Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voldsteder - Voldtimian - Wold-Torne, Oluf - Voldtægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sjældent, at man har historiske Vidnesbyrd om
deres omtrentlige Tilblivelsestid. For adskilliges
Vedkommende er endog Navnet paa den Borg
eller det Befæstningsanlæg, de har baaret,
ukendt, og kun i faa Tilfælde foreligger der
oplysende Fund fra selve V. Efter den
forskellige Anlægsmaade vil man dog kunne
udskille flere tids- eller væsensforskellige
Hovedgrupper. Til de ældste V., hidrørende fra den
tidlige Middelalder eller Oldtidens Slutning,
henregnes saadanne, hvis Plads er valgt i en
naturlig Højde i Terrainet. Bankens mere eller
mindre stejle Skraaninger modtog ikke
synderlig Tildannelse ud over, at man udskilte
Bankens øvre Del — den, paa hvis affladede Top
den træbyggede Borg rejstes — ved at føre et
dybt Indsnit vandret rundt om den. Jorden fra
Indskæringen lagdes dels ind mod Borgbankens
Skraaninger, dels udad, saaledes at der
dannedes som en Art Vold. Det gjaldt her især at
lægge Højde mellem sig og Angriberen. Vand
spiller derimod liden eller ingen Rolle som
passiv Hindring, og den nævnte Indskæring i
Banken kan kun uegentlig kaldes en Grav. Til denne
ældste Gruppe V., som dog kan være af højst
forskelligt Omfang og i Enkeltheder varierer en
Del, hører bl. a. Vestborg paa Samsø, et V. paa
Øen Hjelm, Sjørringvolde ved Thisted, V. ved
Danevirke Sø og den saakaldte
Valdemars-Skanse ved Hald. En anden og yngre Gruppe
udgør saadanne V., som ligger paa et i en Sø
udskydende højt Næs. Borgbanken kan være
mere eller mindre tildannet, eller ogsaa
benyttedes de naturlige Skraaninger til Forsvaret.
Ind mod Land dækkedes Anlægget ofte ved,
at Tangen var overskaaret med Grav og Vold.
Flest i Antal er dog de V., som har baaret en
Række af den yngre Middelalders og
Renaissancetidens betydeligere, grundmurede
Herreborge. De findes sædvanlig i lavt Terrain, nær
Sø eller side Engdrag, saaledes at den brede
Grav, der omslutter den firsidede, mere eller
mindre kunstige Borgbanke, kunde staa
vandfyldt. Uden for Graven var ofte en Vold;
undertiden kunde der endog være en dobbelt
Grav. Ved større Anlæg nøjedes man ikke med
en enkelt Voldbanke, men der indrettedes to,
saaledes at den ene bar den egentlige Borg,
den anden Stalde og Lader; det er helt
igennem ret komplicerede Værker. Borgbanken
hævede sig her ikke betydelig over det omgivende
Terrain, idet det nu modsat tidligere mere
drejede sig om at lægge horisontal Afstand end
Højde mellem Borgens Forsvarere og
Angribere (jfr. Borg). Til disse Grupper af danske
V. slutter sig imidlertid andre, men faatallige.
En egen Plads indtager V. Trælleborg nær
Slagelse. En høj og svær, rundbuet Jordvold,
delvis støttet af en Grav, omslutter her en stor,
jævn Flade, og yderligere sikres den af to
sammenflydende Aaløb. Ikke lidet minder dette
Anlæg om de V., der i stort Antal findes i
fordums slaviske Lande. Mulig foreligger her
en direkte Berøring. I det hele kan det siges,
at danske V. paa flere Punkter har
Tilknytninger til Udlandets.
C. Ngd.
Voldtimian, se Calamintha.
Wold-Torne, Oluf, norsk Maler, f. i Soon
7. Novbr 1867, d. 19. Marts 1919. Sin
grundlæggende Uddannelse fik han ved et fleraarigt
Ophold hos Zahrtmann i Kjøbenhavn,
studerede derefter 1893 hos Roll i Paris og var 1904
i Italien. Han havde gentagne Gange haft
kortere Ophold i Paris og modtog stærke
Indtryk af de franske Impressionister og Cézanne.
W.-T.’s Evne og Interesse gik væsentlig i
koloristisk-dekorativ Retning, og hans Farve kan
naa en egen Tæthed og Fylde med stærke
vibrerende Toner. Koloritten er i hans tidligere
Arbejder gerne varm og dyb, i de senere
derimod af stigende Lyskraft. Han har især malet
Blomster og Stillleben, stundom ogsaa
Portrætter og Landskaber — altid med Renkultur af
Farven som kunstnerisk Maal. W.-T. var
ogsaa en udpræget dekorativ Begavelse, som i de
senere Aar arbejdede paa en stor Række
Tegninger til Bogbind, til Broderier, til
keramiske Vaser. Han har saaledes udført en Del
Dekorationer for Porsgrunds Porcelænsfabrik.
Hans Dekorationer ejer en overordentlig
Tæthed og Kraft i Formen, en Pragt i Farven og
en sjælden rytmisk Ligevægt i Kompositionen,
som tilsammen gør dem til noget af det bedste,
der ved Siden af Gerhard Munthe’s Kunst er
frembragt paa dette Omraade i det moderne
Norge. Hans frodige ornamentale Fantasi
arbejdede dels med Udgangspunkt i Bindesbøll,
dels under Indtryk af gammel norsk
Folkekunst. W.-T. var bosat i Oslo og har udstillet
paa de fleste af Statens aarlige Udstillinger
smst. siden 1894, samt Vaaren 1909
Separatudstilling i Oslo Kunstforening og i Kjøbenhavn.
Han fik Bronzemedaille paa Paris-Udstillingen
1900 og har oftere udstillet i Udlandet. Fra
1912 var han Overlærer ved Haandværks- og
Kunstindustriskolen i Oslo, og har i denne
Stilling haft stor Indflydelse paa norsk dekorativ
Kunst. W.-T.’s Kunst er godt repræsenteret i
Nationalgalleriet i Oslo og i Rasmus Meyer’s
Samling i Bergen. Retrospektiv Udstilling 1919.
(C. W. Sch.). S. W.
Voldtægt er den Forbrydelse at tiltvinge sig
Samleje med en Kvinde. Dansk Straffelov §§
168 og 169 omhandler dog kun i § 168 V.
begaaet ved Vold eller Trusler om øjeblikkelig
livsfarlig Vold, i § 169 V. begaaet ved Trusler,
der uden at kunne henføres under § 168 med
Føje kan antages at udsætte hendes eget eller
hendes nærmestes Liv, Helbred og Velfærd for
Fare. Andre Tvangsmidler (f. Eks. Trusel om
Prygl) straffes som Blufærdighedskrænkelser
eventuelt i Forbindelse med den særlige Straf,
som selve Tvangsmidlet indeholder (Vold eller
Forsøg derpaa, Straffelovens § 210 — ulovlig
Tvang — m. v.). Straffen er forskellig, efter
som Kvinden er berygtet eller uberygtet — et
Kriterium, der giver Anledning til megen Tvivl,
men i Almindelighed antages at bero paa, om
Kvinden tidligere har haft Samleje uden for
Ægteskab. Straffelovsudkastet af 1923 udvider
Forbrydelsesbegrebet betydelig, idet V.
foreligger ikke blot i de i Straffelovens §§ 168 og
169 omhandlede Tilfælde, der i Udkastet er
slaaet sammen til een Forbrydelse, men ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
