Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voldgift mellem Stater - Voldgiftsnævn - Wolds, The - Voldsnegl - Voldsteder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Styrke til Gennemtvingelse af en afsagt
Voldgiftskendelse. Imidlertid har den domfældte
Stats egen Interesse og den offentlige Menings
Tryk — ogsaa inden Tilblivelsen af
Folkeforbundspagtens Bestemmelser om de
Tvangsforholdsregler, som kan iværksættes mod den
Stat, der sætter sig ud over en afsagt Dom
eller Voldgiftskendelse — vist sig at være
stærke nok til at hindre det Brud paa
Folkeretten, som det vilde være, om en Stat
vægrede sig ved at efterkomme en Afgørelse, som
den selv forud havde erklæret at ville
underkaste sig. Skønt der i den sidste
Menneskealder er indgaaet flere hundrede Aftaler om
mellemfolkelige Stridigheders Afgørelse ved V.,
er det kun i et enkelt Tilfælde forekommet, at
en Stat har nægtet at rette sig efter en
Kendelse, som gik den imod. (Litt.: Om den
permanente Voldgiftsrets Sammensætning og
Virksomhed findes Oplysninger i den i Haag aarligt
udkommende Rapport du Conseil administratif
de la Cour Permanente d’Arbitrage. De af den
faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje
udgivne Publikationer er anført i Artiklen
Nationernes Forbund, S. 700. Domstolens
Statut og Reglement er (sammen med
Forbundspagten) udgivet paa Dansk af Georg
Cohn [Kbhvn 1925]. En Fortegnelse [paa 1300
Numre] over Aktstykker, Parlamentsforhandlinger
og Afhandlinger om den faste Domstol
er J. Douma, Liste bibliographique des
publications officielles et non officielles relatives à
la Cour permanente de Justice internationale
[La Haye 1926]. Den ældre Voldgiftsret i Haag
udgiver en Samling af Voldgiftstraktater:
Traités généraux d’arbitrage [hidtil 3 Bind].
Danske Voldgiftstraktater 1904—1911 er trykt
i »Danmarks Voldgiftskonventioner« [Kbhvn
1912]. En Samling af Voldgiftskendelser
udgives af Lapradelle og Politis,
Recueil des arbitrages internationaux, I
[Paris 1905] omfattende Tidsrummet 1798—1855,
II [Paris 1924] omfattende Aarene 1856—1872.
Foruden de almindelige nyere Fremstillinger
af Folkeretten, deriblandt Fauchille, Le
droit international public I, 3e partie [Paris
1926], S. 534—621 og S. 646—667,
Liszt-Fleischmann, »Das Völkerrecht« [Berlin
1925], S. 420—438, og Oppenheim-Mc. Nair,
International Law, 4. Udg. [London
1926], II, 23—62, kan særlig anføres: Georg
Cohn i »Juridisk Tidsskrift« [Kbhvn 1920], S.
185—223 [om Haagdomstolen]; O. Hoijer, La
solution pacifique des litiges internationaux
[Paris 1925]; H. Lafontaine, Pasicrisie
internationale. Histoire documentaire des
arbitrages internationaux [Bern 1902]; Lammasch,
»Die Lehre von der Schiedsgerichtsbarkeit«
[Berlin 1913]; Chr. L. Lange, L’arbitrage
obligatoire en 1913 [Bruxelles 1914]; samme,
Histoire de l’Internationalisme [1919], I (til 1648);
J. B. Moore, History and digest of the international
arbitrations to which the United States has
been a party, I—VI [Washington 1898]; N.
Politis, La justice internationale [Paris 1924];
samme, Les nouvelles tendances du droit
international [Paris 1927], S. 139—191; A.
Ræder, L’arbitrage international chez les
Hellènes [Kria 1912]; J. Brown Scott,
Les travaux de la Cour permanente d’arbitrage
de la Haye [1921]; samme, Sovereign
states and suits before arbitral tribunals and
courts of justice [New York 1925]; K. Strupp,
»Die wichtigsten Arten der völkerrechtlichen
Schiedsgerichtsverträge« [München og Leipzig
1917]; samme, The competence of the mixed
arbitral courts of the treaty of Versailles, i
American Journal of international law [1923],
XVII, 661-690; H. Wehberg, »Das Genfer
Protokoll betreffend die friedliche Erledigung
internationaler Streitigkeiten« [Berlin 1927]. Se
iøvrigt den i Artiklen Haagkonferencer
anførte Litteratur, Beretningerne fra de
interparlamentariske Kongresser
og talrige Tidsskriftsafhandlinger, bl. a. i
Revue générale de droit international public og
Revue de droit international et de législation
comparée [i sidstnævnte Tidsskrift for 1925
saaledes Fr. Castberg, La compétence des
tribunaux internationaux, S. 155 f.]. — Om de
nyere nordiske Voldgiftstraktater se navnlig
Castberg i Stortingsdokument No. 13 [Oslo
1926]; Eliel Löfgren, »De nordiska
förliknings- och skiljedomsavtalen« [Sthlm 1927];
Arnold Ræstad, »Voldgiftstraktater«
[Oslo 1927]; samme i norsk »Dagbladet« for 13.
Novbr 1926, og Per Wijkman, »Sveriges
avtal om fredlig lösning av mellanfolkliga
tvister« i »Svensk Juristtidning« [Sthlm 1926]. XI,
321-339).
G. R.
Voldgiftsnævn er ikke noget teknisk
Udtryk, men anvendes undertiden (se
Arbejdsstridigheders Bilæggelse) som
Betegnelse for Voldgiftsudvalg til Afgørelse af
Tvistigheder mellem Arbejdsgivere og Arbejdere,
jfr. herom Voldgift II.
K. Hch.
Wolds [wou£dz], The, Navn paa nogle
tyndtbefolkede Kalkhøjder (Jura og Kridt) i
det nordlige England. De falder mod Vest
stejlt af mod Slettelandet. 1) York W. i East
Riding of Yorkshire mellem Flamborough Head
og Humbers Æstuarium, naar en Højde af 241
m og bestaar overvejende af Græsland; en
mindre Del er opdyrket. 2) Lincoln W.
mellem The Wash og Humbers Æstuarium i
Lincolnshire, naar 167 m og bestaar mest af
Græsland og Hede.
M. H-n.
Voldsnegl, se Vinbjergsnegl.
Voldsteder kaldes de mere eller mindre
kunstige Jordanlæg, som i ældre Tider har
baaret en Borg eller andet Værk, der tjente i
Forsvarsøjemed. For største Delen hidrørende
fra Middelalderen og nærmest forud- og
efterliggende Tider har de dels baaret Enkeltmands
Værn, et Forsvarsanlæg bygget for en
Stormand og hans Folk, dels været indrettede som
befæstede Pladser, hvor en større Folkeskare
kunde søge Ly. Dette giver en Vekslen i V.’s
Størrelse og Art; deres forskelligartede
Indretning afhænger dog ogsaa af Tilblivelsestid og
af de Kulturforhold, de tilhører. Ikke mindst
vil man iagttage Forskelligheder ved at
betragte de Hundreder af V., der findes bevarede
spredt om i Danmark. Desværre er det kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
