- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
332

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogt, Paul Benjamin - Vogt, Paul Heinrich - Vogt, Peter Herman - Vogt, Ragnar - Vogtherr, Heinrich - Vogtland - Vogüé, Charles Jean Melchior - Vogüé, Marie Eugène Melchior, Vicomte de - vogue la galère! - Voguler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marts 1905. Han var en af Norges Delegerede
ved Karlstad-Forhandlingerne i Septbr s. A.
1906 udnævntes han til Norges Gesandt i Sthlm,
var 1907—09 Medlem af den norsk-svenske
Renbejtekommission og forflyttedes til London
fra 7. Maj 1910.
(K. F.). Wt. K.

Vogt [fo.kt], Paul Heinrich, tysk
Matematiker og Astronom, f. 1. Oktbr 1850 i Crossen
an der Oder, studerede i Breslau, fra 1874—1920
Lærer i Breslau. Han har dels selvstændig, dels
i Fagtidsskrifter publiceret flere matematiske
Afhandlinger. Som Astronom har han
konstrueret en Præcessionsglobus (»Præzessionsglobus.
Ein kronologisches Werkzeug für Historiker u.
Philologen« [1912]), og har vist, at Ptolemæus*
Stjernekatalog er et selvstændigt Arbejde med
Hipparch’s Katalog som Forarbejde (»Versuch
einer Wiederherstellung von Hipparch’s
Fixsternverzeichniss«, Astr. Nach. 224 [1925]).
J. Fr. S.

Vogt [fo.gt], Peter Herman, norsk
Læge, Bestyrer af Jordemoderskolen i Bergen, f.
30. Marts 1829, d. 9. Jan. 1900. Han tog
medicinsk Embedseksamen 1855, blev Kandidat og
senere Reservelæge (1860) ved Oslo
Fødselsstiftelse og Lærer og Eksaminator ved
Jordemoderskolen. 1870 blev han Bestyrer af
Jordemoderskolen og Overlæge ved Fødselsstiftelsen
i Bergen, hvor han virkede til sin Død. Han
var Æresdoktor ved Kjøbenhavns Universitet.
V. har udgivet en Lærebog for Jordemødre og
en Række Afhandlinger særlig over
fødselsvidenskabelige Spørgsmaal i norske og
udenlandske Tidsskrifter.
(S. T.). Wt. K.

Vogt [fo.gt], Ragnar, norsk Psykiatriker,
f. i Holt 17. Juni 1870, Student 1887, cand. med.
(med Udmærkelse) 1895, Reservelæge ved
Gaustad Sindssygeasyl 1909, konstitueret Direktør
for samme Asyl 1911, 1909 tillige Docent i
Psykiatri ved Universitetet i Oslo, siden 1915
Professor. 1901 Dr. med. paa Afhandlingen
»Ueber Ablenkbarkeit und
Gewöhnungsfähigkeit«. V. har udfoldet et betydeligt og meget
fortjenstfuldt Forfatterskab paa Psykiatriens og
Psykologiens Omraade og har desuden virket
for Afholdssagen.
Wt. K.

Vogtherr [’fo.kthær], Heinrich, tysk
Kunstner og Salmedigter, f. 1490, d. c. 1540, var
Træskærer og Maler, fik 1525 Borgerret i
Strassburg, hvor han udgav en lille Psalmebog. Heri
forekommer Hymnen »Herr Gott, der du
erforschest mich«. Han udsendte 1538 en Haandbog
for Kunstnere med det Formaal at hæve
Kunsten af dens Forfald. Ogsaa som Forlægger,
især af medicinsk Litteratur, forsøgte han sig.
C. B-s.

Vogtland [’fo.ktlant] (Voigtland, Terra
advocatorum
), siden 11. Aarh. Navnet for de
Rigsdomæner ved øvre Elster og Saale, som de
tyske Konger lod forvalte ved Fogeder. V.
omfatter den vestlige Del af det sachsiske
Kreishauptmannschaft Zwickau og tilgrænsende Dele
af Thüringen og Bayern og er terrainmæssigt en
østlig Fortsættelse af Frankenwald, idet det
danner et 600—800 m højt Plateau, hvis
Undergrund er Skifere og Sandsten, der er foldede i
Kultiden. Det temmelig barske og fugtige Klima
gør det mindre egnet som Agerland end som
Græsgange, og i Tilknytning til de naturlige
Blegepladser er der opstaaet en betydelig
Lærreds- og anden Tekstilindustri. Hovedbyen er
Plauen. V. blev snart arveligt i Huset Reuss;
dog har hele det nævnte Landomraade aldrig
udelukkende været de reussiske Fogeders
Ejendom. Landeshauptmannschaft Hof i det
nuværende bayerske Regeringsdistrikt Oberfranken
kom 1373 under Borggreverne af Nürnberg. Ved
Sachsens Deling 1815 kom Neustädter Kreds
under Preussen, der dog senere overlod den
største Del af samme til Weimar, saa at den
nu hører under Thüringen. (Litt.: Limmer,
»Entwurf einer urkundlichen Geschichte des V.«
[4 Bd, Gera 1825-28]).
(Joh. F.). O. K.

Vogüé [vå’gye], Charles Jean
Melchior
, Marquis, Godsejer, fransk historisk og
kunsthistorisk Forfatter, f. 18. Oktbr 1829,
d. 24. Marts 1910. I 1853—54 og 1861—62
foretog han Rejser til Palæstina og Syrien,
hvorefter han udgav: Mélanges
d’architecture orientale
og 1877: Architecture civile et
religieuse en Syrie
samt endvidere: Les églises
de la Terre sainte
(1859); Le temple de
Jérusalem
(1864—65); Inscriptions sémitiques
(1869—77). I 1873 indtraadte V. i det franske
Diplomati og blev Gesandt i Konstantinopel; siden
(1875) forflyttedes han til Wien, men tog 1879
Afsked efter Mac Mahon’s Fald.
Familieforbindelser bragte vigtige Dele af Marskal Villars
Papirer i hans Haand og gav Stødet til en
historisk Forfattervirksomhed: Le maréchal de
Villars d’après sa correspondance et des
documents inédits
(1888), samt endvidere: Le duc de
Bourgogne et le duc de Beauvilliers
(1900). I
1868 blev V. optagen i Académie des
inscriptions et belles lettres
; 1901 blev han Medlem af
Académie française.
H. A. K.

Vogüé [vå’gye], Marie Eugène
Melchior
, Vicomte de, fransk Forfatter,
ovennævntes Fætter, er f. i Nizza 25. Febr 1848, d.
i Paris 24. Marts 1910. Efter nogen Tids
diplomatisk Tjeneste i Tyrkiet, Ægypten og Rusland
helligede han sig helt historisk og litterær
Virksomhed og har bl. a. udgivet: Syrie,
Palestine, Mont Athos, voyage au pays du passé

(1876); Histoires orientales, chez les Pharaons,
Boulacq et Saqqarah
(1879); Les portraits du
siècle
(1883); Le fils de Pierre le Grand;
Mazeppa; un changement de règne
(1884);
Histoires d’hiver (1885); Le roman russe (1886,
Studier over Puschkin, Gogol, Turgenjev og
Dostojevski), Souvenirs et visions (1887), Le
manteau de Joseph Olénine
(1890); Heures
d’histoire
(1893); Devant le siècle (1895); Jean d’Agrève
(1897); Histoire et poésie (1898); Pages d’histoire
(1902) og Sous l’horizon (1904). 1888 blev han
Medlem af Akademiet for sit Hovedværk om
den russiske Roman.
S. Ms.

vogue la galère! [’våg-la-ga’læ.r] (fransk),
»Lad Galejen svømme!«, Ordsprogsudtryk for:
Nu er det vovet, komme, hvad der vil!

Voguler, finsk-ugrisk Folk i det nordøstlige
Rusland og nordvestlige Sibirien; deres centrale
nuværende Sæde er Landet omkring Floderne
Sosvas, Losvas og Kondas øvre Løb, hvor de
lever i Ural-Bjergene dels som Jægere og
Fiskere, dels som Rensdyrnomader. Efterhaanden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free