Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voldtægt - Volendam - volente Deo - volenti non fit injuria - Wolf, Andreas Joachimsen - Wolf, Charles Joseph Étienne - Wolf, Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
straffer for (uegentlig) V., dog med en ringere
Straf, naar Kvinden ved Trusel om Vold, om
Frihedsberøvelse eller om Sigtelse for strafbart
eller ærerørigt Forhold er bevæget til Samleje.
Den paa Kvindens »Berygtethed« beroende
Forskel i Straffen findes ikke i Udkastet,
hvorimod Strafnedsættelse indrømmes, hvis
Kvinden forud har staaet i kønsligt Forhold til
Gerningsmanden. Nær beslægtet med V. er den i
Straffelovens § 170 omhandlede Forbrydelse
(Samleje med en Kvinde, der befinder sig i en
Tilstand, hvori Brugen af hendes fri Vilje er
hende betagen [f. Eks. en sindssyg Kvinde],
eller hun er ude af Stand til at modsætte sig
Gerningen [en bevidstløs Kvinde]) med
forskellig Straf, efter som Gerningsmanden selv i den
nævnte Hensigt har fremkaldt saadan Tilstand,
eller han har benyttet sig af den i Forvejen
tilstedeværende Tilstand — samt § 171 (at
bringe en Kvinde i sin Vold ved List eller
Magt for at formaa hende til Utugt). Straffen
for V. er — med en Stigning i Tilfælde af
Gentagelse — i de mest kvalificerede Tilfælde
Strafarbejde ikke under 4 Aar eller under
særdeles skærpende Omstændigheder Livsstraf,
men kan i de øvrige Tilfælde nedsættes meget
betydelig, endog til Fængsel paa Vand og Brød,
efter Tilfældets nærmere Beskaffenhed. Er det
anden kønslig Omgængelse end Samleje, der er
fremtvunget ved de nævnte Midler, indtræder
en Strafnedsættelse.
A. Gl.
Volendam [’fo.£ə(n)dam], lille By i
nederlandsk Provins Nordholland ved Zuidersøen,
25 km NØ. f. Amsterdam. V.s Fiskerbefolkning
er ret særpræget i Sæder og Skikke. Der
opdrættes Ænder, og Byen besøges meget af
Malere.
M. H-n.
volente Deo (lat), om Gud vil.
volenti non fit injuria (lat.), ɔ: den
samtykkende sker ingen Uret. Denne Sætning, der
— ikke ganske ordret — er udtalt i Corpus
juris (Digesterne lib. 47 tit. 10 [de injuriis]
L. 1 § 5), erkendes nu almindelig for ikke at
holde Stik, hvor nogen giver Samtykke til
Krænkelse af uafhændelige Retsgoder. Drab af
en samtykkende er saaledes strafbart som Drab,
og heller ikke kan nogen ubetinget give Afkald
paa sin Æreret, selv om Samtykke i det
enkelte Tilfælde vel kan ophæve det retsstridige
i en Injurie, f. Eks. hvor to Fabrikanter for
Reklamens Skyld bliver enige om offentlig at
injuriere hinanden. En Selvfølge er det ogsaa,
at naar en Forbrydelse, f. Eks. en
Ildspaasættelse, er af almenfarlig Natur eller krænker
andres Ret, f. Eks. i det nævnte Tilfælde
Assuranceselskabets, er et Samtykke fra den, hvem
det umiddelbart straks gaar ud over, f. Eks.
den, hvis Gaard afbrændes, ikke tilstrækkelig
til at ophæve Retsstridigheden. Derimod
bortfalder det strafbare i Frihedskrænkelser,
Krænkelser af Blufærdigheden etc. regelmæssig,
naar Samtykke til Krænkelsen gives.
K. B.
Wolf [vå£f] (eller Wulff), Andreas
Joachimsen, holl. Købmand, som 1662 fik kgl.
Privilegium til paa gratis Byggegrund at
oprette et Komediehus i Kbhvn efter hollandsk
Forbillede. Inden Bygningen var færdig,
benyttede W. Boldhuset til med tysk Selskab at
opføre »Komedier, Tragedier og andre
saadanne Aktioner og Leg«. 1663 var Huset
færdigt; vi kender ikke dets Udseende, men ved,
at det var beliggende paa Slotsholmen. W.,
der ikke selv var Komediant, knyttede
Forbindelser med kendte tyske Bander, men da hans
Pengeforhold var derangerede, blev
Virksomheden i Kbhvns første Teater ikke langvarig;
allerede 1666 solgtes Bygningen til Nedrivning.
(Litt.: Vilh. Møller, »Kjøbenhavns
første Teater«, »Tilskueren [Kbhvn 1902]).
R. N.
Wolf [vå£f], Charles Joseph Étienne,
fransk Astronom, f. 9. Novbr 1827 i Vorges,
Aisne, d. 4. Juli 1918 i Saint-Servan
(Ille-et-Vilaine), var 1862—92 ansat ved Observatoriet i
Paris og 1875—92 tillige Professor i Astronomi
ved Sorbonne. Sammen med Rayet opdagede
han en Stjerne med Emissionslinier (se
Spektralanalyse). Foruden talrige mindre
Meddelelser i Paris-Akademiet, hvoraf W. var
Medlem fra 1883, har han publiceret en Række
større Arbejder, Recherches sur l’équation
personelle (Paris 1866), Déscription du groupe
des Pleiades (1877), Recherches historiques sur
les étalons de poids et mesures de
l’Observatoire de Paris (1883), Les hypothèses
cosmogoniques (1886), Mémoire sur le pendule (1889),
Astronomie et Géodésie (1891), Histoire de
l’observatoire de Paris de sa fondation à 1793
(1902).
J. Fr. S.
Wolf [vå£f], Christian, tysk Filosof, f. i
Breslau 1679, d. i Halle 1754, studerede Teologi,
senere Filosofi, Matematik og Fysik i Jena og
Leipzig, blev ved Leibniz’ Indflydelse Professor
i Halle allerede 1706 og samlede her ved sin
udmærkede klare Undervisning store Skarer
om sin Lærerstol; ved sin Rationalisme vakte
han imidlertid Harme blandt Pietisterne, der
havde en af deres stærkeste Fæstninger i
Halle, og det lykkedes dem at indbilde
Frederik Vilhelm af Preussen, at det ved Hjælp af
W.’s Filosofi var muligt at forsvare de berømte
lange Soldaters Desertion, hvilket havde til
Følge, at det ved Kabinetsordre blev paalagt
W. straks at forlade Landet, da han ellers vilde
blive hængt. Han drog 1723 til Marburg, hvor
han en Aarrække virkede ved Universitetet, og,
skønt man i Berlin indsaa sin brutale
Taabelighed, vendte han først 1740, da Frederik II blev
Konge, tilbage til Halle, hvor han vel modtoges
som Triumfator, men dog nu ikke var i Stand
til at fastholde sin ledende Stilling, trods al
den ydre Glans, der ogsaa fik Udtryk i, at han
udnævntes til Rigsfriherre. Hans til en Tid
meget store Indflydelse havde kulmineret inden
hans Død. W.’s Værker, der fremgik af hans
Undervisning, udkom baade paa Tysk og paa
Latin, og udgør en anselig Række Bind, de
fleste i flere Oplag. De tyske Skrifter, som er
mindre vidtløftige og lettere tilgængelige,
udgaves fra 1712 til 1725 og har som Fællestitel
»Vernünftige Gedanken etc.«, de latinske, der er
23 Kvartbind, udkom 1728—53, hvortil slutter
sig »Gesammelte kleinere Schriften« (1736—40).
Efterhaanden behandles Logik, Metafysik,
Moral, Statslære, Fysik, Teleologi, Fysiologi,
Psykologi, rationel og empirisk, naturlig Teologi,
Natur- og Folkeret og Statsøkonomi; det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
