Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vold - Vold (retshistorisk) - Vold, se Legemsbeskadigelse - Vold, se Voll - Vold, John Mourly - Volda - Voldborg - Voldbøsse - Woldemar - Voldemaras, Augustinas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sprængstykker de saakaldte Traverser
(s. d.).
Under V. er i Reglen indbygget
skudsikre, større eller mindre Betonbygninger
til Underbringeise af Mandskab, lettere Skyts,
Ammunition o. l.
Endelig kan paa V. findes særlige
Konstruktioner til Dækning af Skyts
(Panserkonstruktioner, Skytskasematter), fremdeles
Kikkertstationer, Observationsstandpladser, Standpladser
for elektriske Lyskastere o. l.
(A. G. N.). O. F.
Vold (retshistorisk). I det ældre danske
Retssprog brugtes V. i samme Betydning som
Hærværk (s. d.). Straffen for Hærværk var
fyrretyve Marks Bøder, og der var af den
Grund en vis Tilbøjelighed til at betegne
saadanne Bøder som Voldsbøder, selv om den
Forbrydelse, for hvilken de idømtes, ikke var
Hærværk, naar Anvendelse af Magt dog hørte
med til dens Begreb. Saaledes brugtes V.
navnlig hyppigt om Brud paa By- eller Birkefred
ved Overfald paa sagesløs Person, endvidere
undertiden i Stedet for Voldførsel (s. d.).
P. J. J.
Vold (jur.), se Legemsbeskadigelse.
Vold, se Voll.
Vold, John Mourly, norsk Filosof, f. i
Trondhjem 24. Aug. 1850, d. paa Modum 1.
Juli 1907, blev Student 1868, cand. theol. 1873.
Han opholdt sig 1873—75 i Oslo, hvor han bl.
a. manuducerede i Filosofi. 1876—81 var han
Bestyrer af en Amtsskole i Østfold. Somrene
1878 og 1883 studerede han Filosofi i Tyskland.
Han fik 1881 Kronprinsens Guldmedaille for en
Prisafhandling »Om Teleologiens Begreb«. 1888
tog han Doktorgraden med en Afhandling om
»Spinoza’s Erkjendelsesteori«. 1889 blev han
Docent og 1890 Professor i Filosofi ved
Universitetet i Oslo. Han har offentliggjort en
Afhandling om »Lotze’s Ontologi« (i »Norske Univ.
og Skole-Annaler«, 1880), og om »Kant’s
Teleologi« (i »Philos. Monatshefte«, 1882), om
»Krause’s Darstellung der Kantischen
Raumtheorie« (Vidensk. Selsk. Forh., 1885). Hans
Forelæsninger for Doktorgraden er udkomne
under Titlen: »Verdensbetragtning, Sokrates og
Fantasi« (1889). Han drev gennem lange Aar
eksperimentelle Studier over Lovene for
Drømmelivet og udgav herom Expérience sur les
réves (i Revue de l’Hypnotisme, 1896) og »Einige
Experimente über Gesichtsbilder im Traum« (i
»Zschr. f. Psychologie«, 1897), »Über
Hallucinationen etc.« (i »Allg. Zschr. f. Psychiatrie«,
1900). For øvrigt skrev han en Række mindre
Artikler, saaledes om Spiritismen, om M. J.
Monrad, o. fl. I Artiklerne om Drømmene
forsvarer V. ejendommelige og interessante
Hypoteser af psykofysisk Art. I sine teoretiske
Skrifter viser han sig nærmest at tilhøre den af
de idealistiske Retninger, der gaar ud fra, at
Bevidstheden efter Sagens Natur ikke kan
erkende andet end Bevidsthed, og saaledes
mener, at Problemet om Stoffet ikke kan løses ad
erkendelsesteoretisk Vej.
(Kr. Aars). Wt. K.
Volda, Herred, Søre Sunnmøre
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre Fylke,
520 km2 med (1920) 5675 Indbyggere, altsaa c.
10 pr. km2, udgøres af V. med Austfjord Kapel
og Dalsfjord Sogne af V. Præstegæld. Vanylven,
Søvde, Rovde, Herøy, Ørsta, Hjørundfjord,
Hornindal og Eid. Herredet ligger paa begge
Sider af den fra Rovdefjorden i sydlig Retning
gaaende Voldsfjord og har mod denne en
Kystlinie af 124 km. Voldsfjordens indre Del
kaldes Austefjorden; den har to Sidegrene,
Dalsfjorden og Kilefjorden, og ved disse
Fjorde og de derfra gaaende talrige Dalfører deles
Herredet i mange Afsnit. Af Fjelde mærkes
Sundalsnibba (1410 m), Kirkefjeld (1514 m) og
Bleiskartind (1255 m). Der findes flere
betydelige Bræer, der dækker et Areal af 7 km2.
Herredets Vasdrag er samtlige Fjeldelve med
stærkt Fald. Af de 126 Indsøer er de største
Bjørkedalsvand (1,4 km2), Storelivand (1,4 km2)
m. fl. De tættest bebyggede og bedst
opdyrkede Strøg ligger i forskellige Bygdelag, særlig
ved den ydre Del af Voldsfjorden, paa hvis
Østside Kirken (opført 1860) ligger, i
Steinsvikeidet, Bjørkedalseidet med flere Steder. Her
ligger Halkjelsvik Strandsted med (1920) 1139
Mennesker i 143 Huse. Jordbrug og Fædrift er
Hovednæringsvejene, og Jordbunden er i de
fleste opdyrkede Strøg frugtbar, ligesom der
findes gode Beiter i de lavere Sæterdale.
Ogsaa Fiskeriet er af Betydning, ligesaa
Skovdriften, men Herredet har ikke Skov nok til
eget Behov. Foruden flere Savbrug findes
Jernstøberi, Uldspinderi, Garveri m. v. Af Arealet
er 14,3 km2 Ager og Eng, 22,5 km2 Skov, 14,7
km2 Ferskvand; Resten er Udmark, Snaufjeld
og Myr. Herredet staar ved Hovedvej mod Ø.
i Forbindelse med Hjørundfjord og Ørsten, og
over Bjørkedalseidet mod S. fører Hovedvej
til Eid; dertil findes adskillige Bygdeveje
saavel langs Kysterne som op gennem et Par af
Hoveddalførerne. V. anløbes af Dampskibe i
Ruten Bergen—Trondhjem, Turisttrafikken kan
om Sommeren være ret betydelig. Antagen
Formue 1925 var 8,1 Mill. Kr og Indtægt 2238000
Kr. (Litt.: G. Thesen, »Beskrivelse af
Romsdals Amt« [1861]).
(N. S.). M. H.
Voldborg, se Volborg.
Voldbøsse, Haandskydevaaben af svært
Kaliber, hvis Projektil havde betydelig større
Anslagskraft end de tidligere brugte
Forladegeværer, anvendtes i ældre Tider ved Angreb
paa og Forsvar af Fæstninger til
Gennemskydning af Sapehoveder, Faskiner, Skansekurve o.
l. Dækningsmidler, som Datidens
Infanterigeværer ikke kunde gennemskyde. Ved
Indførelsen af Bagladegeværer opnaaedes en saa
betydelig forøget Anslagskraft, at V., der var
meget klodset og uhaandterlig, blev overflødig, og
den afskaffedes derfor efterhaanden i de
forskellige Landes Hære.
(E. P.). C. H. R.
Woldemar, se Holm, V. V.
Voldemaras, Augustinas, litauisk
Politiker, Universitetsprofessor og Publicist, f. i
Svenčionys (Litauen) 17. Apr. 1883, studerede
ved Set. Petersborgs Universitets humanistiske
Fakultet, hvor han, efter at have endt
Studierne, forblev som Lektor i Historie indtil 1914,
var Medarbejder af de litauiske Tidsskrifter
»Viltis« og »Vairas« (»Haab«, resp. »Styre«).
Han blev den første litauiske Ministerpræsident
og Udenrigsminister (7. Novbr 1918—26. Decbr
1918) og var Udenrigsminister i 4 paa hinanden
følgende Kabinetter: Slezevicius, Dovydaitis.
Slezevicius, Galvanauskas)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
