Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vordingborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Understøttelse eller var uden opgivet Erhverv. Det ses,
at Landbruget ikke er uden Betydning; Fiskeri
har tidligere været betydeligere.
Af Fabrikker og industrielle
Anlæg skal nævnes: 2 Jernstøberier og
Maskinfabrikker, deriblandt »V. Jernstøberi og
Maskinfabrik«; 2 Garverier, Teglværk,
Cementvarefabrikken »Godthaab«, Imprægneringsanstalten
»Masnedsund«, Nyraad Bryggeri, en
Mineralvandsfabrik og Destillationsanstalt for
Frugtessencer, Andels-Svineslagteriet
»Masnedsund«, flere Møller og et Bogtrykkeri. Af
Pengeinstitutter er der Sparekassen for V.
og Omegn, oprettet 1855, Banken for V. og
Omegn, oprettet 1890 (egen Bygning 1902) og
Landbrugs- og Handelsbanken i V., oprettet
1906.
Havn og Skibsfart. Byen har 2 Havne:
V. Havn, som kun har mindre Betydning, ved
Bolværket (85 m) og i Sejlløbet dertil er der
henholdsvis 2,4 og 2,5 m Dybde; Masnedsund
Havn, oprindelig anlagt af Statsbanerne, men
1897 solgt til Byen og udvidet; Dybden er 3,6
m og ved Bolværket uden for Havnen 5,6 m.
1919 er der etableret Færgefart til Gaabense
for Automobiler.
Den ved V. Toldsted hjemmehørende
Handelsflaade bestod 1923 af 12 Fartøjer over 20
Reg.-T. Tonnage (brutto), nemlig 8 Damp- og
Motorskibe uden Sejl med tilsammen 2561
Reg.-T. og 4 Sejl- og Motorskibe med Sejl,
tilsammen 144 Reg.-T., foruden en Del mindre
Fartøjer og Baade. Samme Aar indgik fra danske
Havne 183 Skibe med 7819 t Ladning (deraf 11
Dampskibe med 700 t) og fra fremmede Havne
77 med 22350 t Ladning (deraf 23 Dampskibe
med 16295 t), medens der udgik til danske
Havne 179 Skibe med 2198 t Ladning (deraf 16
Dampskibe med 220 t) og til fremmede Havne
81 med 18 t (deraf 18 Dampskibe med 9 t).
Udførslen ad Søvejen, navnlig til Udlandet, er
altsaa ringe.
Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter og Udgifter var 1923—24 henholdsvis
651000 Kr. og 504000 Kr.; dens Formue og
Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 3,7 og 2,4
Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld
1924 var hele Summen 18,7 Mill. Kr., hvoraf
Grundværdi 5,2 Mill. Kr. Samme Aar var
Bygningernes Brandassurance 20,6 Mill. Kr.
Administrative Forhold m. m.
Købstaden tillige med Landsognet danner et
Pastorat i Baarse og Mønbo Herreders Provsti
(Roskilde Stift). I verdslig Henseende hører
den til 22. Retskreds (V. Købstad og V. søndre
Birk) og til 17. Politikreds (22. og 24.
Retskreds) med Tingsted, Dommer og Politimester
i Byen; endvidere til Sydsjællands Lægekreds,
Amtets 4. Folketings-Opstillingskreds (Valgsted
for dennes sjællandske Del), 2.
Landstingskreds, V. Skattekreds, V. Vurderingskreds og
2. Udskrivningskreds (168. Lægd). Byraadet
bestaar af i alt 11 Medlemmer, heri medregnet
den folkevalgte Borgmester som Formand. V.
er Garnisonssted for 5. Regiments Stab og dets
3 Batailloner (7., 14. og 19.).
Historie. Byen kaldes hos Saxo
Worthingum, i Valdemar II’s Jordebog Worthingburgh,
andensteds Orthingeburg, og Navnet kommer
utvivlsomt af den S. f. Vigen mod SØ.
udskydende Halvø Oringe, hvorpaa
Sindssygeanstalten ligger, og som i Valdemar II’s Jordebog
kaldtes Worthing. Byen er meget gammel og
var fra tidlig Tid bekendt som Overfartssted
til Falster før Opførelsen af Borgen, der
skylder Valdemar I sin Oprindelse og yderligere
blev udvidet og befæstet af de følgende Konger,
navnlig Valdemar II; af de senere er det
særlig Valdemar Atterdag, hvis Navn er knyttet til
Slottet; han opførte, som alt nævnt,
Gaasetaarnet og blev begravet i Kirken, men senere lod
Datteren Margrethe Kongen bisætte i Sorø. Efter
at Borgen havde rejst sig, begyndte den lille
By at vokse; men den fik dog aldrig større
Betydning og var egentlig kun at betragte som
et Tilhæng til Borgen, ja den laa maaske fra
Begyndelsen helt inden for Slotsbanken og
bredte sig først senere uden for Ringmuren.
Hvornaar den har faaet Købstadrettigheder, ved
man ikke; de ældste Privilegier, der kendes,
bekræftedes af Erik af Pommern 1415. Byen havde
i Middelalderen et Sortebrødrekloster, der skal
være stiftet 1253, et Helligaandshus og en Skt.
Jørgensgaard. Vel omtales V. ofte i Historien,
men det er da næsten altid Borgen og ikke
Byen, hvortil Begivenhederne er knyttede. Det
var saaledes herfra og fra den nærliggende
Masnedø, at Togene mod Venderne under
Valdemar’erne udgik, og det var jo ogsaa som
Værn mod disse, at Valdemar I havde anlagt
Bergen. Baade Valdemar I og Valdemar II
døde paa V., og den sidste udstedte Jydske Lov
paa et Danehof her i 1241. Senere holdtes der
hyppig Danehoffer og Rigsforsamlinger,
ligesom Slottet ofte var Skueplads for andre
vigtige Begivenheder. Kong Christoffer II og
Sønnen Erik kronedes her i 1324, og Datteren
Margrete’s Bryllup med Ludvig af Brandenburg
stod her. I Valdemar Atterdag’s første
Regeringsaar havde de holstenske Grever Slottet i
Forlening, men 1346 fik Kongen det tilbage, og
det blev som bekendt hans Yndlingsslot. 1351
belejrede Hansestæderne det forgæves; 1392
sluttede Margrete en Traktat her med de
holstenske Grever, og 1434—35 førtes her atter
Forhandlinger med dem og Hansestæderne. Da
Slottet i Slutningen af Middelalderen ophørte
med at være den sædvanlige Kongeresidens, gik
det ogsaa tilbage for den lille By; Handelen
tog af, og kun som Overfartssted til Falster
bevarede den nogen Betydning. Slottet har
vistnok allerede i Begyndelsen af den nyere Tid
været i Forfald, om det end i længere Tid
bevarede Præget af Fæstning og af og til modtog
Kongebesøg; Kong Hans havde været en
hyppig Gæst paa V. paa Grund af hans Forhold til
Lensmanden Torbern Bille’s Hustru Edele
Jernskæg, og baade Frederik II og Christian IV
opholdt sig ofte der. Men da Karl X Gustaf 1658
uhindret landede ved V., havde Slottet i alt
Fald helt mistet sin Betydning som Fæstning;
det var her, at Underhandlingerne mellem ham
og de udsendte danske Rigsraader førtes. Da
Frederik III havde bestemt, at Sønnen Prins
Jørgen skulde have V. Amt som Len efter hans
Død, og da Slottet var i den Grad brøstfældigt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
