- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
375

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Volost - Volotschisk - Wolowski, Louis François Michel Raymond - Volpato, Giovanni - Volsci - Wolseley, Garnet Joseph - Wolsey, Thomas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Byen, og indtil Revolutionen anvendtes det nu
om en bestemt Slags Forvaltningsomraade, der
bestod af flere Landsbykommuner med
tilsammen c. 2000 Indb. I Spidsen for en V. stod en
V.-Ældste eller Starshina, hvem
Landsbyældsterne (Starost’erne) var underordnede.
(H. P. S.).

Volotschisk [va£a’t∫isk], polsk
Woloczyska, By i Ukraine, Guv. Volhynien, ligger 78
km VSV. f. Starokonstantinov ved Zbrucz lige ved
Grænsen mod Polen og ved Banelinien, der fra
Shmerinka fører til Lwow. 3000 Indbyggere. V.
har betydelig Handel med Korn, Mel og Uld
samt Landbrugsmaskiner.
(H. P. S.). N. H. J.

Wolowski [polsk vå’låfski, fransk vålåv’ski],
Louis François Michel Raymond,
fransk økonomisk Forfatter og Politiker,
født i Warszawa 1810, død 1876. Hans
Fader var Præsident i den polske Rigsdag.
Som landflygtig efter den polske Opstand 1830
bosatte W. sig i Paris og lod sig 1836
naturalisere som Franskmand. 1839 blev han
Professor i Nationaløkonomi ved Conservatoire des
Arts et Métiers
, 1848 blev han Medlem af den
forfatningsgivende Forsamling, hvor han
understøttede Louis Napoleon’s
Præsidentkandidatur; han trak sig dog tilbage fra
Prætendenten efter Statskuppet. Ogsaa som praktisk
Økonom var W. virksom; Grundlæggelsen af det
store Bankinstitut Crédit foncier i 1852 skyldtes
saaledes først og fremmest ham. W. begyndte
som Liberal og Frihandler, men blev
efterhaanden Konservativ; 1871 sluttede han sig til
Thiers’ Regering. 1875 blev han udnævnt til
livsvarig Senator. Af hans Bøger er de
vigtigste La question des banques (1864), La question
monétaire
(1869), La liberté commerciale (1869)
og L’or et l’argent (1870). Han indførte i
bearbejdet Oversættelse W. Roscher’s
»Grundlagen« i Frankrig (2 Bind 1857) og udgav
Nicole Oresme’s og Coppernicus’ Skrifter om
Møntvæsen (1864). (Litt.: Jules
Rambaud
, L’oeuvre économique de L. W. [Paris
1882]).
(K. V. H.). H. J-n.

Volpato, Giovanni, italiensk
Kobberstikker, f. i Bassano 1733, d. i Rom 1803, var Elev
af Joseph Wagner i Venedig, og paavirkedes
af Fr. Bartolozzi. Han arbejdede for Hertugen
af Parma og i Venedig, indtil han drog til
Rom for at stikke efter Rafael’s Værker i
Vatikanet. Til disse store Blade efter Mesterens
Stanzer og Loggier knytter V.’s Ry sig; den
dybe Beundring, Samtiden følte for disse
omhyggelige og klare Gengivelser af Rafael’s
ypperste Kunst, kan vi ikke dele; V.’s Liniestik
forekommer os tørre og skematiske i
Stregforingen, farveløse og stofløse; da Bladene
endvidere ikke er stukne direkte efter Freskerne,
men — som dengang almindeligt — udførtes
paa Grundlag af en anden Kunstners
Eftertegninger, er Originalernes Karakter naturligvis
stærkt forvisket. I Udførelsen af dette store
Arbejde bistodes V. i væsentlig Grad af sin
Elev og Svigersøn Raffaello Morghen. Som
andre Værker af V. skal nævnes Stik efter
Lionardo, Correggio, Poussin, Claude Lorrain,
Guercino (Aurora) og Caravaggio
(Kortspillerne).
(A. R.). L. S.

Volsci, se Volsker.

Wolseley [’wu£z£i], Garnet Joseph
Viscount of W., engelsk Feltmarskal, f. 4. Juni
1833 i Nærheden af Dublin, d. 25. Marts 1913
i Menton. 1852 traadte han ind i den engelske
Hær, kæmpede med Udmærkelse paa mange
forskellige Krigsskuepladser, saasom Birma,
Krim, Indien
og Kanada, hvor
han paa Grund
af sine
Fortjenester under
Ekspeditionen
mod Indianerne
naaede
Generalmajorsrang.
Han undertvang
Ashantierne
(1873) og førte
1879 Krigen
mod Zuluerne
til Ende, tog
Kong Cetewayo
til Fange og
undertrykte
Opstanden i
Basutolandet. Efter
at have gjort Tjeneste i Krigsministeriet
fik W. 1882 Overkommandoen over
Ekspeditionskorpset til Ægypten. Han sejrede her
ved Tell-ell-kebir 13. September og fangede
Arabi Pasha. Samme Aar udnævntes W. til
Generalløjtnant og Peer. 1884 førte han
Undsætningsekspeditionen, men det lykkedes ham
ikke at naa Khartum i rette Tid, og han kunde
derfor ikke frelse Gordon fra at falde i
Mahdiens Hænder. W. udnævntes til Viscount og
indtraadte ved Tilbagekomsten til England i sin
gamle Stilling som Generaladjutant. 1890—95
var W. Højestbefalende for de engelske
Tropper i Irland, blev 1894 Feltmarskal og 1895
Commander in chief for den engelske Hær,
hvilken Stilling han beklædte til 1. Decbr 1900, da
han afløstes af Feltmarskal Sir Frederick
Roberts. W. var en af Englands mest
fremragende Førere. Han har bl. a. skrevet: The soldiers
pocket-book for field-service
(London 1886),
Narrative of the war in China 1860 (smst. 1862).
(Litt.: Ellis, Viscount W. [London 1892]).
(B. P. B.). E. C.

G. J. Wolseley.
G. J. Wolseley.


Wolsey [’wu£zi], Thomas, Kardinal,
(c. 1471—1530), var født i Ipswich og Søn af en
ganske velstaaende Borger, der vistnok var
Kvæghandler, ikke, som Kardinalens Fjender
plejede at paastaa, Slagter. W. studerede i
Oxford, bestod meget tidlig
Universitetseksamenerne og blev derefter Lærer ved Magdalen
College
. Hans Dygtighed vakte Opmærksomhed, en
Adelsmand, Markisen af Dorset, som han kom
i Berøring med, gav ham et Præstekald, og da
Markisen døde, blev W. Kapellan, først (1501)
hos Ærkebispen af Canterbury, senere (1505)
hos Kong Henrik VII. Han vandt hurtig nogle
af dennes Raadgivere, særlig Fox, Biskop af
Winchester, skilte sig med stor Behændighed
fra nogle diplomatiske Hverv og blev lønnet
med Dekanatet i Lincoln, senere, efter Henrik
VIII’s Tronbestigelse (1509), med Stillingen som
Kongens Almisseuddeler. Den unge Konge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free