Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Woodburytypi - Woodford - Wood Green - Woodington, William F. - Woodlark-Øer - Wood Oil - Woodsia - Woods Metal - Woodstock (England) - Woodstock (Canada) - Woodward, Arthur Smith - Woodward, Henry - Woodville, Elisabeth - Voogd, Hendrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man ad denne Vej et Gelatinereliefbillede af
Originalen. Efter dette Relief formes i Bly eller
Staniol et fordybet Reliefbillede, og i dette
hældes farvet Gelatine. Ovenpaa lægges et Stykke
Papir, og naar dette, efter at Gelatinen er
stivnet, trækkes af, har man paa Papiret et
Billede i farvet Gelatine. Et nyt Billede kan
derpaa fremstilles i Hulrelieffet.
C. E. A.
Woodford [’wudfəd], By i det sydlige
England, Essex, nu en nordøstlig Forstad til
London, 14 1/2 km fra Liverpool Street Station.
Smuk Beliggenhed i Udkanten af Epping
Skoven og derfor meget søgt som Udflugtssted om
Søndagen. (1921) 21245 Indb.
M. H-n.
Wood Green [’wud-’grin], By i det sydlige
England, Middlesex, nordlig Forstad til
London, 8 km N. f. Kings Cross Station. (1911)
49369 Indbyggere. Lidt Vest for W. G. ligger
Muswell Hill med Alexandra Palace, bygget
1873, men straks nedbrændt og genopbygget
1875.
M. H-n.
Woodington [’wudiŋtən], William F.,
engelsk Billedhugger og Maler, f. 10. Febr 1806,
d. 24. Decbr 1893 i Brixton. W. kom til London
1815 og blev først Kobberstikker; han har bl. a.
udført Relieffet »Slaget ved Nilen« til
Nelson-Søjlen i London, Statuen af J. Steele (Carlisle),
»Ariel« og forskellige dekorative Arbejder:
Statuer, Relieffer m. m. til Liverpools Børs (6
Statuer), House of Lords og St. Paul i London.
A. Hk.
Woodlark-Øer [’wod£ark-], se Mudschu
Øer.
Wood Oil [’wud-r’å^i£], se Aleuritesolie
og Gurjunbalsam.
Woodsia [’vutsia] R. Br., Slægt af
Engelsødfamilien, mest smaa Bregner med tæt
stillede Blade, hvis Plade er enkelt eller dobbelt
fjer snitdelt. Sori er rygstillede, afrundede og
omgivne af et bæger- eller skaalformet Slør,
der er stærkt fliget. 15 Arter. W. ilvensis (L.)
R. Br. (Lodnebregne eller Gjeitjæske)
har en tyk og grenet Rodstok og temmelig
smaa, dobbelt fjersnitdelte Blade. Den holder
sig til aabne Steder paa Klipperne og er
almindelig i Norge og paa Island.
A. M.
Woods Metal [’wuds-], en Legering af 2
Dele Kadmium, 8 Vismut, 4 Bly og 2 Tin,
smelter ved c. 70°, benyttes til Matricer for
Galvanoplastik og Afstøbning af
Naturgenstande. Den er næsten sølvhvid, finkornet,
glinsende og noget bøjelig, kan anvendes i Stedet for
Kvægsølv ved varme »Vandlaase« og til Snellod
med hedt Vand, hvortil er sat et Par Draaber
Saltsyre.
(F. W.). E. Su.
Woodstock [’wudståk], By i det sydlige
England, Oxfordshire, 13 km NV. f. Oxford
ved Glyme. (1921) 1510 Indbyggere.
Handskefabrikation. Tæt ved W. laa det gamle
Herresæde W., som allerede beboedes af Alfred den
Store. Her fødtes ogsaa Edvard, »den sorte
Prins«, og Prinsesse Elisabeth sad fangen her
1554—55. W. var Skjulested for Henrik II’s
Elskerinde Rosamond Clifford (Fair Rosamond).
Af dette Slot er intet tilbage. Som Belønning
for Sejren ved Blenheim over Franskmændene
og Bayrerne skænkedes Godset 1704 til John
Churchill, Hertugen af Marlborough, til hvem
Dronning Anna 1705 lod opføre et nyt Slot, det
nuværende Blenheim House (Palace).
Det rummer værdifulde Malerier af gamle
Mestre (van Dyck, J. Reynolds, Kneller o. a),
men den berømte Blenheim Samling solgtes
1886. Det kostbare Bibliotek, der var samlet af
Charles Spencer, solgtes 1881.
M. H-n.
Woodstock [’wudståk], By i Dominion of
Canada, Provins Ontario, ligger 120 km VSV.
f. Toronto ved Eastern Thames. (1921) 9935
Indbyggere. W. er Centrum for et rigt
Landbrugsdistrikt og har adskillige Kornmøller samt
Handel med Smør og Ost. Endvidere
fabrikeres der Orgler, Pianoer og Vogne.
G. Ht.
Woodward [’wudwəd], Arthur Smith,
engelsk Palæontolog, f. 23. Maj 1864 i
Macclesfield ved Manchester, var 1901—24 Bestyrer af
den geologiske Afdeling i British Museum. Han
har navnlig undersøgt fossile lavere Hvirveldyr.
W.’s Hovedværk er Catalogue of fossil Fishes
in the British Museum (4 Bd; 1889—1901).
J. P. R.
Woodward [’wudwəd], Henry, engelsk
Palæontolog, f. 24. Novbr 1832 i Norwich, d. 6.
Septbr 1921 i London, knyttedes 1858 som
Assistent til den geologiske Afdeling af British
Museum og var 1880—1901 Bestyrer af denne
Afdeling. Sammen med T. Rupert Jones begyndte
han 1864 Tidsskriftet Geologicai Magazine, hvis
Udgiver han var indtil 1918. W. arbejdede
navnlig med fossile Krebsdyr, og hans vigtigste
Værk er A Monograph of British fossil
Crustacea belonging to the order of Merostomata
(1866-78).
J. P. R.
Woodville [’wudvi£], Elisabeth,
(1437—92), engelsk Dronning, Datter af Sir Richard
W., var først gift med Sir John Grey, med
hvem hun havde 2 Sønner, Markisen af Dorset
og Sir Richard Grey. Da hendes Mand var
falden i Slaget ved St. Albans 1461 paa Huset
Lancasters Side, søgte hun Beskyttelse hos
Kong Edvard IV, der, forelsket i hendes
Skønhed, ægtede hende 1464. Straks efter ophøjedes
hendes Slægt til Ære og Rigdom. Dette blev en
af Grundene til, at Warwick rejste Kampen
mod Edvard IV, der flygtede 1470. W. tyede
da til "Westminster Abbedi og fødte her
Sønnen Edvard V. Efter Edvard IV’s Død 1483
tilintetgjordes hendes Haab om at regere for sin
Søn, Edvard V, da Richard III tilrev sig
Magten under den Paastand, at W.’s Ægteskab
med hans Broder var illegitimt. Han lod
hendes Broder og hendes Søn af første Ægteskab,
Richard Grey, henrette, og snart efter lod han
hendes to Sønner med Edvard IV, Edvard V og
Richard af York, myrde i Tower. W. overlevede
imidlertid Richard III; Henrik VII ægtede
hendes Datter, Elisabeth, og tilstod hende
rigeligt Underhold. Men da hun senere, indviklet
i Lambert Sunnel’s Oprør 1487, intrigerede mod
Henrik VII, blev hun sat i Berdmondsey
Kloster. Muligt er det, at hun blev fri før sin
Død.
(J. L.). H. J-n.
Voogd [fo.kt], Hendrik, hollandsk
Maler, f. 1766 i Amsterdam, d. 1839 i Rom. Han
gik paa Akademiet i sin Fødeby, uddannede sig
videre i Rom, hvor han paa et hjemsendt
Landskab fik et Stipendium fra Haarlem og gjorde
saa megen Lykke med sine Billeder, at han gik
under det smigrende Tilnavn »den hollandske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
