- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
342

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Volcanus - Volchov - Volci - Volckmar, Hans Clausen - Volckmar, Wilhelm - Wolcott, John - Vold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de ældste hellige Steder. Her skulde ogsaa
Romulus og Titus Tatius have sluttet
Forbundspagten mellem Romere og Sabinere, og saa sent
som paa Plinius den Ældres Tid viste man her
et Lotustræ, der skulde være lige saa gammelt
som Rom selv. Volcanal var vistnok et stort
Alter eller et omhegnet Arnested under aaben
Himmel. Rester af Mure, der formentlig
henhørte dertil, af Tufkvadere, er fundne paa
Comitium, ved Rostra. Som den Guddom, der
gør Metallet bearbejdeligt, maaske ogsaa som
Standser af Brand, kaldes V. Mulciber. Da
græsk Religion trængte ind i Rom,
identificeredes han naturligt med Hefaistos, og de græske
Forestillinger smeltede delvis sammen med de
romerske. I ældre Tid kaldes Maia, en
frugtbargørende Gudinde, hans Hustru. Siden
dyrkedes Stata Mater sammen med V., en
Gudinde, der tænktes at standse Ilden og
derfor særlig paakaldtes under de i Oldtidens Rom
saa hyppige og farlige Ildebrande.

V.’s Hovedfest var 23. Aug. med Lege ved
hans Tempel paa Mars-Marken og
ejendommelige Ofringer. Ved en anden Fest, 23. Maj,
ofredes til V. de i Templerne anvendte
Metalgenstande, navnlig Musikinstrumenter.
H. A. K.

Volchov [’vå£kåf], Flod i det vestlige
Storrusland, Guvernementerne Novgorod og
Petrograd (Leningrad), danner Afløbet for
Ilmen-Søen og strømmer med nordnordøstlig Retning
til Ladoga. V. har ringe Fald og lave
Bredder, der om Foraaret oversvømmes. Dens
Længde er 220 km, og den afvander 70000 km2.
Dens egentlige Kildefloder er Lovat, Polista og
Schelon, der falder i den sydlige Del af
Ilmen-Søen. V. indgaar som Led i det
Vischnij-Volotschek’ske Kanalsystem.
(H. P. S.). N. H. J.

Volci, nu Vulci eller Piano di Voce,
Oldtidsby i det sydlige Etrurien. Af Byen selv
er der nu kun ringe Spor tilbage, men i de
omliggende Grave er der gjort talrige
Oldtidsfund.
H. H. R.

Volckmar [’fålkmar], Hans Clausen,
norsk Redaktør, f. i Kristiansund 14. Febr 1862,
d. i Vestre Aker 7. Oktbr 1915. Han blev
Student 1880, cand. med. 1889, hvorefter han
samme Aar rejste til Amerika, hvor han nedsatte
sig som Læge i Brooklyn og samtidig skrev i
amerikanske og norsk-amerikanske Aviser. 1901
vendte han tilbage til Norge og blev Læge paa
Gjøvik. Denne Virksomhed forlod han for i
Febr 1907 at overtage den redaktionelle
Ledelse af Venstrebladet »Dagbladet«, Partiets
Hovedorgan i Oslo, som han redigerede indtil
sin Død.
(K. V. H.). Wt. K.

Volckmar [’fålkmar], Wilhelm, tysk
Orgelspiller og Komponist (1812—87), gjorde sig
paa talrige Koncertrejser bekendt som Virtuos
paa sit Instrument og komponerede en Række
Orgelsonater, Koncerter og en »Schule der
Geläufigkeit für die Orgel« m. m.; ogsaa
Violinstykker, Kor og Sange.
W. B.

Wolcott [’wu£kət eller ’wå£-], John,
engelsk Digter, kendt under Pseudonymet Peter
Pindar
, f. 9. Maj 1738 i Devonshire, d. 14.
Jan. 1819 i Somers Town. Han studerede
Kirurgi og Farmaci og rejste 1768 til Jamaica
som Livlæge hos Guvernøren. Her traadte han
i Kirkens Tjeneste, og Guvernøren skaffede ham
et Præsteembede. Senere vendte han tilbage til
England og nedsatte sig som Læge i Truro,
hvor han opdagede og støttede den senere
Maler Opie, men bosatte sig derefter i London,
hvor han blev en frygtet Satiriker. I Lyric
Odes to the Royal Academicians
(1782) vender
han sig imod det kgl. Akademi, medens han i
The Lousiad (1786) satiriserede over Georg III.
Desuden udgav han 1778—1808 over 60
politiske Flyveskrifter.
(T. L.). I. O.

Vold er i Befæstningskunsten Betegnelsen
paa den Jordopfyldning, der findes ved ethvert
større Befæstningsanlæg, og som har til Opgave
at skabe en fordelagtig og dækket Opstilling for
Skytter og Skyts samt at tilvejebringe Dækning
imod Skud og Indseende for det umiddelbart
bag V. liggende Terrain.

I sin typiske Form forekommer V. i den
permanente Befæstning. Højden (Ildliniehøjden)
er her ret betydelig, ofte 6—8 m, om der end
i den senere Tid er en Bestræbelse efter at
komme bort fra tidligere Konstruktioners
meget store Højde. Et Tværsnit af den
permanente V. viser foran Ildlinien (s. d.) det
egentlige Brystværn, hvis Tykkelse alt efter
Arten og Retningen af den Beskydning, som kan
ventes, varierer mellem 6 og 12 m.
Brystværnets Overflade, Brystværnskronen, har
en svag Hældning — imellem 6:1 og 12:1 —
nærmere bestemt ved, at man fra Ildlinien skal
kunne indse og beskyde Anlæggene foran
Graven: den dækkede Vej og Glaciet (s. d.).
Brystværnskronen forbindes med det naturlige
Terrain ved en Skraaning, den ydre
Brystværnsskraaning
, der, for at modstaa
Beskydning, Jordtryk og Vejrligets Indflydelse,
har et nogenlunde fladt Anlæg, imellem 2:1 og
3:2.

Bag ved Ildlinien findes i Almindelighed
en gennemgaaende Kanonbænk til
Opstilling for Skyts. Kanonbænkens Dybde under
Ildlinien retter sig efter Skytsets Skudmaade
og Affutering. Tillige findes paa større
Strækninger af V., c. 1,40 m under Ildlinien, et
Fodfolksbanket til Opstilling af Skytter. Den
indre Brystværnsskraaning, som
forbinder Bankettet med Brystværnskronen,
staar i Almindelighed med naturligt Anlæg,
men afstikkes stejlt, naar Anlæggene skal
sættes i Forsvarsstand.

Bag Kanonbænken og i Reglen c. 3—4 m
lavere end denne forefindes hyppig en
gennemgaaende Kommunikation, den saakaldte
Voldgang. Denne forbindes med det
bagved liggende naturlige Terrain ved den indre
Voldskraaning
, der staar med 1/1 eller
5/4 Anlæg. Endelig fører langs V.’s Fod
Voldgaden
, en 10—12 m bred, chausseret
Vej, undertiden forsynet med Jernbanespor.

Forbindelsen mellem Voldgade, Voldgang,
Kanonbænk og Brystværn sker som Regel ved
Ramper af forskellig Bredde og Hældning,
alt efter Arten af den Trafik, der skal foregaa
ad dem, sjældnere ved Trapper (Stiger,
Lejtere).

Paa Kanonbænken findes med passende
Mellemrum til Dækning for Skyts og Mandskab
imod Skraaild, enfilerende Beskydning samt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free