Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worcester (Shire) - Worcester (England) - Worcester (U. S. A.) - Worcester (britisk Sydafrika) - Worchestershire-Sovs - Vorderland - Vordingborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trent. Klimaet er mildt og fugtigt og betinger
sammen med Jordbundens næringsrige
Forvitringsskorpe et højt udviklet Landbrug. 5/6 af
Arealet er under Kultur, heraf ligger de 5/8 ud
som permanent Græsland. Der findes en Del
Skov (c. 4 %) og mange levende Hegn.
Betydelige Mængder af Heste, Hornkvæg, Faar og
Fjerkræ holdes. Der dyrkes Hvede, Havre,
Bælgplanter, Turnips, Kartofler og en Mængde
Frugt og Humle. Bjergværksdriften er vigtig i
de nordlige Egne, hvor der brydes Kul og Jern.
Stourbridge er berømt for sit ildfaste Ler, og
Salt udvindes af Saltkilder (brine-springs) ved
Droitwich og Stoke. Desuden brydes Kalksten
og andre Bygningssten. Industrien er mægtig i
the Black Country S. f. Dudley og Birmingham,
hvor særlig Jernindustrien, den kemiske
Industri og Glasindustrien blomstrer. W. er berømt
for sit Porcelæn, Kidderminster for Tæpper,
Redditch for Naale og Fiskekroge. Desuden
betydelig Papir-, Læder- og Beklædningsindustri.
Shiret gennemskæres af de store Jernbanelinier
Great Western, London & Northwestern og The
Midland. Severn er sejlbar og til Dels ogsaa
Avon (Sluser til Evesham). Der findes desuden
flere Kanaler. Hovedstad er Byen W. (Litt.:
Cambridge County Geographies,
»Worcestershire« by L. J. Wills [Cambridge 1911]).
M. H-n.
Worcester [’wustə], By (County Borough)
i det vestlige England ved Severn, Hovedstad
i Worcestershire. W. er en af Englands ældste
Byer og blev tidlig Bispesæde. 1084 lagde
Biskop Wulfstan Grundstenen til den i 13. og 14.
Aarh. fuldførte store gotiske Katedral med et
mægtigt Taarn, interessante Gravmæler og et i
Kapitelsalen opbevaret værdifuldt Bibliotek.
Andre monumentale Bygninger er Raadhuset,
Kornbørsen, Humlebørsen, det naturhistoriske
Museum, teknisk Skole, Blindeinstituttet og
Stadens to Latinskoler. W. har (1921) 48848 Indb.
Byen havde tidligere en meget betydelig
Klæde- og Tæppeindustri, der nu næsten er ophørt;
i den 1754 oprettede kongelige Porcelænsfabrik
bearbejdes Kaolin fra Cornwall, Feldspat fra
Sverige og ildfast Ler fra Stourbridge og Broseley.
I den nyeste Tid har W. faaet Maskinfabrikker,
Læderindustri, Vognfabrikker, Rebslageri,
Baadebyggerier samt Fabrikation af Kemikalier,
Kunstgødning og Cider og er bleven et yndet
Vinteropholdssted for Vestenglands og Wales’
Godsejerfamilier. W. er en gammel romersk
Lejr med Navnet Vigornia, som af
Sachserne senere kaldtes Wigornaceaster,
hvoraf det nuværende Navn er opstaaet. I
Historien er W. bekendt fra Cromwell’s Sejr over
Karl II’s Tropper 3. Septbr 1651.
(M. Kr.). M. H-n.
Worcester [’wustə], By i U. S. A.,
Massachusetts’ ligger 60 km VSV. f. Boston ved
Blackstone River og ved Knudepunktet for flere
Baner. (1920) 179754 Indb. Paa Grund af central
Beliggenhed i Staten er W. bleven saavel en
vigtig Fabriksstad som en betydelig Handelsby.
Hovedprodukterne er Fodtøj og Uldvarer samt
Jern- og Staalvarer, blandt hvilke Staaltraad
spiller en Hovedrolle. W. har flere smukke
Kirker, et 1896 grundlagt Kunstmuseum, et 1859
stiftet Bibliotek med 260000 Bind samt et
Universitet, Clark University, der er grundlagt
1887, og et Polyteknisk Institut, grundet 1865.
Oprindelsen til W. gaar tilbage til 1669; som
Følge af Krig med Indianerne var Nybygden
dog forladt fra 1675—84, men blev derefter
atter grundet og fik Navnet W., fordi flere af
de ledende Borgere stammede fra W. i
England. W. blev Stad i 1848.
(H. P. S.). G. Ht.
Worcester [’wustə], By i brtisk Sydafrika,
Cape of Good Hope (Kaplandet), 100 km NØ. f.
Kapstaden, i en bjergrig Egn i Dalen ved
Breede River, er Station paa Jernbanelinien
Kapstaden—Kimberley, driver Vinavl, har en varm
Kilde og (1921) 8640 Indb., hvoraf 3890 Hvide.
Af Omegnens Beboere er Halvdelen Hvide,
Halvdelen Hottentotter.
(M. Kr.). C. A.
Worchestershire-Sovs [’wustə∫ə-], se Sovs.
Vorderland [’fo.rdərlant], Bjergdistrikt i det
nordøstlige Schweiz, Kanton Appenzell ausser
Rhoden, udgør Kantonets nordøstlige Del, er
46,4 km2 med (1920) 15624 Indb., og har til
Hovedstad det bekendte Kursted Heiden, der
har (1920) 3283 Indb. og ved en Tandhjulsbane
staar i Forbindelse med Rorschach ved
Boden-Søen.
(H. P. S.). O. K.
Vordingborg, Købstad i Sydsjælland, Baarse
Herred, Præstø Amt, ligger under 55° 0,5’ n.
Br. og 0° 40,2’ v. L. f. Kjøbenhavn (regnet for
Kirken), 16 km SV. f. Præstø og 26 km SSØ.
f. Næstved ved en lille
Vig, der trænger ind
fra V. Bugt i
nordøstlig Retning.
Købstadens hele Areal
(Købstadgrund og
Markjorder) er 480
ha, og 5. Novbr 1925
havde den 5432
Indbyggere (1921: 5184,
1911: 4003, 1901: 3643,
1850: 1579, 1801: 931),
heraf i den Del af
Byen Nyraad (i
Landsognet, som har Købstadret) 344 Indb. Som
Forstæder betragtes den øvrige Del af Nyraad,
Marienberg og Marienlyst Parceller, en Del af
Masnedø og Sindssygehospitalet Oringe, alle i
Landsognet og med i alt 2401 Indbyggere. Byen
ligger smukt ved den ovennævnte Vig, fra
hvilken den strækker sig mod NV. op ad et jævnt
skraanende Terrain; mod SØ. i Byen ved Vigen
ligger en Banke, paa hvilken Ruinerne af den
Borg, der har givet Byen Navn, findes, og
hvorfra der er en smuk Udsigt. Det højeste
Punkt i selve Byen er paa Algade (ved
Borgerskolen), 16 m; paa Banken, ved Gaasetaarnet,
er der 18 m. Hovedgaden er den lange Algade,
der mod Ø. fører ud til Præstø-Vejen og mod
Vest til Næstved-Vejen. I Algade udmunder
Landevejen fra Kjøbenhavn tæt ved
Raadhus-Torvet, fra hvilket Færgegaards-Vejen gaar
mod S. til Masnedsund. I alt er der noget
over 30 Gader og Stræder, hvoraf to Gader
og nogle Stræder i Bydelen Masnedsund (s. d.)
samt 2 Torve (Raadhus- og Kirketorvet); men
angaaende Byens Form og Udstrækning,
Gadenet og Beliggenhed af de vigtigste Lokaliteter
henvises i øvrigt til Kortskitsen. Den
 |
| Vordingborg Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
