Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voldgift mellem Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkeforbundets Raad eller Forsamling begærede
raadgivende Udtalelser, af hvilke hidtil er afgivet
14 Domme og Responsa offentliggøres med
tilhørende Aktstykker i flere Rækker
Publikationer (se Nationernes Forbund).
Medens den i 1899 oprettede saakaldte
permanente Voldgiftsret i Haag i Virkeligheden
kun er en Navnefortegnelse over de Personer,
blandt hvilke Retten sammensættes paa ny for
hver enkelt Sag, er den i 1920 vedtagne
Domstol en virkelig fast Domstol med et begrænset
Antal forud paa Aaremaal valgte Dommere,
der regelmæssigt samles til Afgørelse af de
foreliggende Sager. Allerede fordi Dommerne
er de samme, vil den nye Domstols Afgørelser
kunne blive mere ensartede og dens Praksis
fast og saaledes mere vejledende for
Retsudviklingen.
3) Den ældre Voldgiftsret i Haag, hvis
danske Medlemmer er Axel Vedel, D. Nyholm,
Herluf Zahle og F. G. C. Schröder, og paa
hvis Dommerfortegnelse Norge er
repræsenteret ved G. Gram, Sigurd Ibsen, H. J. Horst
og F. V. N. Beichmann, medens Sverige har
udpeget K. H. L. Hammarskjöld, Johs. Hellner,
Baron C. N. D. Bildt og Baron Marks von
Würtemberg, bestaar imidlertid stadig og
tilpligtede f. Eks. 1922 Nordamerika at yde
Norge en stor Erstatning for Skibstonnage,
overtaget under Verdenskrigen.
4) Folkeforbundspagten bestemmer i Art. 12,
at en mellem Forbundets Medlemmer opstaaet
Strid, der kan føre til et Brud, enten skal
underkastes V. eller anden Retsafgørelse,
eller forelægges Forbundsraadet til
Undersøgelse. Tvistigheder af retlig Art er Parterne ifølge
Pagten kun pligtige at lade afgøre ved V.,
dersom de særlig har bundet sig dertil eller
bliver enige om det. Internationale Konflikter,
der truer Freden, men ikke underkastes V.,
og som i Almindelighed fortrinsvis vil være af
politisk Art, skal derimod ifølge Pagtens Art.
15 forelægges Raadet. Dettes enstemmigt
vedtagne Forslag til en Løsning afskærer ganske
vist fra at erklære Krig mod den Stat, som
antager Forslaget, men hverken Mægling af
Raadet eller Forbundsforsamlingen, til hvilken
Konflikten eventuelt kan henvises, medfører
nogen Pligt for de stridende Parter til at gaa
ind paa Forslaget; og saafremt
Stridsspørgsmaal ikke kan siges at true Freden,
foreskriver Pagten slet ingen Løsning.
For at raade Bod paa disse ufyldestgørende
Regler, som langtfra i alle Tilfælde sikrer en
fredelig Bilæggelse af internationale
Konflikter, selv om Pagtens Anvisninger nøje
overholdes, har de nordiske Landes Repræsentanter
i Forbundet stadig hævdet Nødvendigheden af
en nærmere Udformning af Grundsætningerne
i Pagten, hvilket har givet Stødet til, at
Forbundsforsamlingen i en Resolution af 22. Septbr
1922 har anbefalet de enkelte Stater at træffe
Overenskomst om Oprettelse af staaende
Mæglingskommissioner eller Forligsnævn til
Behandling af eventuelle Konflikter mellem dem.
I Overensstemmelse hermed har adskillige
Stater indbyrdes sluttet Overenskomst om
Oprettelse af saadanne Forligsnævn (se nedenfor
V. 6). Derimod blev et Forslag, som Danmark
fremsatte paa Forbundsforsamlingen i 1925 om
at oprette et fast Forligskammer ved
Haagdomstolen for mellemfolkelig Retspleje, ikke
vedtaget.
Den navnlig af Grækeren Politis og
Tschekken Beneš udarbejdede
Génève-Protokol af 2. Oktbr 1924 om fredelig Bilæggelse
af internationale Stridigheder opstillede et
sindrigt System af Regler, som tilsigtede at
udfylde Forbundspagtens mangelfulde
Forskrifter gennem udstrakt Anvendelse af
obligatorisk V., nøjere Fastsættelse af Raadets
Beføjelser under faretruende Konflikter og
almindelige Bestemmelser om det vanskelige, men
for hele Forbundets Holdning under Kriser
afgørende Spørgsmaal om, hvilken Stat der i
Tilfælde af Fredsbrud skal anses for Angriber.
Genève-Protokollens Ikrafttræden strandede
imidlertid paa det britiske Imperiums
Modstand, og Bestræbelserne for paa denne Maade
at fuldstændiggøre Forbundspagten førte
saaledes ikke til Maalet. Pagtens Utilstrækkelighed
kan heller ikke siges at være blevet afhjulpet
ved en Resolution, hvori Forbundsforsamlingen
i Genève 25. Septbr 1925 henledte Staternes
Opmærksomhed paa Ønskeligheden af Indgaaelse
af Særoverenskomster om Tvistigheders
Afgørelse ved V. eller Dom. Ej heller var det
afgørende, at Forbundsforsamlingen i 1927, hvor
Hollands Udenrigsminister bl. a. med de
nordiske Staters Tilslutning rejste Spørgsmaalet
om Genève-Protokollens Principper, paa ny
(efter polsk Initiativ) fordømte enhver
Angrebskrig som retsstridig.
5) Paa dette Tidspunkt havde adskillige
enkelte Stater allerede afsluttet vidtgaaende
Særoverenskomster om Forligsbehandling og
Voldgiftsafgørelse af Konflikter, som maatte opstaa
mellem dem. Grundlæggende for denne
Udvikling er den tysk-schweiziske Traktat af 3. Decbr
1921, hvorefter hvert af Landene dels kan
kræve V. i de ovenfor under V. 2 omtalte retlige
Tvistigheder, som nævnes i Art. 36 i Statutten
for den faste Haagdomstol, og dels kan
forlange, at alle indbyrdes Tvistigheder, der ikke
voldgives, skal behandles af et staaende
Forligsnævn, hvis Forslag til Stridens Løsning dog
ikke er bindende uden Godkendelse af begge
Parter, som senest inden 3 Maaneder skal
erklære, om de antager Forslaget eller ej. I de
følgende Aar afsluttedes talrige andre Forligs-
og Voldgiftstraktater mellem enkelte Magter
indbyrdes, saaledes de nordiske Landes
nedenfor omtalte Traktater af 1924 om Oprettelse af
staaende Forligsnævn og deres
Voldgiftstraktater af 1926. Hertil hører ogsaa
Locarnotraktaterne, dels den Garantitraktat,
hvorom Tyskland, Storbritannien, Belgien, Frankrig
og Italien 16. Oktbr 1925 enedes i Locarno, og
som endeligt vedtoges i London 1. Decbr s. A.,
dels Tysklands samtidigt indgaaede
Voldgiftstraktater med Belgien, Frankrig,
Tschekkoslovakiet og Polen. Disse Traktater bestemmer,
at alle fremtidige Stridigheder, hvor Tyskland
og en af de fire sidst nævnte Magter indbyrdes
tvistes om en Ret, skal afgøres af den faste
Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller en
anden Voldgiftsret. Inden disse retlige
Tvistigheder kommer til Afgørelse ved V., kan de,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
