- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
331

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogt, Nils - Vogt, Nils - Vogt, Nils Collett - Vogt, Paul Benjamin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fylke), 1860—71 Stiftamtmand i Kristiansands
Stift (Agder Bispedømme) og Amtmand i Lister
og Mandals Amt (Vest-Agder Fylke) samt
repræsenterede Bergen paa Stortingene 1857 og
1858 og Kristiansand paa samtlige Ting
mellem 1862—71, hvor han i længere Tid var
Præsident i Lagtinget og under en Session
Stortingspræsident. Han var Medlem af
Unionskomiteen af 1865 og i den senere Tid dennes
Ordfører fra norsk Side. 1871 indtraadte han
i Regeringen som Chef for Indredepartementet,
hvilket han den hele Tid — fraregnet
Stockholms-Opholdene — bestyrede, indtil han efter
Rigsrettens Dom 1884 fratraadte. Han
udnævntes derefter til Amtmand i Buskerud, fra
hvilken Stilling han 1890 aftraadte. Han har
deltaget i Udgivelsen af nogle Bind af den
Vogt-Arntzen’ske Lovsamling, og et af ham
udarbejdet Forslag om Udskiftning af
Jordfællesskab ligger til Grund for Udskiftningsloven af
12. Oktbr 1857.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Vogt [fo.gt], Nils, norsk Redaktør,
foregaaendes Søn, f. i Bergen 27. Oktbr 1859, d.
i Vestre Aker 27. Juni 1927. Cand. jur. 1881.
Efter en kort Tids Ansættelse ved det
statistiske Centralbureau indtraadte han 1. Oktbr
1882 som Redaktionssekretær i »Morgenbladet«,
hvis Chefredaktør han blev 1. Jan. 1894 ved
Chr. Friele’s Fratræden og senere var indtil i
15. Juli 1913. Den i flere Retninger forandrede
Holdning, Bladet som en Følge af dette
Redaktørskifte kom til at indtage, er nærmere
omtalt i Artiklen »Morgenbladet«. Af størst
Betydning i saa Henseende var Bladets
Optræden paa det unionspolitiske Omraade, og
navnlig maa det heldige Forløb af Krisen 1905 for
en Del tilskrives den Fasthed, hvormed
»Morgenbladet« ved Unionsforhandlingernes
Stranding krævede Konsulatsagens Fremme og i det
hele støttede Ministeriet Michelsen’s Politik.
Ved Siden af Bladets redaktionelle og politiske
Ledelse har V. med Forkærlighed beskæftiget
sig med litterær Kritik og Teateranmeldelser
(under Mærket —8—). I forskellige
journalistiske Organisationer tog han ivrig Del. Han var
saaledes Formand i »Den konservative Presses
Forening« fra dens Stiftelse (1892) til 1898. Fra
1897 til 1904 var han Formand i den norske
Afdeling af Styrelsen for nordiske Pressemøder,
og mødte som den norske Presses Delegerede
ved flere internationale Pressekongresser.
Ogsaa uden for »Morgenbladet«, til hvis Redaktion
han for øvrigt var knyttet ogsaa efter sin
Fratræden som Chefredaktør, optraadte V. som
Essayist og Forfatter bl. a. med »Fra far til
datter. Smaa søndags-breve« (1910) og »Under
Frieles haand og paa egen« (1913); desuden
har han skrevet »Akers mekaniske Verksteds
Historie« (1920), redigeret Schou’s Bryggeris
Mindeskrift ved Jubilæet 1911 og skrevet Oslo
Sparebanks Historie i dens Jubilæumsskrift 1922.
Som mangeaarigt Medlem af Oslo Bystyre var
han bl. a. Formand i Tilsynsraadet for Byens
Udseende.
(K. F.). Wt. K.

Vogt [fo.gt], Nils Collett, norsk Digter, f.
i Oslo 25. Septbr 1864, blev Student 1884 og
udgav i 1887 sine første »Digte«, som han maatte
tage til Kjøbenhavn for at faa Forlægger til.
Tidens Digtning i Norge var strengt realistisk
og der var liden Interesse for Vers. V.
var begejstret Tilhænger af de nye radikale
Idéer i Kunst, Politik og Samfundsliv, og hans
Roman »Familiens Sorg« (1889) gav en
lidenskabelig, ensidig Skildring af en ung Mands
Kampe og Trængsler for sine Idéers Skyld
inden for en konservativ Embedsmandsfamilie.
V. rejste udenlands; Skønhedsindtrykkene,
særlig i Italien, virkede befriende og
berusende paa ham, og Digtsamlingen »Fra Vaar til
Høst« (1894) indeholdt Digte af stormende
Jubel, ved Siden af de Toner af Oprør og Trods,
som havde præget den første Samling. I en
lang Række Digtsamlinger har V. senere
uddybet sin mandige og pragtfulde Lyrik:
»Musik og Vaar« (1896), »Det dyre Brød« (1900),
»Fra Kristiania« (1904), »Septemberbrand«
(1907), »Hjemkomst« (1917), »Ned fra Bjerget«
(1924) og »Vind og Bølge« (1927). Der er i alle
V.’s Digte en frisk og kraftig Rytme, som
alle Norske med Glæde kender igen som
særlig norsk, og samtidig en Ægthed i
Lidenskaben, en Inderlighed i Følelse og Stemning, som
griber enhver Elsker af Poesi. Hans Idealer er
vedblevet at være de samme, men med Alderen
er Udtrykkene for Begejstring og Smerte
blevet rigere, mere fuldtonende, og den
kunstneriske Form mere overlegen. Ved Siden af at
være en herlig Lyriker, er V. en
fremragende Menneskekender og Skildrer; Fortællingen
»Harriet Blich« (1902) var en ægte
Oslo-Skildring, og hans Skuespil har vist sig fortrinlig
egnet for Scenen. Fortællingerne »Mennesker«
udkom 1903; hans interessante første Drama
»To Mennesker« (1904) opførtes paa
Nationalteatret; men først med »De skadeskudte«,
oprindelig udgivet i Samlingen »Spændte Sind«
(1910), vandt V. sin Sejr som Dramatiker
paa Nationalteatret, som senere fulgtes af
»Therese« (1914). V. har en ypperlig, naturlig
og malende Replik, og der er Stemning,
Fantasi og Menneskekundskab i hans Skuespil. I
1913 udkom »Moren«, i 1920 »Karneval«. V.
er ogsaa en fremragende Journalist, som har
tilført norsk Kulturliv originalt og levende
Stof. Af hans Artikler er udgivet »Smaa Breve
fra Finmarken« (1918) og »Levende og Døde«
(1922). (Litt.: Nærup, »Stemninger og
Skildringer«; Elster, »Illustreret norsk
Litteraturhistorie«, II, S. 588).
E. S-n..

Vogt [fo.gt], Paul Benjamin, norsk
Politiker og Diplomat, Søn af ovennævnte
Statsraad Nils V., f. i Kristiansand 16. Maj 1863.
Efter at have taget juridisk Eksamen 1885 var
han (1886—April 1892) Redaktør af
»Christianssands Tidende«, derefter (1892—97) Sekretær i
det konservative Centralstyre i Oslo, og i
Aarene 1898 og 1899 politisk Redaktør af
»Morgenbladet«. Han var i hele denne Tid meget
virksom som politisk Forfatter i Dagspressen og
som Taler ved politiske Møder. Efter nogle
Aars Praksis som Overretssagfører i Oslo
udnævntes han Oktbr 1903 til Statsraad
(Ministeriet Hagerup-Ibsen) og var i det følgende
Aar Medlem af Statsraadafdelingen i Sthlm,
derefter Chef for Handelsdepartementet og
Revisionsdepartementet, indtil han fratraadte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:33 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free