- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
360

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wolf, Hugo - Wolf, Jakob Wilhelm Nikolaj - Wolf, Johannes - Wolf, Johann Rudolph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aar tilbragte W. for største Delen paa en
Sindssygeanstalt. Enkelte af sine Sange har W.
bearbejdet med Orkesterledsagelse (bekendtest
»Der Feuerritter«); hans andre Kompositioner
er navnlig: Korstykker (»Elfentanz«,
»Christnacht«, »Hymnus«, »Frühlingschor«), en
symfonisk Digtning (over Kleist’s »Penthesilea«),
»Italiensk Serenade« (Orkester) og en
Strygekvartet. Mod Slutningen af W.’s Liv og navnlig
efter hans Død var hans Ry i stærk Stigen, og
hans Sange hører mere og mere til
Sangkunstnernes Reportoire i Tyskland og ud derover; til
hans Værkers Udbredelse og Forstaaelse er
dannet »Hugo W.-Foreninger«. W., en af det
moderne Tysklands største Musikbegavelser, er
mærkelig ikke blot derved, at han næsten ene
har dyrket Sangen paa en Tid, da de større
Former ellers tog alles Interesse fangen, men
end mere ved hans sjældne Fordybelse i Digtet
og dets Idé, hans litterære Finsans og
kunstneriske Energi i Sammensmeltning af Ord og
Musik (her var Rich. Wagner W.’s Forbillede).
En Fylde af Stemninger: tungsindige,
lidenskabelige, ømme, begejstrede, humoristiske, ja
sarkastiske og barokke rummer W.’s Sange, hvis
rigt og fint udarbejdede Klaverledsagelse har
sin store Betydning; undertiden synes dog
ogsaa det alt for villede, spekulative, søgt
originale og doktrinære at gøre sig gældende.
(Litt.: Biografier og Karakteristikker af
Decsey [4 Bind og 1 Bind]; Paul Müller,
Haberlandt og Eugen Schmitz [i
Reclams Universalbibliotek]; endvidere nogle
Samlinger af W.’s Breve; W.’s »Musikalske
Kritiker« udgav Batka og Werner [1911]).
W. B.

Wolf, Jakob Wilhelm Nikolaj,
dansk Skuespiller, f. i Kbhvn 3. Decbr 1824, d.
i Oslo 7. Febr 1875. W. var oprindelig bestemt
for Studeringerne, men da han ejede en smuk
Sangstemme, vaktes tidlig hans Lyst til
Teatret, og efter 1844 at være bleven antagen som
Elev ved det kgl. Teater, hvor han nød
Sangundervisning af Rung, debuterede han 1848 som
Josef i Mehul’s Opera »Josef og hans Brødre«.
Han gjorde Lykke og udførte senere Max i
»Jægerbruden« og nogle andre Roller; men da han
kun opnaaede en ringe Gage, forlod han 1852
det kgl. Teater og tog Engagement i Christiania,
ved hvis Teater man paa den Tid søgte at faa
oprettet en Opera, og her debuterede han som
Max i »Jægerbruden« 4. Oktbr 1852.
Operaforetagendet gik dog snart over Styr, men W.
forblev ved Christiania Teater, blandt hvis
Personale han kom til at indtage en
fremtrædende Plads. I det lange Tidsrum, han var
knyttet til Scenen, udførte han et stort Antal
forskelligartede Roller i Tale- og Syngestykker,
omfattende et Omraade fra Othello, Macbeth og
Hertug Skule — Opgaver, i hvilke hans
prægtige Figur og kraftige Organ ydede ham stor
Hjælp — Tartuffe og Peter Teazle til Figaro og
Løjtnant v. Buddinge; fra Masaniello i »Den
Stumme« til Ledermann i »Recensenten og
Dyret« og Barbersvend Fugtel i »Aprilsnarrene«.
W. var en intelligent og alvorlig arbejdende
Kunstner, der ikke blot gjorde Fyldest, men
ogsaa i mange og ikke mindst i de store
Opgaver, der blev ham tildelt, præsterede lødig
Kunst. Trods Uviljen mod danske Skuespillere
vandt han i Aarenes Løb Publikums Yndest, og
hans Afgang 1874 betød et virkeligt Tab for
den norske Scene. (Litt.: K. A.
Winterhjelm
, »Af Christiania Theaterliv« [Kria
1875]; Blanc, »Christiania Theaters Historie«
[Kria 1899]).
(T. B.). R. N.

Wolf [vålf], Johannes, tysk Musikforf., f.
17. April 1869 i Berlin, studerede under Ph.
Spitta og tog Doktorgraden i Leipzig.
Omhyggelige Studier vedrørende Middelalderens Musik,
evangelisk Kirkesang og Nodeskrift, nedlagt i
forskellige større og mindre Værker (navnlig
»Geschichte der Mensuralnotation 1250—1460«,
3 Dele, »Handbuch der Notationskunde«, 2
Bind, »Die Tonschriften«, »Kleine
Musikgeschichte«), har skaffet W. et fremragende Navn
som Musikforsker. 1902 blev han Docent i
Musikvidenskab ved Berlins Universitet, 1922
Professor, i hvilken Egenskab W. har været Lærer
for mange kendte yngre Musikforskere. Han
har udgivet forskellig gammel Musik (I R.
Amle, H. Isaak, I. Obrecht o. a.) samt »Musikalske
Skrifttavler« (vedrørende Notation).
W. B.

Wolf [vålf], Johann Rudolph, schweizisk
Astronom, f. 7. Juli 1816 i Zürich, d. 6. Decbr
1893 smst., studerede Matematik i Wien, Berlin
og Paris, ansattes 1839 som Lærer i Matematik
og Fysik i Bern, fra 1847 tillige Direktør for
Observatoriet smst. og fra 1852 ogsaa Professor
ved Universitetet smst. 1855 blev W. ved
Grundlæggelsen af Polyteknikum i Zürich Professor
i Astronomi og tillige Professor ved
Universitetet smst., fra 1860 ogsaa Direktør for det af
ham anlagte Observatorium. 1847 begyndte W.
i Bern sine Observationer af Solpletterne,
hvilke han fortsatte til sin Død, og hvorom han
har givet talrige Meddelelser i »Mittheilungen
der naturforschenden Gesellschaft in Bern«,
som han redigerede fra 1842 til 1855, og i
»Vierteljahrsschrift der naturforschenden
Gesellschaft in Zürich«, hvis Redaktør han var
fra 1856 til sin Død. Fra 1856 af samlede han
disse Meddelelser om sine egne og andres
Iagttagelser af Solpletter, foruden at han
opsporede talrige ældre, hidtil ubenyttede
Solpletiagttagelser; i »Astronomische Mittheilungen«,
8. Bind, 1852, paaviste W. samtidig med Sabine
og Gautier Parallelismen mellem
Solpletperioden og Variationen i den magnetiske Misvisning.
Fra 1862 var W. Præsident for den schweiziske
Kommission af den europæiske Gradmaaling og
deltog som saadan i flere Længdebestemmelser.
1864—81 var han ogsaa Direktør for den
schweiziske meteorologiske Centralanstalt og
udgav 1864—80 17 Aargange »Schweizerische
meteorologische Beobachtungen«. Af W.’s
øvrige Arbejder nævnes »Taschenbuch für
Mathematik, Physik, Geodäsie und Astronomie«
(1852, 6. Udgave 1895), »Handbuch der
Matematik, Physik, Geodäsie und Astronomie« (2
Bind, 1870—72), »Handbuch der Astronomie,
ihrer Geschichte und Literatur« (2 Bind,
1890—92), »Biographien zur Culturgeschichte der
Schweiz« (4 Bind, 1858—62), »Geschichte der
Vermessung in der Schweiz« (1879), »Geschichte
der Astronomie« (1877).
J. Fr. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free