Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voldemaras, Augustinas - Voldermisse - Volders, Jean - Voldførsel - Voldgift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
26. Decbr 1918-7. Oktbr 1919. Formand for Litauens Delegation
ved Fredskonferencen i Paris 1919 samt ved
den første Folkeforbundsforsamling. Professor
i Historie ved Litauens Universitet i Kaunas
1922—26. Medlem af Nationalistfraktionen i III
litauiske Seim (valgt i 1926). Atter
Ministerpræsident og Udenrigsminister fra 17. Decbr 1926.
— Af V.’s Skrifter nævnes Lithuanie et Pologne
og Relations russo-lithuano-polonaises (Paris
1920).
H. J-n.
Voldermisse, gammel dansk Benævnelse paa
Valborg-Messe, 1. Maj.
Volders [’få£dərs], Jean, belgisk Politiker,
f. 1855, d. 1896, oprindelig Skolelærer, derefter
Bankfunktionær, fra 1882 Journalist, blev den
egentlige Grundlægger af det belgiske
Socialdemokrati. Han redigerede fra 1884 den
socialistiske Avis National belge og fik paa en
Kongres i Bryssel 1885 oprettet det belgiske
Arbejderparti, blev s. A. Redaktør af dets Organ
Le peuple, organiserede den første
Majdemonstration for 8 Timers-Arbejdsdagen i Belgien,
hørte til de fremtrædende Personligheder paa
de internationale Socialistkongresser 1891 og
1893. Han var Partiets Leder under dets
Aktion for en Forfatningsreform 1893, men
allerede 1894 afsluttedes hans Virksomhed paa
sørgelig Maade, idet han ramtes af
Sindssygdom.
H. J-n.
Voldførsel var den ældre danske Rets
Betegnelse for den Forbrydelse, der bestod i med
Magt at bortføre en Person. Straffen var
fyrretyve Marks Bøder til Kongen og den
fornærmede.
P. J. J.
Voldgift. I. Om Voldgift i egentlig Forstand
taler man, naar en Tvistighed ved Overenskomst
mellem Parterne henskydes til Afgørelse ved en
eller flere af Parterne selv valgt Tredjemand
i Stedet for ved Domstolene. V. finder først og
fremmest udstrakt Anvendelse i private
Retsforhold, hvor V. hyppig aftales forud som Led
i en kontraktsmæssig Ordning eller senere hen
vedtages af Parterne som Middel til at undgaa
Retsforfølgning ved Domstolene. Men ogsaa i
internationale Forhold gøres Brug af V. til
Løsning af Stridigheder mellem Staterne, naar
disse ønsker deres Konflikter afgjort ved
Retskendelse i Stedet for ved Magt; i saa Fald
findes ofte ingen anden Udvej end V., idet de
almindelige Domstole ikke har Kompetence til
at sidde til Doms i Stridigheder mellem
suveræne Stater. Paa det internationale Felt er
Anvendelsen af V. i senere Tid stærkt stigende;
vigtige Fredstraktater saasom
Versaillestraktaten af 1919 og Lausannetraktaten af 1923 har
saaledes anordnet V. i en lang Række
Anliggender af finansiel og juridisk Natur, ligesom
man ogsaa ved andre Traktater har inddraget
politiske Tvistemaal under V.’s Omraade.
V.’s Begreb forudsætter, at den trufne
Afgørelse skal være bindende for Parterne; hvis
dette ikke er Tilfældet, men hvis det f. Eks.
kun overlades Tredjemand at stille Forslag til
en Ordning, som Parterne frit kan antage eller
forkaste, foreligger ikke V., men Mægling.
Grundlaget for V. dannes af Parternes
Voldgiftsaftale (compromissum). Denne maa
indeholde en utvetydig Tilkendegivelse af, at begge
Parter giver Afkald paa den sædvanlige
Retsforfølgning ved Domstolene, samt en klar
Angivelse af de Stridspunkter, som underkastes
Afgørelse ved V. Endvidere maa
Voldgiftsaftalen bestemme det fornødne angaaende Valg af
Voldgiftsmænd, hvad enten disse skal vælges
direkte af Parterne eller udpeges af andre.
Sædvanligvis sammensættes Voldgiftsretten af
flere Medlemmer, hvoraf hver af Parterne
udpeger et lige Antal, der suppleres med en
Opmand, som vælges enten af Voldgiftsmændene
eller af Parterne selv. Ofte fastsætter
Voldgiftsaftalen tillige Regler for Fremgangsmaaden
under Sagens Behandling, f. Eks. angaaende
Opmandens Stilling i Tilfælde af Stemmelighed
angaaende Virkningen af Parternes Udeblivelse,
angaaende Omkostningernes Fordeling etc. Slige
særlige Forskrifter er Voldgiftsmændene
pligtige at følge, saafremt de paatager sig Sagen,
men iøvrigt er Afgørelsen overladt deres
Samvittighed og bedste Skøn. De er ikke ubetinget
bundet til at følge de juridiske Regler, heller
ikke ved deres processuelle Fremgangsmaade,
dog med Forbehold af saadanne Principper, der
maa anses som nødvendige Forudsætninger for
al Retspleje, saasom at der indrømmes Parterne
lige Ret til at udtale sig o. l. Voldgiftsmændene
kan ikke fremskaffe andre Oplysninger i Sager
end saadanne, som meddeles frivillig, idet de
ingen Myndighed har til f. Eks. at fremtvinge
Møde af Vidner eller Fremlæggelse af
Bevisligheder. Voldgiftskendelsen er, som nævnt,
bindende for Parterne; derimod er den ikke
umiddelbar eksigibel, og saafremt Kendelsen ikke
frivillig opfyldes, maa Retssag anlægges ved de
almindelige Domstole for at skaffe den
Eksekution skraft. Voldgiftskendelsens Resultat kan dog
i Almindelighed ikke censoreres af Domstolene,
idet disse kun kan tage Hensyn tii saadanne
Indsigelser mod V., som enten støttes paa
Mangler ved selve Voldgiftsaftalen eller paa, at
Voldgiftsmændene har overskredet Grænserne
for deres Kompetence eller tilsidesat
ufravigelige Pligter.
Naar en klar Voldgiftsaftale foreligger, naar
begge Parter er rede til loyal Opfyldelse, og
naar det lykkes at vælge Voldgiftsmænd med
den rette Indsigt i de Spørgsmaal, som
overlades dem til Afgørelse, kan V. være et meget
tjenligt Middel til Løsning af adskillige
Tvistigheder. V. frembyder som Fordele en simpel,
kortvarig og inappellabel Forfølgning;
besparende vil den derimod sjælden være, da
Honorarerne til Voldgiftsmændene i Almindelighed
vil medføre mindst samme Bekostning som en
Proces for Domstolene. Paa den anden Side er
V., hvis de nysnævnte Forudsætninger svigter,
kun et daarligt Surrogat for sædvanlig
Rettergang; navnlig vil den, hvis Voldgiftsmændenes
Kendelse ikke godvillig efterkommes, virke i
Modstrid med sit Formaal, idet den da fører
til et Sagsanlæg ved de almindelige Domstole,
d. v. s. til en dobbelt Retsforfølgning med den
dermed forbundne Forøgelse af Arbejde og
Bekostning.
Ved Siden af den ovenfor skildrede
kontraktsmæssige V., der hviler paa en
privat Aftale mellem Parterne, findes endvidere et
andet Begreb: den lovbestemte V.
Lovgivningen har nemlig, under Betegnelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
