- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
367

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Volga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er lav og tit sumpet, den højre derimod høj
og hyppig stejl. Neden for Nishnij-Novgorod
optager V. fra højre Side Sura og Svijaga og
fra venstre Vetluga. Byen Kasan, der tidligere
laa ved Hovedstrømmen, ligger nu nogle km
fjernet fra denne, der i Tidens Løb har forskudt
sit Leje, idet den har nedbrudt sin høje højre
Bred. Oven for Kasan varierer Flodens Bredde
mellem 300 og 1500 m og Dybden mellem 4
og 10 m. Ofte findes Øer i Floden, og Sejladsen
hemmes ved talrige Sandbanker. Neden for
Kasan optager V. i sin venstre Bred den N. fra
kommende Kama, der ogsaa er vandrigere end
Hovedfloden, og hvis klare Vand staar i
Modsætning til dennes grumsede Strøm. Nu er V.
vokset til en mægtig Strøm med en
Gennemsnitsbredde af 1 1/2 km. V. flyder forbi
Simbirsk og Samara, ved hvilken sidstnævnte By
den i en skarp Bue løber uden om et 343 m højt
Bjergdrag og optager Ø. fra Tscheremschan og
Samara, mellem hvilke den gennembryder
Udløbene af Obtschei Syrt. Ved Sysran har den
under almindelige Forhold en Bredde paa 1 1/2
km, men ved Højvandstid breder den sig saa
stærkt, at den ofte maaler 7 km fra Bred til
Bred. Den overskrides her af den 1482 m lange
Sysran-Bro paa Banelinien Rjahsk-Orenburg,
der er en af de længste Jernbanebroer i
Verden. Man har ved Sysran foretaget
Undersøgelser af V.’s Vandføring, og den viste sig at
være 9899 m3 i Gennemsnit pr. Sekund, hvilket
allerede er mere, end nogen anden europæisk
Flod fører. Det er imidlertid muligt, at V.
under sin videre Vej gennem de sydrussiske
Stepper mister mere Vand ved Fordampning, end
den modtager gennem sine Tilløb. Mellem
Sysran og Chvalynsk er det ikke sjældent, at
Klinten paa den højre Bred stiger til 300 m,
medens Flodspejlet kun ligger 11 m over Havet
ved Sysran og 6 m ved Chvalynsk. Lige over
for Volsk udmunder Store Irgis i venstre Bred.
Noget sydligere optages Store Karaman fra
venstre og Tereschka fra højre Side. Ved Byen
Saratov, der ligger paa højre Bred i en Højde
af 88 m, ligger Flodspejlet kun lidt over 2 m
over Havet. Og ved Kamyschin ligger det
allerede 6,4 m under Havoverfladen, hvorefter det
sænker sig yderligere indtil det kaspiske Havs
Niveau, der er 26 m under Havoverfladen. Fra
Kamyschin har Nedreløbet en Længde af 690
km, og Floden mangler paa denne Strækning
saa godt som alle Tilløb. Ved Sarepta ophører
den høje, klintagtige Vestbred, og her nærmer
V. sig saa stærkt til Don, at man hyppig har
tænkt paa at forene Floderne ved en Kanal.
Allerede 1550 paabegyndte Tatarkanen
Devlet-Ghirei et saadant Arbejde, der dog snart
standsede, og lige saa ringe Held havde Peter den
Store i 1697. Nutildags forbindes de to Floder
ved en Jernbane fra Tsaritsyn til Kalatsch. Ved
Tsaritsyn, hvor Flodspejlet ligger 15 m under
Havets Niveau, kan man paa en vis Maade
sige, at Deltaet begynder, idet V. allerede her
afsætter Armen Achtuba, der som et Virvar af
Fladvande, Sand- og Sumpøer, Siv- og
Enggrunde fortsætter sig parallelt med
Hovedstrømmens Østbred indtil Mundingen. De
stillestaaende Flodarme er glimrende Legepladser for
Fiskene og udmærket for Fiskeynglen. Tages
Deltaet i denne videre Betydning, har det et
Areal paa 16700 km2, medens det i snævrere
Forstand begynder 53 km oven for Astrachan,
hvor Buzan skiller sig fra V. og gaar til
Achtuba, og har en Størrelse af 11300 km2. 4 km
oven for Astrachan afgiver V. Bolda, der
ligeledes er at betragte som en Hovedarm, og fra
50 til 75 km neden for denne By udgyder V.
gennem 8 Hovedarme, af hvilke Bachtemir
yderligere fremhæves, og omkring 20 mindre
Arme i et 110 km bredt Delta sine Vande i det
kaspiske Hav. I Foraarstiden frembyder dog
hele V.-Deltaet Skuet af en udstrakt
Vandflade, og Byen Astrachan, der ligger 25,6 m
under Oceanet og 1 m under V.’s Spejl ved
Højvande, maa beskyttes mod Flodens
Oversvømmelser ved Diger, der har en samlet
Længde af 30 km. De frodige Engstrækninger langs
nedre V. afløses i Deltaet efterhaanden af store
Bevoksninger med Siv og Tagrør, og i de
stillestaaende Bugter og Fladvande findes en
rig Bevoksning med forskellige Vandplanter
som Aakander og Lotusblomster. Som
Opholdssted er Deltaet meget usundt paa Grund af de
talrige Malaria-Myg, der udklækkes der.

Ligesom de fleste andre russiske Floder har
V. en udpræget Højvandsperiode ved
Foraarstid. Af de 312180 Mill. m3 Vand, der aarlig
regnes at passere Sysran-Broen, kommer 132612
Mill. m3 i Løbet af 69 Dage. V.’s Bredde er
forholdsvis betydeligere end dens Dybde,
hvilket staar i Forbindelse med dens Fald, der er
ganske overordentlig ringe i Sammenligning
med Vesteuropas Floder, der som Regel har
deres Kilder i Bjergegne. V.’s gennemsnitlige
Fald er 17 cm pr. km; men i Valdaj-Omraadet
er det 37 cm pr. km, og i Deltaet er det kun
14 mm for hver km. Gennemgaaende har V.
et roligt Løb, men under Højvande sker dels
Oversvømmelser, dels Forandringer i Flodlejet.
Floden har en Mængde større og mindre Øer
(Ostrova), der sædvanlig staar under Vand om
Foraaret. Om Sommeren blotter Floden
desuden talrige Sandbanker, der ikke sjældent har
skiftet Plads efter Højvandet. Disse Forhold er
meget uheldige for Sejladsen; men man har
endnu kun foretaget forholdsvis faa Arbejder
for at regulere Strømmen. En endnu større
Hindring for Sejladsen er Isbelægningen, der
om Efteraaret skrider jævnt frem fra
Kilderegionen til Mundingen. Isgangen om Foraaret
skrider imidlertid ikke frem i modsat Retning,
da Floden ved sit østlige Løb kommer ind i
mere og mere kontinentale Egne med
strengere Vinter, og det, at den ogsaa gaar mod
Syd, bevirker blot, at Isgangen begynder ved
dens Munding paa samme Tid som i
Kilderegionen. Derimod frigøres den mellemste Del af
Floden noget senere for sit Isdække. Man
regner, at V. er isfri i 211 Dage ved Subzov, 205
ved Tver, 201 ved Rybinsk, 196 ved
Nishnij-Novgorod, 193 ved Simbirsk, 196 ved Samara,
203 ved Saratov, 208 ved Kamyshin, 210 ved
Tsaritsyn, 240 ved Jenotajevsk og 260 ved
Astrachan. Sejladsen kan altsaa uhindret foregaa i
7—8 1/2 Maaned i de øvre og nedre Egne, men
kun i 6 1/2 Maaned i Mellemløbet. Desuden maa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:33 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free