Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wolff, Ellis - Wolff, Emil - Wolff, Emil von - Wolff, Erich - Wolff, Henry Drummond - Wolff, Hermann - Wolff, Jens Lauridsen - Wolff, Julius - Wolff, Karl Konrad Albert og Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Generalløjtnant og kommanderende General i 1.
Generalkommando; som saadan var han tillige
fungerende Overgeneral indtil Verdenskrigens
Afslutning. Ved Hærloven af 1922, der vedtoges,
medens W. var kommanderende General i 1.
Generalkommando, blev de to
Generalkommandoer slaaet sammen til een, og W. forblev som
Chef for denne, indtil han i 1926 paa Grund af
Alder forlod Tjenesten.
E. C.
Wolff [vålf], Emil, tysk Billedhugger, f.
1802 i Berlin, d. 1879 i Rom, Elev af G. Schadow
i Berlin. Han levede (fra 1822), virkede og døde
i Rom, hvor han 1871 blev Direktør for S.
Lucca-Akademiet. W. har udført smukke
Marmorværker i klassisk-ideal Stil, paavirkede af
Thorvaldsens Kunst; særlig lykkes kvindelig
Skønhed ham (Venus, Circe [Berlins
Nationalgalleri], Psyche etc.). Paa Berlins Schlossbrücke
ses Marmorgruppen »Victoria« (1846). Andre
Værker: »Prometheus« (1844), Amazongruppe
(1837), Genrefigurer som »Jæger«, »Hyrdinde«,
»Telefos dier Hunden« (i Marmor, Galleriet i
Helsingfors), Fresker etc., Buster af Niebuhr,
Winckelmann (Kolossalbuste i Villa Albani,
Rom), Schadow, Thorvaldsen (1823, Ny
Carlsberg Glyptotek i Kbhvn; en Thorvaldsen-Statue
efter Thorvaldsens eget Arbejde, opstillet 1871
ved Palazzo Barberini i Rom) etc. Han skrev
om antik Kunst.
A. Hk.
Wolff [vålf], Emil von, tysk
Fodringsteoretiker, f. 30. Aug. 1818 i Flensborg, d. 26. Nov.
1896 i Stuttgart. W. begyndte med at foretage
videnskabelige Undersøgelser over
Gødningsstoffernes Indvirkning paa Afgrøderne, et Arbejde, der
fik stor praktisk Betydning. Senere gav han sig
til at studere Fodringslæren og opsatte for den
rationelle Fodring visse Normer, der blev
retningsledende, ogsaa uden for Tyskland, helt
ned til omkring 1900. Hans Hovedværker paa
Fodringsspørgsmaalets Omraade er: »Die
landwirtschaftliche Fütterungslehre und die Theorie
der menschlichen Ernährung« (1861), »Die
rationelle Fütterung der landwirtschaftlichen
Nutztiere« (1874, mange senere Oplag) og »Die
Ernährung der landwirtschaftlichen Nutztiere.
Kritische Zusammenstellung der in neuerer Zeit
durch tierphysiologische Versuche erlangten
Resultate« (1876).
P. R.
Wolff [vålf], Erich, tysk Musiker
(1874—1913), uddannet Pianist og som saadan
Akkompagnatør for mange vidtkendte Sangere og
Sangerinder, hvem han ledsagede paa
omfattende Turneer (flere Gange til Skandinavien);
paa en saadan døde han i New York. W. var
desuden talentfuld Sangkomponist og skrev
endvidere en Violinkoncert og nogen
Kammermusik.
W. B.
Wolff [wu£f], Henry Drummond, Sir,
engelsk Diplomat, f. 12. Oktbr 1830 paa Malta,
d. 11. Oktbr 1908, blev tidlig ansat i
Udenrigsministeriet og var 1859—64 knyttet til de
ioniske Øers Forvaltning. 1874 valgtes han til
Underhuset og optraadte her som en ivrig
Talsmand for Disraeli’s (Jarl Beaconsfield’s)
østerlandske Politik; blev 1878 engelsk Kommissær i
Østrumelien. Genvalgt til Underhuset 1880 var
han en af Deltagerne i »det fjerde Parti«
sammen med Balfour og Randolph Churchill. 1885
sendtes W. til Konstantinopel for at faa ordnet
Ægyptens Stilling og blev derefter Kommissær
i Ægypten indtil 1887; var 1888—91 Gesandt i
Persien, 1891—92 i Rumænien og 1892—1900 i
Madrid. Han har bl. a. skildret Napoleon I’s
Ophold paa Elba 1814 og udgivet Rambling
recollections (1908).
(E. E.). H. J-n.
Wolff [vålf], Hermann, tysk Impressario
(1845—1902), var opr. Redaktør af musikalske
Fagblade, men fra 1881 oprettede han et
Koncertagentur (i Berlin), der snart blev Tysklands
største og førende, hvorigennem W. øvede en
ikke ringe Indflydelse paa Musiklivet; hans
Navn nævnes da ofte i den nyere tyske
Musikhistorie, saa meget mere som han personlig
stod berømte Musikere nær (H. v. Bülow.
Rubinstein, Carreño o. fl.). W. var selv
Komponist.
W. B.
Wolff, Jens Lauridsen, dansk
Boghandler og Forfatter (1584?—1660). Kilderne til
W.’s Liv er højst ufuldstændige. Man ved
dog, at han har haft Boglade i Bergen og
skrevet en »Norges Beskrivelse« (1651) og
senere som Sidestykke hertil en Danmarks
Beskrivelse under Titlen Encomion Regni Daniæ
(1654).
J. Cl.
Wolff [vålf], Julius, tysk Digter, f. 16.
Septbr 1834 i Quedlinburg, d. i Charlottenburg
3. Juni 1910, studerede Filosofi og
Handelsvidenskab i Berlin, overtog sin Faders Klædefabrik,
deltog i Krigen 1870—71 og bosatte sig derpaa i
Berlin. Her begyndte han, under det levende
Indtryk af Krigsbegivenhederne, sin Digtning,
skrev Lyrik som Opsangene »Herrlich
auferstanden bist du, Deutsches Reich« og »Die Fahne
der Einundsechziger«, der findes i hans første
Bog, Digtsamlingen »Aus dem Felde« (1871). Den
efterfulgtes af hans episke Digtninge »Till
Eulenspiegel redivivus« (1874), »Der Rattenfänger
von Hameln« (1875, 76. Oplag 1909) og »Der
Wilde Jäger« (1877, 105. Oplag 1909), der viser
ham som en ivrig Efterligner af Scheffel. Han
er en formfuld Lyriker, men stivner hurtig i
romantiske Overleveringer. Han var lige til
sin Død meget produktiv, — af hans
senere Arbejder kan nævnes »Tannhäuser,
ein Minnegesang«, Dramaet »Drohende Wolken«,
Fortællingerne »Der Raubgraf« og »Das Recht
der Hagestolze«, Digtningen »Renafa«, »Der
fliegende Holländer, eine Seemannssage«, den
moderne Roman »Zweifel der Liebe« (1904) og
den historiske Fortælling »Der Sachsenspiegel«
(1909). Hans Digtning blev mere og mere
epigonagtig, dens kunstneriske Værdi stadig
svagere. »Sämtliche Werke«, udgivet med Biografi
af Josef Lauff (to Serier, hver paa 16 Bind,
Berlin 1912 o. fl.). (Litt.: Ruhemann, »J.
W. und seine Dichtungen« [1886]; J. Hart,
»J. W. und die moderne Minnepoesie« [1882]).
C. B-s.
Wolff [vålf], 1) Karl Konrad Albert,
tysk Billedhugger, f. 6. Apr. 1814 i Fehrbellin i
Neustrelitz, d. 20. Juni 1892 i Berlin. W.
uddannedes af og sluttede sig i sin Kunstvirksomhed
nær op til Rauch. I Berlin aabnede der sig,
med Rauch’s Atelier som Gennemgangsled, en
vid Arbejdsmark for W., saaledes ogsaa i
Retning af Monumentalskulptur (1866 blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
