Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vollmöller, Karl Gustav - Vollmoeller, Karl Gustav - Vollon, Antoine og Alexis - Wolstonecraft, Mary - Volmar - Wolmar, Gustaf - Volmerslaget - Volnay - Volney, Constantin François Chassebæuf - Volo (se Boulou) - Volo (se Volos) - Volo-Bugten - Vologda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vollmöller [’fålmölər], Karl Gustav,
tysk Romanist, f. 16. Oktbr 1848 i Ilsfeld i
Württemberg. Efter at have studeret ved flere
Universiteter var han 1875 den spanske Konge Alfonso
XII’s Rejseledsager og besøgte
Krigsskuepladsen under Carlistkampen. 1877 blev han
Professor i Erlangen i romansk og engelsk
Filologi, fra 1881 i Göttingen. Men 1891 trak han
sig tilbage fra sit Embede, levede derefter i
Dresden som Privatmand, dyrkende sine
Studier og styrende sin Familieejendom. Af V.’s
Arbejder er at nævne: Udgave af Poema del
Cid (1879), »Spanische Funde«, 3 Bd (1890),
»Beiträge zur Literatur der Cancioneros und
Romanceros I« (1897); V. grundlagde 1883 og
redigerer stadig »Romanisene Forschungen«,
ligesom han grundede »Kritischer Jahresbericht
über die Fortschritte der romanischen
Philologie« (fra 1890). Han udgav 1881—89
»Sammlung französischer Neudrucke« (9 Bd). Endelig
kan nævnes, at V. 1902 stiftede »Gesellschaft
für romanische Literatur« i Dresden, der har
udgivet op imod 50 Bind romanske Tekster.
E. G.
Vollmoeller [’fålmölər), Karl Gustav
tysk Forfatter, f. i Stuttgart 7. Maj 1878. Han
studerede Arkæologi og klassisk Filologi bl. a. i
München og Berlin, tog Doktorgraden 1891 i
Bonn, lever nu for det meste i Italien. I sine
Digtsamlinger som »Parcival«. »Die frühen
Gärten« og »Das Buch der Landschaften« viser han
sig paavirket af Stefan George, medens Hugo
von Hofmannsthal er hans nærmeste Forbillede
i Dramaer som »Catharina, Gräfin von
Armagnac und ihre beiden Liebhaber« (1903) og »Der
deutsche Graf«. Mest bekendt af hans Værker
er Dramaet »Das Mirakel« (1911), som
Reinhardt satte i Scene og derefter har bragt til
Opførelse baade i den gamle og den nye
Verden.
C. Bs.
Vollon [vå’lå], 1) Antoine, fransk Maler,
i 20. Apr. 1833 i Lyon, d. 27. Aug. 1900 i Paris.
V. — Elev af École des beaux-arts i Lyon og af
Ribot i Paris, 1898 Akademimedlem — har især
vundet Navn ved sine Fremstillinger af døde
Genstande. Paa dette Omraade er han en
meget fremragende Malervirtuos: »Henrik II’s
Hjælm«; »Køkkeninteriør« (Mus. i Nantes);
»Havfisk« (Luxembourg-Mus.) etc.; i Museet i
Lyon ses »Abe med Harmonika«; i
Luxembourg-Museet endvidere Curiosités m. m. Han
har ogsaa malet Landskaber og Figurbilleder
(Femme du Pollet, halvnøgen Fiskerkone med
Kurv paa Ryggen), raderet og litograferet;
Nationalmuseet i Stockholm ejer »Spansk
Guitarspiller«. I sin djærve Naturalisme minder V.
ikke saa lidt om Courbet, ikke mindst i
Genrebillederne (f. Eks. den legemsstore Kokkepige,
der pudser en Kedel). — 2) Sønnen og Eleven
Alexis V., f. 1865 i Paris, Portræt-,
Genremaler og Raderer; hans Interiør med ung Pige
kom til Fabre-Museet i Montpellier.
A. Hk.
Wolstonecraft [’wu£stənkra.ft eller -kräft],
Mary, se Godwin, M.
Volmar, se Valmiera.
Wolmar, Gustaf, svensk Maler, f. 5. Juli
1880 i Kristinehamn. Han studerede under
Zahrtmann i Kbhvn. W.’s Kunst — Landskaber,
Portrætter, Blomsterstykker m. v. — har ofte
vist sig paa de københavnske Udstillinger
(saaledes »den fri«) og gjorde sig bemærket ved
sikre maleriske Egenskaber og fine Farveklange
(f. Eks. en Del Drivhusinteriører). I de senere
Aar, 1924-27, har W. været bosat i Provence
og hentet Motiver derfra. Et Portræt (1912)
og et Landskab (1923) kom til Kunstmuseet i
Kjøbenhavn, et Portræt og en Markedsskitse til
Nationalmuseet i Stockholm; andre Værker i
Aalborg-Museet og i Nyköping Slot i Sverige.
A. Hk.
Volmerslaget, Valdemar Sejr’s store Kamp
med Esterne ved Lyndanis 15. Juni 1219, hvor
efter Sagnet Danebrog faldt ned fra Himlen;
se Art. Danebroge. Et andet Sagn
omplanter Fortællingen i 2. Mosebog 17. Kap.
8.—16. Vers paa dansk Grund og lader det
være Ærkebisp Anders Sunesøn’s Forbøn, der
skaffede Danerne Sejr. (Litt.: A. D.
Jørgensen, »Valdemar Sejr« [1879]).
J. O.
Volnay, se Bourgognevine.
Volney [vål’næ], Constantin
François Chassebæuf, Greve af V., fransk
Forfatter, f. 3. Febr 1757 i Craon i Anjou, d.
25 Apr. 1820. V. foretog 1783—87 en Rejse i
Ægypten og Levanten, som han tørt, men
højagtig, skildrede i Voyage en Syrie et en Égypte
(2 Bind, 1787—89). 1789 valgtes han ind i
Nationalforsamlingen, erklærede sig senere mod
Robespierre’s Terrorisme fængsledes og
befriedes først ved 9. Thermidor, blev derefter
Professor i Historie ved Normalskolen, foretog
1795—98 en Rejse i Nordamerika (Tableau du
climat et du sol des États-Unis d’Amérique
[2 Bind, 1803]), stemte for Statskuppet 18.
Brumaire, udnævntes til Greve af Napoleon og
senere til Pair af Ludvig XVIII. Berømt blev
V. ved at skrive en Slags Trosbekendelse for
Revolutionens Mænd: Les ruines, ou
considérations sur les revolutions des Empires (1791,
senest udgivet 1896), i hvilket Værk Forfatteren
midt i den syriske Ørken nær Palmyras Ruiner
lader alle de forskellige Religioner passere
Revy, alle erklærede for Bedrag af deres egne
Præster; Bogen er en mærkelig Blanding af
Rejsebeskrivelse og Filosoferen Over Tyran- og
Præstehad, Fornufts- og Fremskridtstro; den
oversattes paa en Mængde Sprog. Senere
udgav V. Catéchisme du citoyen français (1793),
La loi naturelle (1794), Recherches nouvelles
sur l’histoire ancienne (2 Bind, 1814—15). Hans
Æuvres complètes udkom i 8 Bind 1820-26,
nyt Oplag 1837. (Litt.: Berger, Études sur
V. [1832]; L. Séché, V. [1899]).
S. Ms.
Volo, se Boulou.
Volo, se Volos.
Volo-Bugten, se Volos.
Vologda [’vå£ågdə], 1) Guvernement i
det nordlige Storrusland, grænser mod N. til
Guvernementerne Olonets og Archangelsk, mod
Ø. til Severo Dvinsk, mod S. til Kostroma,
Jaroslav og Rybinsk og mod Vest til
Tscherepovetz. V., der tidligere var det næststørste
Guverneriient i det europæiske Rusland og
naaede helt over til Ural-Kæden, saaledes at
Arealet var 402733 km2, er efter Revolutionen
blevet stærkt reduceret. Af det gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
