kampen, d. 1883,
blev 1854 Professor i nederlandsk Sprog ved
den lærde Skole i Deventer, men trak sig siden
tilbage til Privatlivet og levede fra 1867 i og
omkring Haarlem til sin Død. Hans Specialitet
var hollandsk Historie og Litteraturhistorie. En
særlig Side af hans Forfattervirksomhed
repræsenterer hans Bog om Spinoza (1871) og hans
Udgave af dennes Værker (2 Bind, Haag 1882).
V. var ivrig Spinozist og udgav som saadan et
Stridsskrift om den reformerte Kirke og
dens Fremtid (1849), hvori han angreb den
herskende Retning inden for den hollandske
Teologi.
(A. I.). V. K.

Vlozlavsk [vlå’tsiafsk], se Wlochwek.

Vltava, se Moldau.

W. O., se Warrant-Officerer.

Wo., kemisk Tegn for Grundstoffet Volfram.

Voandsela Thouars, Slægt af Ærteblomstrede
(Bønne-Gruppen) med en enkelt Art
Angolaært (V. subterranea Thouars), en fleraarig
Urt med krybende Rodstok og langstilkede
Blade, hvis tre aflange og tilspidsede Blade bærer
Stipeller. Blomsterne, der er enlige eller sidder
2—3 sammen, er lysegule. De skævt
kugleformede Bælge, som kun indeholder 1 Frø, bores
ved Hjælp af den med talrige, bagud rettede
og stive Haar besatte Frugtstilk ned i Jorden,
hvor de modnes. Angolaærten hører vistnok
hjemme i Afrika, hvor den ligesom i andre
tropiske Egne dyrkes af Hensyn til de olierige
Frø.
A. M.

Woatz, indisk Staal, d. s. s. Wootzstaal.

Woburn [’woubən eller ’wu.-], en gammel
Landstad i det sydlige England, Bedfordshire,
med (1911) 1460 Indb., har en moderne gotisk
Kirke og et pragtfuldt Slot, Woburn Abbey,
der tilhører Hertugen af Bedford.
(M. Kr.). M. H-n.

Woburn [’woubən eller ’wu.-], By i U. S. A.,
Massachusetts, ligger 15 km NV. f. Boston.
(1920) 16574 Indb., har betydelig Tilvirkning af
Læder og Skotøj.
(H. P. S.). G. Ht.

Vocabularium (lat.), se Ordbog.

voce [’vot∫e] (ital.), a mezzo v., a sotto v.,
med halv Stemme (d. v. s. ikke med fuld
Stemmekraft). colla v., »med Stemmen«, benyttes
navnlig, naar Akkompagnementet skal følge en
Solostemme og de Friheder, denne tager sig.
voci pari, d. v. s, samme, lige, Stemmer, altsaa
kun Mandsstemmer eller kun Kvindestemmer.
W. B.

Vocel [’våtsæl], Jan Erazim, tschekkisk
Digter, Arkæolog og Litteraturhistoriker
(1802—1871). Hans Digtning er viet til Forherligelse
af Tschekkernes Fortid og begyndte med nogle
paa Tysk skrevne Noveller og Dramaer;
derefter bearbejdede han i en Række Ballader,
Romancer og Elegier den første tschekkiske
Kongeslægts glorrige Historie »Premyslovci« (1838)
og optog dernæst i en følgende Cyklus »Meč a
kalich« (Sværd og Kalk, 1843) Husittertiden til
Behandling; det er dog kun dens krigerske
Side, han fæstede sig ved, Periodens religiøse,
sociale og nationale Ideer trængte han ikke
ind i. V.’s bedste Ydelse er det romantiske
Epos »Labyrint slávy« (Ærens Labyrint, 1846),
en Art Faustdigtning, hvori han stiller den
ideale Stræben og Selvopofrelse i den nationale
Frigørelses Tjeneste. Af hans videnskabelige
Arbejder bør fremhæves »Grundzüge der
böhmischen Altertumskunde« (1844), »Die Urzeit des
Landes Böhmen« I—II (1866 ff.) og »Vyvinováni
krest’anského umeni« (Den kristne Kunsts
Udvikling, 1852).
E. D-H.

Woche, Die [di.-’våkə], tysk illustreret
Ugeblad, grundlagt 1899 af A. Scherl. Det
behandler Dagens Begivenheder, og bringer ved Siden
deraf populært videnskabelige Artikler og
novellistisk Stof.
C. B-s.

Vocontii, se Vokontier.

Vod (norsk Vad) er i Hovedtrækkene af
ens Konstruktion, nemlig et poseformet
Redskab, hvis Bund, den saakaldte »Sæk«, er af
mindre Masker end den øvrige Del, og to
langagtige Garnstykker, »Armene«, af større
Maskevidde, der ved et Forbindelsesstykke for hver
Arm er forbundet med selve V.

Langs Overliget af V. og Armene er fæstet
»Flaad« af Kork for at holde det saa meget som
muligt udspilet under Brugen, og paa
Underliget er anbragt Vægte af Bly. Armene løber
temmelig spidst til henimod den yderste Ende,
hvor Vodlinerne er anbragte i Hanefod til et
Tværstykke af Træ, der er fæstet til Enden af
Armene, og hvis Bestemmelse er at forhindre,
at Armene bliver snoede under Brugen.

V. bruges saa godt som overalt og i alle
Lande, hvor der drives Fiskeri. I Amerika benyttes
maaske de største V., der trækkes til Land ved
Maskinkraft, og imellem disse og de mange
Smaavod, som benyttes, ogsaa i danske
Farvande, forekommer en stor Mængde V. af
forskellige Dimensioner og Maskevidder. Dog findes
der maaske i intet Land en saa stor Variation
af dette Redskab som i Danmark, og derfor vil
en Beskrivelse af de i Danmark benyttede V. til
en vis Grad være udtømmende.

De danske V. kan rettest inddeles i to
Klasser: Flyndervod og Aalevod.

Flyndervoddet til Fangst af Fladfisk er
enten Strandvod, Snurrevod eller Haandvod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free