Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vombat - Vombsjön - Wombwell - Vomer - vomere - Vomica - Vomitiv - Vomitus - Vonck, Elias og Jan - Vond - Vondel, Joost van den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udelukkende paa Jorden i tætte Skove, ofte i Huler
eller mellem Klippeblokke og træffes hyppigst
i Højder omkring 14—1600 m over Havet; i
Træerne kommer de aldrig; de lever
udelukkende af Græs, Rødder og anden Planteføde;
de sover stadig om Dagen og søger Føden om
Natten; det er ret upaavirkelige og fredelige,
men stædige Dyr, der dog godt kan bide fra
sig, hvis de angribes; deres Bevægelser er
langsomme og sindige. I Jorden graver de sig frem
med stor Færdighed, og de laver sig lange,
vidtforgrenede Gange i denne; oftest lever
mange sammen, saaledes at de helt underminerer
Jorden. Stemmen er en lav Grynten. Hunnen
faar 2—3, højst 5, Unger ad Gangen, og de
bærer disse med sig i deres Pung; ved Fødselen
er de paa Størrelse med en Nød. — Slægten
omfatter i Nutiden kun 3 Arter, nemlig: 1) Den
tasmanske W. (Phascolomys ursinus), der
naar en Længde af 95 cm, og har korte,
afrundede Ører samt nøgen, sort Snude; dens
grove, korthaarede Pels er mørkt graabrun,
idet de enkelte Haar er mørkebrune ved
Grunden med hvide Spidser. Den lever paa
Tasmanien og Øerne i Bass Strædet. Meget lignende
denne er 2) Mitchells W. (P. mitchelli),
der er noget større og lever i New South
Wales, Victoria og Sydaustralien. Mere afvigende
er den tredie Art, 3) den bredpandede W.
(P. latifrons) med haaret Snude og paafaldende
bred Pande; Ørerne større og mere tilspidsede;
dens Pels er blød og silkeagtig, af musegraa
Farve; en Plet over Øjet, Halsen, Brystet og
Forlemmernes Inderside hvide; Kroplængden c.
1 m; udbredt over hele Syd-Australien. — W.’s
Kød angives at være velsmagende. I nyere Tid
er dens Skind anvendt meget som Pelsværk,
under Navnet »australsk Bjørn«; i 1906 blev f.
Eks. saaledes ikke mindre end 250000 Skind
bragt til Europa, medens store Mængder tillige
gik til Amerika og brugtes i Hjemlandet; det
kan derfor ikke undre, at den nu er aftaget
stærkt i Antal. I Fangenskab trives den godt
og viser stor Levedygtighed, men man ser ikke
meget til dem, da de bestandigt sover om
Dagen.
R. Hg.
Vombsjön, se Våmbsjön.
Wombwell [’wumvə£ eller ’wu.mbə£], By i
det nordlige England, West Riding of Yorkshire,
7 km SØ. f. Barnsley. Kulgruber, Teglværker
og (1921) 19035 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Vomer, se Plovskærbenet.
vomere (lat.), kaste op.
Vomica, et ikke meget anvendt Navn paa
en gammel, oftest med stinkende Indhold fyldt
Absces i et indre Organ som Lunge eller Lever.
Smlg. Absces.
(E. A. T.). H. I. B.
Vomitiv (lat.), d. s. s. Brækmiddel.
Vomitus (lat.), d. s. s. Brækning.
Vonck [foŋk] (Vonk), 1) Elias, f. 1605
vistnok i Amsterdam, hvor han døde 1652. Han
malede med Dygtighed Stillleben, især
Fuglevildt (Svaner); hans Billeder sjældne. I
Kunstmuseet i Kbhvn »Døde Fugle« (1640); i
Gaunø-Samlingen to smukke Billeder med døde Fugle.
2) Jan V., f. c. 1630 i Amsterdam, virkende
der omkring 1670, var Elev og Søn af
ovennævnte Elias V. Ogsaa han malede
Stilllebensstykker, desuden Jagtbilleder: »Et af Hunde
forfulgt Raadyr« (Landskabet af Ruisdael) i
Dresdens Galleri, der ejer to af hans Billeder med
dødt Vildt; andre saadanne i Rijksmuseet i
Amsterdam; i Bergens Museum »Fuglevildt«,
i Sthlm’s Nationalmuseum »Døde Fugle«; »Død
Hane« i Kunstmuseet i Kbhvn, muligvis af J. V.;
i Gaunø-Samlingen et Billede med en Brushane
og andre døde Fugle; V. er ogsaa
repræsenteret i Moltke’s Samling.
A. Hk.
Vond, norsk Navn for Vandrotte, se
Markmus.
Vondel [’fondə£], Joost van den,
Hollands største Digter, f. 17. Novbr 1587 i Köln,
hvorhen hans Forældre paa Grund af de
religiøse Forfølgelser havde begivet sig fra
Antwerpen, d. 5.
Febr 1672. I V.’s
Barndom
vendte Familien
tilbage til
Amsterdam, hvor
Sønnen i 1610
arvede en
Strømpehandel, hvis
Pasning han
overlod til sin
forretningsdygtige Hustru,
medens han selv
beskæftigede sig
med Studier,
Oversættelser
og originale
Arbejder. Hans
digteriske
Evner udviklede sig langsomt, og han var ikke
længere nogen ung Mand, da han vandt sig
Digternavn. Det første dramatiske Arbejde af ham, der
vakte større Opmærksomhed, var »Palamedes«,
der udkom 1625 og i Løbet af et Aar naaede
30 Oplag. Det skyldtes de politiske
Hentydninger, det indeholdt, idet V. her med stor
Sympati under historisk Maske havde behandlet
den henrettede Oldenbarneveld, hvad der
paadrog ham en Retssag og en Bøde.
I alt har han efterladt sig 32 Dramaer, alle i
5 Akter og alle i Alexandrinere. Deres største
poetiske Værdi knytter sig til de Kor, hvormed
de efter antikt Forbillede er udstyrede. De
fleste af dem behandler efter Tidens Skik
religiøse Emner; berømtest af disse er hans
»Lucifer« (1654), oversat paa Engelsk af L. Ch.
van Noppen (1908). Af historiske Skuespil maa
nævnes hans »Gijsbrecht van Amstel«, der
opførtes første Gang 3. Jan. 1638 og siden
opføres hvert Aar paa samme Tid. I Anledning
af den westfalske Fred forfattede han »De
Leeuwendalers«. I religiøs Henseende antog V.
sig med stor Varme de frisindede Arminianeres
Sag, men traadte i 1639 over til den katolske
Bekendelse, hvad der præger hans senere
Skrifter. I skarpe, ildfulde Satirer angreb han fra
et remonstrantisk Standpunkt Præsteskabet og
Oranjehoffet. (»Harpoen en roskam« [1630],
Decretum horribile o. fl.). Foruden sine
Dramaer har han skrevet Sonetter, Elegier,
Læredigte, Heroider, Epistler og Epigrammer og
 |
| J. v. d. Vondel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
