Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vorarlberg - Vorbasse - Worcester (Shire)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fabrikation af Maskiner, Træ-, Papir- og
Galanterivarer. I alt lever 46 % af Befolkningen
af Industri (deraf Halvdelen af
Tekstilindustrien) og 34 % af Landbrug. Aabningen af
Arlbergbanen 1884 har haft stor Betydning baade
for Landets Erhvervsliv og for dets Tilknytning
til Tirol og dermed til Østerrig. Inden for V.
findes 167 km Jernbane eller 1 km pr. 17 km2.
— Ifølge Landsforfatningen af 30. Juli 1923
bestaar Landdagen af 30 Medlemmer, der vælges
paa 5 Aar ved almindelig Stemmeret og
Stemmepligt, og som igen vælger Landsregeringen,
der bestaar af en Landeshauptmann, en
Landesstatthalter og 5 Landraader. Til
Forbundsraadet sender V. 3 Medlemmer. Landet er delt
i 3 Distrikter, Bludenz, Bregenz og Feldkirch.
Rovedstaden er Bregenz.
I Løbet af det 14. Aarhundrede erhvervede
Østerrig V. ved Køb af de gamle
Hertugdømmer og Grevskaber Bregenz, Feldkirch,
Bludenz, Sonnenberg og Hohenems. 1782 blev det
forenet med Tirol, og 1805—14 var det sammen
med dette Land forenet med Bayern. 1851
erklæredes det for et særskilt østerrigsk
Kronlande og nu danner det et autonomt Land i
Forbundsrepublikken Østerrig.
Da det østerrig-ungarske Monarki ved
Verdenskrigens Afslutning i 1918 splittedes, rejste
der sig i V. en stærk Bevægelse for Tilslutning
til Schweiz, dikteret dels af Mistillid til
Østerrigs økonomiske Levedygtighed, dels af Uvillie
mod det socialistiske Styre i den nye Republik.
Ved en Folkeafstemning i Maj 1919 afgaves
45466 Stemmer for, 11029 imod Tilknytningen
til Schweiz. Dette Land indtog en afventende
Holdning, idet det paa den ene Side ikke
ønskede at blande sig i Østerrigs indre Forhold,
paa den anden Side erklærede sig villig til at
understøtte V.’s Krav om Selvbestemmelsesret
ved Fredskonferencen og over for Folkenes
Forbund. I Decbr 1919 besluttede V.’s Landdag
med 20 Stemmer mod 7 at anmode Regeringen
i Wien om at føre Spørgsmaalet frem for det
»øverste Raad«, hvad Regeringen erklærede sig
villig til, idet den dog forbeholdt sig samtidig
at afgive en Erklæring »til Værn af Østerrigs
Interesser«. Det øverste Raad krævede
imidlertid de ved St. Germain-Freden fastsatte
Grænser for Østerrig opretholdt. Trods denne
Afvisning forsøgte V. endnu i Decbr 1920 at faa
Folkeforbundets Delegeretforsamling til at tage
sig af Sagen, men da den schweiziske
Forbundspræsident Motta, samtidig med, at han
støttede Kravet om Sagens Behandling,
antydede, at den Afstemning i Schweiz, der
nødvendigvis maatte gaa forud for V.’s Optagelse
i Edsforbundet, sandsynligvis vilde resultere i
en Afvisning, førte heller ikke dette Forsøg til
noget. Efter at det kristeligt-sociale Parti har
afløst Socialdemokraterne som det herskende
Parti i Østerrig, er Løsrivelsesbestræbelserne i
V. aftaget meget i Styrke. (Litt.:
Werkowitsch, »Das Land V.« [Innsbruck 1887]; J.
C. Heer, »V. und Liechtenstein. Land und
Leute« [Feldkirch 1906]; L. Steub,
»Streifzüge durch V.« [München 1908]).
O. K.
Vorbasse, Landsby c. 30 km NV. f.
Kolding. Her fandt 29. Febr 1864 en
Rytterfægtning Sted, der vidnede om den gode Aand,
hvoraf det danske Rytteri var besjælet. Et
fjendtligt Rytterdetachement, Oberstløjtnant
Rantzau, der stod i Egnen om Gjelballe Vest
for Kolding, havde bragt i Erfaring, at
Eskadronen Moe (5.) af 3. Dragonregiment laa i
V. og Bække, hvorfor Rantzau beordrede 2 af
sine Eskadroner af 8. Husarregiment til ad
forskellige Veje at gaa imod V. Paa de Danskes
Side var en saadan Fremrykning ikke ventet.
Eskadronen Moe var under Dækning af svage
Forposter i Retning af Bække sadlet af og
holdt Hesteparade. Den ene af de fjendtlige
Eskadroner kastede c. 11 1/2 Formiddag de
danske Vedetposter og Feltvagten ved Skjødegaard
og fangede en Overvagtmester og nogle Menige,
medens Resten optoges af Pikettet ved
Skjødebjerggaard. Da Ritmester Moe i V. fik Melding
om Fjendens Angreb, samlede han i en Fart de
Ryttere, han kunde faa fat paa, for at komme
Forposterne til Undsætning; men forinden
havde Sekondløjtnant W. Saurbrey, der var til
Hest, med en Deling af Pikettet kastet sig med
Voldsomhed over Teten af den fjendtlige
Eskadron, der var i Kolonne. Flere af Husarhestene
væltede, og da den fjendtlige Ritmester nu
tillige opdagede Ritmester Moe’s Fremrykning,
gjorde han omkring i den Tro, at han havde 2
Eskadroner imod sig. Under Forfølgningen til
noget ud over Kragelund lykkedes det de
Danske at befri Fangerne og at tilføje Fjenden et
betydeligt Tab, idet han mistede 1 død, medens
1 Officer, 6 Underofficerer og 29 Husarer
(hvoraf 8 Saarede) toges til Fange. De Danskes Tab
var 4 Underofficerer og 3 Menige Saarede og
1 Dragon fangen. Fjendens anden Eskadron
naaede ikke at komme den første til Hjælp.
(P. Nw.). O. F.
Worcester [’wustə], Shire i det mellemste
England, grænser i N. til Stafford, i Ø. til
Warwick, i S. til Gloucester, i V. til Hereford og i
NV. til Shropshire. Til W. hører endvidere
nogle Enklaver i de omliggede Shires,
saaledes i Staffordshire Dudley med Omegn, i
Warwickshire Egnene omkring Shipston,
Alderminster og Evenlode og i Gloucestershire
Egnene omkring Blockley, Winchcombe og
Daylesfjord. 1945 km2 med (1921) 405842 Indb., 208,6
pr. km2. W.’s sydlige og mellemste Del omfatter
en Del af Severns og Avons frugtbare Dale og
er et svagt kuperet Sletteland hovedsagelig
opbygget af Trias- og Juradannelser (New Red
Sandstone, Kalksten, Ler- og Sandaflejringer)
og en smal Stribe Alluvium langs
Flodbredderne. I V. hæver sig Malvern Hills brat op og naar
425 m i W. Beacon. De fortsættes mod N. af
Abberley Hills. Malvern Hills bestaar af Gnejs,
prækambriske Skifre og Eruptiver, medens
Bjerglandet længere mod NV. er opbygget af
den devoniske Old Red Sandstone. Her findes
ogsaa betydelige Kuldannelser med produktive
Kullag. Den nordøstlige Trediedel af W.
opfyldes af Clent Hills 316 m høje Masser af
Sandsten fra Perm og Trias. I S. berøres W. af
Cotswold Hills, hvis Jurakalk danner det 293 m
høje Bredon Hill. Landets centrale Del
afvandes gennem Severn og dens Bifloder Avon og
Teme, medens det nordøstligste har Afløb til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
